Nævnet stadfæstede i oktober 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2016. Sambehandlet med afgh/2019/70/DH.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk tadsjiker og sunnimuslim fra landsbyen […], Kapisa, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter Taliban, som har slået hans far ihjel. Ansøgeren har til støtte herfor forklaret, at hans bror arbejdede for det lokale politi i [navn på by], da broren blev slået ihjel af en landmine, mens han var på arbejde. Omkring halvanden måned senere blev en Taliban-kommandants bror anholdt af politiet. Kommandanten og hans folk opsøgte ansøgerens far på vejen mellem farens forretning og familiens hjem, hvor de anklagede ansøgerens far for at være skyld i anholdelsen. Kommandanten formodede, at ansøgerens far havde klaget til myndighederne over ansøgerens brors død. Som følge heraf krævede kommandanten, at ansøgeren skulle udleveres til Taliban. Omkring en uge senere forsvandt ansøgerens far, og familien fik at vide, at han var blevet bortført af Taliban. Tre til fire dage senere opsøgte tre talebanere ansøgerens bopæl. Talebanerne krævede, at ansøgeren fulgte med dem, og de hev i ham. I denne forbindelse ramte ansøgerens hoved trappens kant, og han mistede bevidstheden. Da han vågnede omkring halvanden time senere befandt han sig i familiens opholdstue sammen med sin mor og sine brødre. Ansøgerens mor sagde, at familien ikke kunne blive boende. Ansøgerens mor solgte familiens jord, hvorefter ansøgeren udrejste fra Afghanistan sammen med sin mor og sine brødre. [Primo] 2017 fik ansøgeren fra sin farbror at vide, at hans far var blevet slået ihjel. Ansøgeren har som asylmotiv videre henvist til, at han frygter en politikommandant i [navn på by], som anklager ansøgeren for at være skyld i, at kommandantens søn er forsvundet. Ansøgeren har til støtte herfor forklaret, at kommandantens søn forsvandt efter ansøgerens far var blevet slået ihjel. Kommandanten mistænkte ansøgeren for at have været involveret i hans søns forsvinden. Kommandanten har rettet henvendelse til ansøgerens farbror og krævet ansøgeren udleveret. Herefter har ansøgeren modtaget tilsigelser fra politiet i både Nejrab og Kabul. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring til grund. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret usammenhængende og divergerende på centrale punkter. Ansøgeren har således forklaret divergerende om bl.a. episoden, hvor Taliban angiveligt opsøgte bopælen for at tage ansøgeren med. Til samtalen i Udlændingestyrelsen [i efteråret] 2016 har ansøgeren forklaret, at han blev slået og kastet på jorden, hvor han besvimede. Under samtalen [i foråret] 2017 har ansøgeren forklaret, at der var tre talebanere. De slog ham ikke, men hev i ham, så han faldt og slog hovedet mod trappekanten, hvorved han mistede bevidstheden. Under mødet i nævnet har ansøgeren forklaret, at talebanerne havde kalasjnikov-geværer med, at de slog ham og skubbede ham så han faldt mod trappekanten, mistede bevidstheden og først vågnede op igen, da han var inde i huset. Hertil kommer, at det ikke forekommer sandsynligt, at talebanerne undlod at tage ansøgeren med fra stedet. Ansøgeren har endvidere forklaret divergerende og usammenhængende om det tidsmæssige forløb, herunder om hvornår hans bror afgik ved døden. Endelig mangler ansøgerens forklaring om konflikten med politikommandanten logik og fremstår usammenhængende og utroværdig. De generelle forhold i Afghanistan er – trods vanskelige – ikke af en sådan karakter, at de i sig selv kan føre til opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet finder således efter en konkret vurdering, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan risikerer forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2, idet bemærkes, at det ikke er omfattet af Flygtningenævnets kompetence at vurdere, hvorvidt ansøgerens helbredsmæssige forhold kan føre til opholdstilladelse på et andet grundlag. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Afgh/2019/69/DH.
