Koens og aeresrelateret forfoelgelse Aegteskabelige forhold
Nævnet stadfæstede i januar 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk hazara og shiamuslim af religiøs overbevisning fra Afghanistan. Hun er født og opvokset i [by], Iran. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive slået ihjel af sin ægtefælle [A] eller dennes familie. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hun blev forlovet og viet med [A], men at han begyndte at udsætte ansøgeren for vold, da de havde problemer med at kommunikere, idet ansøgeren er døvstum. Ansøgeren bad om skilsmisse, men blev afvist af [A]. Da ansøgerens familie besluttede sig for at udrejse af Iran, bad hun derfor om at komme med. Ansøgeren er efter sin udrejse blevet bekendt med, at [A] er fulgt efter for at slå hende ihjel, og at han efter sigende skulle opholde sig i Tyskland. Ansøgeren har som asylmotiv endvidere henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive slået ihjel af sin søsters afdøde ægtefælles familie. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at søsterens afdøde ægtefælles familie beskylder ansøgerens søster for at være skyld i drabet på sin ægtefælle, hvorfor de ønsker at slå hele ansøgerens familie ihjel. Flygtningenævnet kan lægge til grund, at ansøgeren gennem tre år var forlovet og viet med [A]. Ansøgeren har forklaret, at [A] under forlovelsen ikke behandlede hende godt, og at han slog hende. Ansøgeren har ikke søgt skilsmisse. Flygtningenævnet finder det ikke sandsynliggjort, at [A] giftede sig med ansøgeren for at udnytte hende som tjenestepige og seksuelt. Nævnet lægger navnlig vægt på, at der gik tre år fra vielsen til ansøgeren udrejste, uden at parret flyttede sammen eller havde seksuelt forhold. Nævnet lægger endvidere vægt på, at ansøgeren har forklaret, at det var [A], der ikke ville afholde bryllupsfesten. Herefter finder nævnet det ikke sandsynliggjort, at [A] skulle have vilje eller evne til at opsøge ansøgeren i Afghanistan, selvom han måtte have en stor familie. Som følge af afgørelsen i sagen vedrørende [B] lægger nævnet endvidere til grund, at hun i Afghanistan har mandligt netværk. Som følge af afgørelsen i sagen vedrørende [C] finder nævnet heller ikke, at det er sandsynliggjort, at ansøgeren skulle være forfulgt som følge af familieskabet med [C]. Ansøgeren har herefter ikke sandsynliggjort, at hun ved udsendelse til Afghanistan vil være udsat for forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i reel og individuel risiko for overgreb, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Afgh/2019/7/TLNJ
