Nævnet stadfæstede i april 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2016. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk tajik og muslim fra [landsby] i Kapisa-provinsen, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive slået ihjel af Taliban. Han har til støtte herfor oplyst, at hans far har arbejdet som livvagt for et medlem i det afghanske parlament ved navn [A] i mange år. Videre har ansøgeren oplyst, at hans far modtog telefoniske trusler fra Taliban af flere omgange, fordi han arbejdede for [A]. I slutningen [af foråret] 2014 modtog ansøgerens far et trusselbrev fra Taliban, hvorefter ansøgeren og hans familie flyttede fra Kapisa til Kabul. I [slutningen af foråret eller starten af sommeren] 2014 blev ansøgeren beskudt af to personer fra Taliban, da han var ved at forlade sin bopæl i Kabul. Ansøgeren kastede sig ned på jorden, hvorfor ansøgerens søster blev ramt og bragt til hospitalet. [I foråret] 2015 modtog ansøgeren og hans familie endnu et trusselsbrev fra Taliban, hvorefter ansøgeren udrejste af Afghanistan samme dag. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende, usikkert og utroværdigt om centrale omstændigheder i ansøgerens asylmotiv. Ansøgeren har således blandt andet forklaret divergerende om, hvilke våben de to mænd på motorcykel anvendte, da der blev skudt mod klageren. Endvidere indeholder det fremlagte trusselsbrev datoer, der ikke stemmer med ansøgerens forklaring om hændelsesforløbene, herunder datoen for, hvornår ansøgerens søster blev skudt af Taliban. Ansøgeren har endvidere forklaret divergerende om, hvad der skete med familiens bopæl i Afghanistan. Ansøgeren har heller ikke kunnet give en troværdig forklaring på, hvorfor hans pas er udstedt efter datoen for hans udrejse af Afghanistan. Ansøgeren har blandt andet forklaret divergerende om, hvor han var, da passet blev udstedt, og først foreholdt, at dateringen af passet ikke stemmer med ansøgerens forklaring, har ansøgeren forklaret, at det pas, som han har nu, er et erstatningspas. Ansøgeren har også forklaret usikkert og utroværdigt om, hvordan han fik fat i kontaktoplysninger på sin forlovede, der befandt sig i Danmark. Det bemærkes, at ansøgeren har forklaret, at hans familie i Afghanistan har kunnet sende ansøgerens erstatningspas til ansøgerens forlovede i Danmark, da han befandt sig i Tyskland, mens ansøgeren ved sin ankomst til Danmark ikke kunne oplyse, hvor hans forlovede boede. Ansøgeren har endvidere for Flygtningenævnet forklaret, at han ikke havde sin forlovedes telefonnummer, selv om det fremgår af en afhøringsrapport, at ansøgeren ved sin indrejse i Danmark var i besiddelse af telefonnumre, som ansøgeren da oplyste tilhørte hans forlovede og hendes familiemedlemmer. De angivelige lægelige oplysninger og fotos, som ansøgeren har fremlagt under sagens behandling i Flygtningenævnet, kan ikke føre til en anden vurdering. Flygtningenævnet finder derfor ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” afgh/2019/62/CHPE
