Nævnet meddelte i april 2019 opholdstilladelse (B-status) til en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2016. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk pashtun og sunnimuslim fra Jalalabad, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive slået ihjel af Taliban, da de har beskyldt ham for at være spion. Videre har ansøgeren henvist til, at han frygter sin fars fætter, [A], da han har gjort krav på den jord ved [område], som ansøgeren ejer. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at mens han studerede ved universitet, fortalte han sine medstuderende om Talibans aktiviteter i sit hjemområde. Ansøgeren har både til Udlændingestyrelsen og under sagens behandling ved Flygtningenævnet forklaret, at han ikke skelner mellem Taliban og Daesh, da det på nogle tidspunkter har været Taliban, der var de stærkeste, og på andre tidspunkter Daesh. I den sidste tid, før han udrejste, mener han, at det var Taliban, der var stærkest. En dag blev ansøgerenen bortført af Taliban, hvor han blev slået og fik at vide, at han var anklaget for at være en spion. Han fik ligeledes at vide, at hans sag ville ende med dødsstraf, men at sagen først ville blive afgjort den følgende dag. Dagen efter hørte ansøgeren, at der foregik kamphandlinger ved huset, hvorefter regeringsstyrker befriede ansøgeren. Ansøgeren blev taget med til efterretningstjenesten, hvor han blev afhørt og overnattede en nat. Ansøgeren tog herefter ophold hos sin morbror en enkelt nat, inden han flyttede hjem til sin svigerfamilie. Under ansøgerens ophold hos sin svigerfamilie, modtog ansøgeren et opkald fra en person, der sagde, at Taliban ledte efter ansøgeren, da det var ansøgeren, der havde angivet Taliban til myndighederne, og at ansøgeren dermed var skyld i, at [B] var blevet slået ihjel under kampene. Ansøgeren udrejste herefter af Afghanistan. Efter ansøgerens ankomst til Danmark, fortalte ansøgerens mor ansøgeren, at ansøgerens svigerfar havde deltaget i en begravelsesceremoni, hvor han blev opsøgt af nogle talibanere, der spurgte efter ansøgeren. Ansøgeren har endvidere til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han omkring et år inden sin udrejse af Afghanistan modtog et opkald fra sin fars fætter, [A]. Han sagde til ansøgeren, at ansøgerens familie skulle overdrage jorden ved [område] til ham, og at han ville slå ansøgeren ihjel, såfremt han ikke fik ret til jorden. Flygtningenævnet kan i det væsentlige lægge ansøgerens forklaring om sine asylmotiver til grund. Flygtningenævnet lægger således til grund, at ansøgeren er blevet tilbageholdt af Taliban, der har beskyldt ham for at være spion, og at ansøgeren blev befriet, da myndighederne angreb det hus, hvor ansøgeren blev tilbageholdt. Flygtningenævnet lægger endvidere til grund, at ansøgeren efter befrielsen fra Taliban tog ophold først hos sin morbror og siden hos sin svigerfamilie, hvor han modtog opkald fra en ukendt person, der truede ham og kaldte ham spion og sagde, at han var skyld i [B’s] død ved myndighedernes befrielse fra det hus, hvor ansøgeren var tilbageholdt. Flygtningenævnet finder på denne baggrund, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan risikerer overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet lægger endvidere ansøgeren forklaring om, at hans fars fætter [A] har truet ham som følge af en jordkonflikt til grund. Flygtningenævnet finder imidlertid ikke, at denne konflikt har en sådan aktualitet, at den er asylbegrundende. Flygtningenævnet finder ikke, at ansøgeren kan henvises til at tage ophold et andet sted i Afghanistan som internt flugtalternativ, herunder i Kabul, Herat eller Mazar-E-Sharif. Flygtningenævnet har herved navnlig lagt vægt på, at ansøgeren, der er gift og har tre mindreårige børn, efter de foreliggende oplysninger ikke har noget netværk nogen af stederne.” Afgh/2019/66/CHA
