afgh201959

Nævnet meddelte i marts 2019 opholdstilladelse (B-status) til en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk pashtun og sunni-muslim af trosretning fra Herat-provinsen, Afghanistan. Ansøgeren er født og opvokset i landsbyen […], hvor han siden [starten af] 2008 har boet med sin ægtefælle. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive slået ihjel af sin far, [F], og de mænd, der arbejder for ham. [F] er en er en magtfuld mand i Taliban, og ansøgeren frygter ham, idet ansøgeren flygtede fra ham og tog ægtefællen med ud af Afghanistan. Til støtte herfor har ansøgeren oplyst, at hans ægtefælles far fra starten af deres ægteskab chikanerede ansøgerens ægtefælle og sagde til alle, at ægtefællen var en dårlig muslim. En dag skulle ansøgerens ægtefælle på besøg hos sine forældre. Hun ville ved denne lejlighed tale med sin mor om, at hendes far skulle lade ansøgeren være i fred. Mens ansøgerens ægtefælle var på besøg hos sine forældre, opstod der kampe mellem oprørerne, Taliban og regeringsstyrkerne i området, og ansøgerens svigerfar tvang hans ægtefælle og deres søn til at flygte fra stedet uden at give ansøgeren besked om, hvor de tog hen. Ansøgeren var herefter adskilt fra sin ægtefælle og søn i omkring fire år, hvor det ikke lykkedes ham at finde frem til dem. Ansøgerens ægtefælle blev af sin far taget med til en landsby ved navn [L] i Kandahar-provinsen. Mens ægtefællen boede hos sin far, gik det op for hende, at faren arbejdede for Taliban. Faren ønskede at gifte ansøgerens ægtefælle bort til en anden mand, og efter tre år i [L] var der en bestemt mand, som insisterede på at ville giftes med hende. Faren accepterede anmodningen, men da den kvindelige ansøger nægtede, brækkede faren hendes næse. Fire år efter, ansøgeren blev adskilt fra sin familie, kom en ukendt person en dag til hans bopæl og afleverede et stykke papir med en adresse i [L]. Den ukendte person var blevet sendt af ansøgerens svigermor. Ansøgeren tog til [L], hvor han fandt ud af, at hans ægtefælle og søn samt ægtefællens forældre havde bosat sig. Ansøgerens svigerfar krævede, at ansøgeren skulle blive boende hos ham og gøre, hvad han fik besked på af ham, hvis han ville genforenes med sin ægtefælle og deres barn. Ansøgeren accepterede og sagde, at han var blevet en god muslim. I løbet af de efterfølgende to måneder deltog ansøgeren i forskellige aktiviteter for Taliban. Han kørte for det meste på patrulje med sin svoger, hvor de standsede og ransagede køretøjer. Efter to måneder hos svigerfaren forsøgte ansøgeren at flygte, så han kunne finde en mulighed for at få sin ægtefælle og søn væk fra svigerfaren. På vej ud af byen blev ansøgeren stoppet af fire mænd, som tilbageholdt ham i omkring 10 dage. Ansøgeren blev her udsat for tortur. Efterfølgende førte mændene ansøgeren tilbage til hans svigerfar, som befalede, at ansøgeren skulle slås ihjel, men svigerfaren ombestemte sig og ville i stedet have, at ansøgeren skulle fortryde sine handlinger og sværge ved koranen, at han ikke ville flygte igen. Det indvilligede ansøgeren i. Ansøgeren genoptog i tiden herefter sine aktiviteter for Taliban. Derudover blev han, efter cirka fire måneder i [L], beordret til Pakistan af svigerfaren for at deltage i en uges propagandaundervisning om selvmordsbomber. Ansøgeren begyndte derfor at planlægge ansøgernes flugt. Ansøgerens svigermor hjalp til med at planlægge flugten ved at finde på, at ansøgerens ægtefælle skulle lade som om, at hun var alvorligt syg og skulle tilses af en læge uden for huset. Ansøgeren fik i den forbindelse lov til at tage med sin ægtefælle og svigermor til lægen. Herfra flygtede ansøgeren med sin ægtefælle med deres barn til Kandahar og videre til Herat, hvorefter de udrejste til Teheran i Iran. Efter omkring et år i Teheran blev ansøgeren opsøgt af to mænd, som var blevet sendt af ansøgerens svigerfar. Ansøgeren og hans ægtefælle flyttede derfor videre til Varmin, Iran, hvor de igen blev opsøgt på deres bopæl af to mænd. Herefter påbegyndte ansøgeren og hans ægtefælle deres rejse til Danmark. Flygtningenævnet kan lægge store dele af ansøgerens forklaring til grund. Ansøgeren har forklaret konsistent om sit asylmotiv. Ansøgeren har forklaret, at hans svigerfar, efter at ansøgeren var blevet gift med sin ægtefælle, bebrejdede ansøgeren, at han ikke var en god muslim, og at svigerfaderen, da der opstod kamphandlinger i området, tvang ansøgerens ægtefælle og deres søn med til [L] og holdt dem skjult der i 4 år. Ansøgeren har videre forklaret, at han, med hjælp fra sin svigermor, fandt ægtefællen og sønnen i [L] og som betingelse for at måtte gense sin ægtefælle erklærede, at han var blevet en god muslim og dernæst skulle rette sig efter svigerfaderens ordrer, herunder deltage i patruljeringer sammen med sin svoger. Endelig har ansøgeren forklaret, at han under det første flugtforsøg blev pågrebet af Taliban og udsat for tortur. Denne del af forklaringen er understøttet af den foretagne torturundersøgelse. Ansøgerens ægtefælle har forklaret samstemmende med ansøgeren. Flygtningenævnet finder herefter, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i risiko for overgreb, omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Udlændingestyrelsen har i deres afgørelse [fra efteråret] 2017 vurderet, at ansøgeren skal udelukkes fra opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 10, stk. 5, som følge af de aktiviteter, han har udført for Taliban. Nævnet bemærker hertil, at ansøgeren har forklaret, at han som betingelse for at måtte gense sin ægtefælle og sit barn skulle rette sig efter sin svigerfars ordrer, herunder deltage i patruljeringer sammen med sin svoger, at han ikke bar våben, og at han forsøgte at flygte to måneder efter, han var ankommet til [L]. Flygtningenævnet finder på den baggrund, at ansøgerens virksomhed for Taliban er af begrænset omfang, både efter karakteren og det tidsmæssige omfang, at hans virksomhed blev udøvet under tvang, og at ansøgeren derfor ikke skal udelukkes i medfør af udlændingelovens § 10, stk. 5. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2.” Afgh/2019/59/MGO