Nævnet stadfæstede i november 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Ansøgeren er uledsaget mindreårig. Indrejst i sommeren 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk hazara og shia muslim fra […] i Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive dræbt på grund af sikkerhedssituationen i Afghanistan eller at blive slået ihjel af Taleban. Han frygter endvidere forfølgelse som følge af, at han er etnisk hazara, og i den forbindelse frygter han også at blive indkaldt til militærtjeneste eller hvervet som børnesoldat. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at der ofte er selvmordsaktioner i Kabul. Ansøgerens forældre og lillebroder døde for cirka fire år siden som følge af en selvmordsaktion, der blev udført i Kabul under Ashora højtiden. Ti dage senere rejste ansøgeren og hans to søstre med deres farbror og dennes familie illegalt til Iran som følge af sikkerhedssituationen i Kabul. Ansøgerens søstre, farbror og dennes familie opholder sig fortsat illegalt i Iran. Ansøgeren har også oplyst, at han ikke har anden familie eller kender nogen i Afghanistan. Han frygter at blive slået ihjel af Taleban, fordi han er shia-muslim. Da han er etnisk hazara risikerer han at blive misbrugt som ”kanonføde”, hvis han indkaldes til regeringshæren, ligesom han også frygter anden form for etnisk forfølgelse fra det afghanske samfunds side. Indledningsvist bemærkes, at Flygtningenævnet finder, at ansøgeren er tilstrækkelig moden til at gennemgå en asylsagsbehandling, selvom han knap er 18 år gammel. Flygtningenævnet skal i den forbindelse henvise til, at ansøgeren under nævnsmødet har svaret relevant på de stillede spørgsmål. Ansøgeren er en uprofileret ung mand, der ikke på noget tidspunkt har haft konflikter med hverken myndighederne eller Taleban. Han er sund, rask og arbejdsduelig, og der ikke grundlag for at antage, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan på nogen særlig måde vil tiltrække sig negativ opmærksomhed. Selvom de generelle forhold og den sikkerhedsmæssige situation i Kabul er vanskelig, kan dette ikke i sig selv begrunde asyl. Ansøgeren har ikke på noget tidspunkt personligt har haft konflikter som følge af sin etnicitet, og de aktuelle baggrundsoplysninger herunder Landinfos Temanotat ”Afghanistan: Sikkerhetsrelaterte forhold” fra 8. april 2015 og Lifos Temarapport: ”Hazaraer i Afghanistan” fra 28. august 2015 giver ikke holdepunkter for at antage, at forholdene for shia-muslimske hazaraer i Afghanistan er af en sådan karakter, at ansøgeren af den grund opfylder betingelserne for at få meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Det bemærkes videre, at det af baggrundsoplysningerne fremgår, at der ikke er obligatorisk militærtjeneste i Afghanistan, og at hverken ansøgerens egen forklaring eller baggrundsoplysningerne giver grundlag for at antage, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Afghanistan skulle være i særlig risiko for at blive hvervet tvangsmæssigt som børnesoldat. Flygtningenævnet finder herefter ikke grundlag for at hjemvise sagen til Udlændingestyrelsen med henblik på stillingtagen til denne del af asylmotivet. Idet ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han vil være i en konkret og individuel risiko for at blive udsat for overgreb efter udlændingelovens § 7, stk. 1, eller at han risikerer forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2, ved en tilbagevenden til Afghanistan, stadfæster nævnet Udlændingestyrelsens afgørelse. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” afgh/2015/43
