Nævnet meddelte i marts 2019 opholdstilladelse (B-status) til en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk hazara og shiamuslim fra Ghazni, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive slået ihjel af Taliban. Videre har ansøgeren henvist til, at han frygter sin fars fætre og en mand ved navn [A]. Til støtte for sit asylmotiv om Taliban har ansøgeren oplyst, at hans far i en årrække arbejdede i politiet. Ansøgerens far blev udnævnt til politileder i [B] distriktet. Ansøgerens far modtog trusler fra Taliban, der ville have kontrolposterne i distriktet, ligesom de ønskede, at ansøgerens far ansatte Talibanere hos politiet. Seks måneder inde i farens ansættelse blev der to gange skudt mod familiens bopæl. Ansøgerens far var ikke hjemme, men det var ansøgeren, hans mor og hans søster. Ansøgerens far modtog to trusselsbreve, hvoraf blandt andet fremgik, at ansøgeren ville blive slået ihjel, hvis faren ikke gjorde som Taliban forlangte. Ansøgerens fars arbejdsplads blev på grund af truslerne fra Taliban flyttet til Ghazni, og familien flyttede dertil. Ansøgerens far modtog fortsat telefoniske trusler fra Taliban. I en periode kunne ansøgeren ikke forlade hjemmet. [I sommeren] 2015 blev ansøgeren på vej hjem fra et engelskkursus bortført af Taliban. Ansøgeren var tilbageholdt i nogle dage, hvor Taliban kontaktede ansøgerens far og genfremsatte deres krav. Ansøgerens far sporede opkaldet fra Taliban og politiet befriede ansøgeren. I den forbindelse blev tre talebanere dræbt. Efter at være blevet befriet blev ansøgeren indlagt på basens hospital. Efter at være blevet udskrevet fra hospitalet opholdt ansøgeren sig på basen indtil sin udrejse. Ansøgerens far boede fortsat på basen og modtog trusler fra Taliban. Taliban truer med at slå ansøgerens familie ihjel, hvorfor ansøgerens mor og søster flytter fra sted til sted. Ansøgeren har til støtte for sit motiv om sin fars fætre oplyst, at hans fars fætre inviterede ansøgeren på æselhjerne. Efter at Taliban har fået kontrollen over området, har ansøgerens fars fætre bemægtiget sig familien jord. De anser ansøgeren som en trussel i forhold til at kunne beholde rådigheden over jorden. Endelig har ansøgeren til støtte for sit motiv om [A] oplyst, at ansøgerens far fik [A] tilbageholdt og fængslet, da [A] har samarbejdet med Taliban og sælger hazaraers jord. [A] har truet ansøgerens far med at slå ansøgerens far og hele ansøgerens familie ihjel. Flygtningenævnet kan lægge ansøgerens forklaring om konflikten med Taliban til grund, idet ansøgeren har forklaret konsistent, sammenhængende og uden betydende divergenser. På grundlag af ansøgerens forklaring lægger nævnet til grund, at ansøgerens far var politiofficer, og at han i 2014/2015 blev udnævnt til en ledende stilling/kommandant hos politiet i [B]. Ansøgerens far, der var en velkendt person i Ghazni-området, blev efter udnævnelsen udsat for trusler fra Taliban, der krævede forskelligt af ansøgerens far og forsøgte at påvirke ansøgerens far blandt andet ved at true med at bortføre ansøgeren. Nævnet lægger endvidere til grund, at familiens hjem i [navn på landsby] to gange blev beskudt af Taliban, og at ansøgerens far flyttede familien til Ghazni. Nævnet har herved lagt vægt på, at ansøgerens forklaring om magtfordelingen i området og Talibans angreb stemmer overens med foreliggende baggrundsoplysninger. Efter familien var flyttet til Ghazni, blev ansøgerens far fortsat udsat for telefoniske trusler fra Taliban, og ansøgerens far besluttede, at det var nødvendigt, at ansøgerens ikke forlod bopælen i Ghazni. Nævnet finder endvidere, at ansøgeren har sandsynliggjort, at ansøgeren efter nogen tid fik lov til at følge et kursus, men at han blev ledsaget af to betjente. Desuagtet lykkedes det Taliban at bortføre ansøgeren, der var tilbageholdt i flere dage. Nævnet finder, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han blev befriet af politiet ved magt, og at politiet i den forbindelse dræbte nogle talebanere. Nævnet lægger på grundlag af ansøgerens forklaring til grund, at det var ansøgerens far, der især på grund af truslen fra Taliban besluttede, at ansøgeren ikke kunne forblive i Afghanistan. Flygtningenævnet finder på denne baggrund, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til hjemområdet vil være i en konkret og individuel risiko for asylbegrundende overgreb fra Taliban. Flygtningenævnet finder ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at konflikten vedrørende jorden og konflikten med [A] er af en sådan karakter, at det kan begrund, at der meddeles ansøgeren opholdstilladelse. Nævnet bemærker, at det ved IFA-vurderingen er afgørende, om det pågældende IFA er relevant i det konkrete tilfælde, og om det er rimeligt at forvente, at klageren tager ophold et andet sted i hjemlandet, jf. UNHCR’s Håndbog om procedurer og kriterier for fastlæggelse af flygtningestatus, jf. pkt. 91. Ved afgørelsen af ovenstående bør der foretages en objektiv vurdering af, hvorvidt en del af hjemlandet kan udgøre et IFA. I vurderingen må de forhold, der førte til klagerens flugt fra hjemlandet, tages i betragtning, men det skal også tages i betragtning, om den del af hjemlandet, der kan antages at fungere som et IFA, udgør et meningsfuldt alternativ for fremtiden, herunder om området er vedvarende stabilt og sikkert, jf. UNHCR’s Guidelines on International Protection: ”Internal Flight or Relocation Alternative” within the Context of Article 1 A (2) of the 1951 Convention and/or 1967 Protocol relating to the Status of Refugees af 23. juli 2003. Endvidere skal klagerens personlige forhold indgå i den konkrete vurdering af, om klageren kan henvises til et bestemt område og dér leve et efter hjemlandets forhold relativt normalt liv uden for store besværligheder (”undue hardship”). Det fremhæves i de ovennævnte guidelines fra UNHCR, at alder, køn, helbredstilstand, familiemæssig situation, etnisk, kulturel eller religiøs gruppe, politisk eller social tilknytning til det pågældende område, sprog, uddannelse og profession samt tidligere forfølgelse og deraf følgende psykologiske problemer skal indgå i vurderingen. Disse forhold skal anskues kumulativt, jf. UNHCR’s håndbog, pkt. 53. Bevisbyrden for, at der foreligger et internt flugtalternativ, påhviler asylmyndighederne. Flygtningenævnet lægger efter baggrundsoplysningerne til grund, at Talibans magtposition i Afghanistan nu – i forhold til det tidspunkt, hvor ansøgeren udrejste i hvert fald ikke er svækket, jf. herved blandt andet UNHCR’s guidelines vedrørende Afghanistan udsendt den 29. august 2018. Flygtningenævnets finder, at ansøgeren i forhold til Taliban må anses for profileret, dels i kraft af ansøgers fars stilling i politiet, dels fordi ansøgeren selv har været bortført af Taliban og befriet, i hvilken forbindelse, der blev dræbt flere talebanere. Nævnet finder på denne baggrund ikke, at det er relevant at henvise ansøgeren til at tage ophold andet sted i Afghanistan. Flygtningenævnet finder således, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan vil risikere overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Ansøgeren har ikke sandsynliggjort, at der er grundlag for at meddele ham opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2.” Afgh/2019/61/SEL
