Nævnet stadfæstede i marts 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk pashtun og muslim af trosretning. Ansøgeren er fra landsbyen [landsby] i Kunar-provinsen i Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive slået ihjel grundet en jordkonflikt. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv anført, at ansøgerens to farbrødre blev slået ihjel af fem eller seks ukendte gerningsmænd som følge af konflikten, da ansøgeren var omkring 15-16 år gammel. De samme mænd truede ansøgeren og hans bror på livet. Herefter flygtede ansøgeren og ansøgerens bror til Pakistan, hvor de opholdt sig i omkring halvanden måned, indtil ansøgeren en dag på det lokale marked i Pakistan så tre mænd, hvoraf ansøgeren genkendte den ene som værende den, der havde slået hans farbrødre ihjel. Herefter flygtede ansøgerens bror til Danmark, hvor han fik asyl, mens ansøgeren flygtede til Iran, hvor han opholdt sig i omkring fire år, inden han indrejste i Danmark og indgav ansøgning om asyl. Flygtningenævnets flertal kan ligesom Udlændingestyrelsen lægge ansøgerens forklaring om jordkonflikten med de ukendte mænd til grund, men i lighed med Udlændinge¬styrelsen finder flertallet, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han vil være i risiko for asylbegrundende overgreb, hvis han bosætter sig i Afghanistan uden for sit lokalområde. Flygtningenævnets flertal tiltræder således af de grunde, der er anført af Udlændingestyrelsen, idet det, der er fremkommet for nævnet, ikke kan føre til en anden vurdering, at ansøgerens konflikt er lokal, og at det må anses for relevant og rimeligt at henvise ansøgeren til at tage ophold i f.eks. Kabul, Herat eller Maser-e-Sharif. For så vidt angår situationen i Kabul, Herat og Mazar-e-Sharif henviser Flygtningenævnets flertal bl.a. til EASO’s rapport ”Country Guidance: Afghanistan – Guidance note an common analysis” fra juni 2018. Flertallet er opmærksom på UNHCR’s rapport ”UNHCR ELIGIBILITY GUIDELINES ASSESSING THE INTER-NATIONAL PROTECTION NEEDS OF ASYLUMSEEKERS FROM AFGHANISTAN” fra den 30. august 2018, hvoraf fremgår bl.a.: ”UNHCR considers that given the current security, human rights and humanitarian situation in Kabul, an IFA/IRA is generally not available in the city”, men flertallet finder ikke, at dette kan føre til en ændret vurdering i forhold til ansøgeren. Flertallet skal herved også henvise til Migrationsverkets retslige kommentar af 17. september 2018 angående Kabul som internt flugtalternativ. For så vidt angår ansøgerens frygt for de generelle forhold i Afghanistan bemærkes, at den generelle sikkerhedssituation i Afghanistan er ikke af en sådan karakter, at enhver ved sin blotte tilstedeværelse risikerer overgreb omfattet af Menneskerettighedskonventionens artikel 3. UNHCR’s rapport af 30. august 2018, ”Guidelines for Asylumseekers from Afghanistan”, kan ikke føre til et andet resultat. På denne baggrund finder Flygtningenævnets efter en samlet vurdering, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved ophold i Afghanistan vil være i en risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Afgh/2019/53/CABV
