Nævnet meddelte i januar 2019 opholdstilladelse (B-status) til en kvindelig statsborger samt to børn fra Afghanistan. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk hazara og shiamuslim af religiøs overbevisning fra Afghanistan. Hun er født og opvokset i [by], Iran. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive slået ihjel af sin afdøde ægtefælles familie. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hendes ægtefælle [A] blev slået ihjel af indbrudstyve i slutningen af 2007. Ansøgeren var til stede på bopælen, da indbruddet fandt sted, men hørte ikke noget, da hun er døvstum. Ansøgeren blev beskyldt for at være indblandet i drabet på [A] af dennes familie. Ansøgeren blev fængslet og frikendt i alt to gange, hvorefter [A]s familie, som ønskede at hævne hans død, begyndte at fremsætte flere trusler mod ansøgeren og hendes familie. [A]s mor kidnappede blandt andet ansøgerens søn [B], men det lykkedes ansøgeren at få ham tilbage i sin varetægt. Da truslerne fra [A]s familie intensiveredes, besluttede ansøgeren og hendes familie sig for at udrejse af Iran, hvilket de gjorde i efteråret 2015. Flygtningenævnet kan lægge til grund, at ansøgeren har været tiltalt for drabet på sin ægtefælle, men er blevet frifundet i to instanser. Det kan også lægges til grund, at ansøgerens barn [B] i en periode på syv år var taget fra ansøgeren og boede hos den tidligere ægtefælles familie i Afghanistan. Endelig kan det lægges til grund, at [C] i 2015 blev værge for [B], og at [B] efter en måned flyttede hjem til ansøgeren. Flygtningenævnet finder ikke, at de af ansøgerens bror oplyste trusler kan lægges til grund eller medføre asyl, idet truslerne fra [D] alene bestod i lussinger og blev tildelt i 2011, hvorfor disse hverken har intensitet eller aktualitet, at ansøgerens bror har forklaret divergerende om truslen fra [E], idet han for Udlændingestyrelsen har forklaret, at han modtog truslen fra et familiemedlem, mens han for nævnet også har oplyst, at han modtog truslen direkte per telefon. Vedrørende truslen fra [F] mangler den aktualitet og intensitet, ligesom ansøgerens bror har forklaret divergerende om den. Der er forklaret divergerende om hyppigheden af de telefoniske trusler fra ansøgerens svigermor, ligesom der er forklaret udbyggende om antallet af trusler fra anonyme. Ansøgeren har derfor ikke sandsynliggjort, at hun selv risikerer overgreb fra [A]s familie. Idet det lægges til grund, at der gennem en årrække og indtil kort før udrejsen har været konflikter med [A]s familie, særligt vedrørende [B], kan nævnet lægge til grund, at denne konflikt fortsat er aktuel. Da ansøgeren skal vurderes i forhold til Afghanistan, og da en udsendelse hertil kan medføre, at [A]s familie legalt får forældreretten over [B] og [G], eller illegalt tiltager sig denne, og da ansøgeren ikke kan forvente beskyttelse fra myndighederne, finder nævnet, at ansøgeren har sandsynliggjort, at hun ved en udsendelse vil være omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Nævnet finder ikke, at ansøgeren kan henføres til en særlig socialgruppe, hvorfor betingelserne i § 7, stk. 1, ikke er opfyldt. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren og medfølgende børn opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2.” Afgh/2019/6/TLNJ
