Nævnet stadfæstede i oktober 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2016. Sambehandlet med afgh/2019/69/DH.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk tadsjiker og sunnimuslim fra Kapisa, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter Taliban, som har været efter hans bror, [O]. Ansøgeren har til støtte herfor forklaret, at hans bror, som arbejdede for politiet, blev slået ihjel af en landmine. Herefter blev en Taliban-kommandants bror anholdt af politiet. Taliban anklagede herefter ansøgerens familie for at stå bag anholdelsen. Senere forsvandt ansøgerens far, idet han blev taget af Taliban. Herefter rettede Taliban henvendelse på familiens bopæl for at hente [O]. Taliban bankede på døren en sen aften, og ansøgerens mor gik ud for at åbne døren. [O] gik også ud til døren. Gennem vinduet så ansøgeren, at Taliban forsøgte at gribe fat i [O] og ansøgerens mor råbte, at det ikke var dem, der havde sladret til politiet. Da ansøgerens mor og [O] kom ind i huset, blødte [O] fra hovedet. Ansøgeren fik at vide, at [O] var faldet på trappen. Herefter udrejste ansøgeren sammen med sin familie. Under ansøgerens ophold i Danmark har ansøgerens farbror fortalt [O], at ansøgerens og [O]s far er død. Ansøgeren har som asylmotiv videre henvist til, at han frygter generelle religiøse problemer, da han er sunnimuslim, ligesom han frygter den afghanske tradition om at gøre unge drenge til piger. Endelig har ansøgeren henvist til, at han ikke har noget familiemæssigt netværk i Afghanistan. Under nævnsmødet har ansøgeren endvidere henvist til, at han ikke længere tror på, at der findes en gud. Han vil således ikke leve som sunnimuslim, hvis han vender tilbage til Afghanistan, ligesom hans bror i givet fald vil være klar over, at han er frafaldet islam. Han har endvidere henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive slået ihjel af sin farbror som følge af en jordkonflikt. Flygtningenævnet kan ikke lægge nogen del af ansøgerens forklaring til grund. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret udetaljeret, udbyggende og divergerende. Ansøgeren har således forklaret udetaljeret og usammenhængende om sin brors død og begravelse, herunder om hvornår og af hvem han fik besked om brorens død. Han har endvidere forklaret udbyggende og divergerende om episoden, hvor Taliban angiveligt opsøgte bopælen. Han har således til samtalen i Udlændingestyrelsen [i efteråret] 2016 forklaret, at han ikke kunne se Talebanerne helt, fordi det var mørkt, og han kunne ikke huske, hvor mange de var. Han har ikke forklaret, at han så, hvad Talbanerne foretog sig overfor [O], og han har ikke forklaret, at [O] var bevidstløs. Under samtalen [i foråret] 2017 har ansøgeren forklaret, at han gennem vinduet så, at talebanerne forsøgte at tage fat i [O], at [O] og moren gik tilbage til huset lige efter, at talebanerne havde forladt stedet, og at moren og [O] fortalte, at [O] var faldet på trappen. Under nævnsmødet har ansøgeren forklaret, at han så episoden ud gennem et vindue, Han så flere talebanere, der alle var bevæbnet med kalasjnikov og så, at [O] blev slået blandt andet med geværkolberne. Han har endelig forklaret, at [O] blev slået bevidstløs og båret tilbage til huset af moren. Endelig har ansøgerens forklaring for nævnet i det hele forekommet udetaljeret, og usammenhængende i en sådan grad, at forklaringen ikke virker selvoplevet, ligesom ansøgeren ikke har kunnet redegøre for nogen tidsmæssige sammenhænge overhovedet. Det bemærkes i den forbindelse, at nævnet ved vurderingen af ansøgeren forklaring har taget højde for, at ansøgeren er analfabet. Flygtningenævnet kan således hverken lægge til grund, at ansøgeren er efterstræbt af Taliban eller af sin farbror. Det forhold, at ansøgeren under nævnsmødet har oplyst, at han ikke længere tror på en gud, kan ikke begrunde opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1. Det forhold, at ansøgeren frygter, at han ikke kan klare sig i Afghanistan som følge af, at han er uden familie og netværk kan heller ikke føre til opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, idet der er tale om socioøkonomiske forhold, som ikke er omfattet af anvendelsesområdet herfor. Endelig kan heller ikke de generelle forhold i Afghanistan – trods vanskelige – i sig selv begrunde opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. På denne baggrund finder Flygtningenævnet efter en samlet vurdering, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” afgh/2019/70/DH.
