Nævnet stadfæstede i april 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende et ægtepar samt fire børn fra Afghanistan. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgerne er afghanske statsborgere, etniske pashtunere og sunni muslimer fra Herat, Afghanistan. Ansøgerne har ikke været medlemmer af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktive. Den mandlige ansøger har som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive slået ihjel af [F]s familie, idet hans farbror, [H], har dræbt [F]. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at [H] og [F] begge ville være den nye malik i landsbyen. 10 dage inden [H] slog [F] ihjel, afholdt de ældre et møde i landsbyen, hvor de besluttede, at der skulle afholdes valg. Selvom der normalt blev afholdt valg, ville [F] ikke acceptere dette. Ansøgeren har videre oplyst, at [F]s fætter, [I], havde tidligere været minister af vand og energi i Afghanistan. [F] ville derfor bruge sin magt til at blive malik fremfor at tillade, at der blev afholdt valg. En nat opsøgte [H] og hans søn, [A], ansøgeren. De bad ham om at følge med dem hen til [F], idet de ville overbevise ham om, at der skulle afholdes valg. Ansøgeren tog med dem og forklarede [F], at han skulle acceptere, at der blev stemt om, hvem der skulle være den nye malik. [F] ville ikke acceptere dette, idet han allerede anså sig selv som malik. I forlængelse deraf fortalte han grimme ting til [H], hvorfor der opstod et slagsmål. Under slagsmålet kom ansøgeren op og slås med [F]s bror, som skar ham med et glasskår. Efterfølgende skød [H] [F], og ansøgeren, [H] og [A] løb hjem. Da de kom hjem pakkede ansøgerens familie deres ting og påbegyndte deres udrejse. I løbet af udrejsen modtog ansøgeren en SMS fra [F]s far, hvor der stod, at ansøgeren havde slået et af deres familiemedlemmer ihjel, og at de nu ville slå 20 af ansøgerens familiemedlemmer ihjel. Den kvindelige klager har som asylmotiv henvist til, at hun frygter at blive slået ihjel af [F]s familie af samme grund, som det af den mandlige klager oplyste. Flygtningenævnet kan efter en samlet vurdering af ansøgernes forklaringer om asylmotivet ikke lægge forklaringerne til grund, idet de fremstår usandsynlige og må anses for at være konstrueret til lejligheden. Nævnet lægger herved vægt på, at det forekommer usandsynligt, at den mandlige ansøger er blevet opsøgt ca. kl. 01.00 om natten af sin farbror, [H], og dennes søn, [A], der skulle tale med [F]. [F] skulle overtales til at gå med til, at der skulle afholdes valg til stillingen som malik for lokalområdet. Der henvises til, at ældrerådet på et møde, der havde været afholdt 10 dage forinden, havde truffet beslutning om afholdelse af valget, og at ansøgerne ikke på overbevisende måde har været i stand til at forklare om baggrunden for, at den mandlige ansøger skulle med til en samtale herom alene med sin farbror og dennes søn. Endvidere har ansøgerne ikke på overbevisende vis kunnet forklare, hvorfor samtalen skulle afholdes på det pågældende tidspunkt. Flygtningenævnet lægger endvidere vægt på, at det forekommer utroværdigt, at ansøgerne sammen med deres børn efter drabet på [F] har kunnet opholde sig uden problemer i omkring tre timer om natten på den lokale busstation for at køre med bus væk fra området. Der henvises til, at ansøgerne har forklaret, at [F]s familie var en meget magtfuld familie i området, og at familien blandt andet bestod af [F]s morbros søn, [I], der er en magtfuld person med kontakter overalt i Afghanistan. Endelig finder Flygtningenævnet, at det forekommer utroværdigt, at [F]s familie for første gang i [vinteren 2018/2019] skulle have henvendt sig til den mandlige ansøgers ven, [Z], for at spørge efter ansøgerne, der udrejste i 2014. Der henvises herom til et brev, der er fremlagt under nævnsmødet, og som angiveligt er sendt af [Z] til ansøgerne. I brevet er det blandt andet oplyst, at [F]s familie i fremtiden vil henvende sig til [Z] hver anden eller tredje måned. Flygtningenævnet finder herefter ikke, at ansøgerne har sandsynliggjort, at de ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i risiko for forfølgelse, der er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller at de risikerer overgreb, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” afgh/2019/64/mme
