Nævnet stadfæstede i marts 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2016. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk pashtun og shia muslim af trosretning fra Jalalabad, Nangarhar-provinsen, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive slået ihjel af Taliban eller ISIL. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv anført, at hans far, farbror og fætter arbejdede på en amerikansk militærbase i Afghanistan. Da Taliban blev bekendt med farens og farbrorens arbejde, begyndte ansøgerens familie at modtage et antal trusselsbreve fra Taliban om, at de skulle stoppe deres arbejde på militærbasen. Ansøgerens far, farbror og fætter fortsatte arbejdet på militærbasen, indtil de en dag blev beskudt af Taliban, da de var på vej væk fra militærbasen. Efterfølgende begyndte de at modtage trusselsbreve og telefonopkald, hvor de fik besked om, at de skulle overlevere deres børn til Taliban, heriblandt ansøgeren, idet de ellers ville blive slået ihjel. En dag blev ansøgerens families bopæl opsøgt af Taliban, der skød mod boligen, ligesom de uden held forsøgte at trænge ind. Ansøgeren udrejste herefter af Afghanistan. Flygtningenævnet finder, at ansøgerens forklaring om sit asylmotiv fremstår utroværdig og konstrueret med henblik på at opnå opholdstilladelse i Danmark, og nævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring til grund. Flygtningenævnet lægger vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende på centrale punkter. Ansøgeren har således forklaret divergerende om, hvor mange gange Taliban har forsøgt at trænge ind i ansøgerens families hus. Ansøgeren forklarede til oplysnings- og motivsamtalen [efteråret] 2016, at Taliban forsøgte at komme ind i familiens hus mange gange, og at Taliban også har skudt mod huset. Til asylsamtalen [foråret] 2017 forklarede ansøgeren, at Taliban kun har angrebet familiens hus én gang. Det kan ikke føre til en anden vurdering, at ansøgeren foreholdt divergensen forklarede, at han havde sagt, at Taliban kun angreb huset én gang, fordi de ikke kunne kom ind i huset, idet denne forklaring fremstår som en efterrationalisering og udbyggende. Videre lægger Flygtningenævnet vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende om episoden, hvor Taliban angiveligt skød mod familiens hus. Ansøgeren forklarede til oplysnings- og motivsamtalen, at han så de talibanere, der skød mod familiens hus. Til asylsamtalen forklarede ansøgeren, at han ikke så dem, der skød mod huset, idet det var aften, og ansøgeren og familien lå og sov, da skuddene begyndte. Nævnet er opmærksom på ansøgerens forklaring til asylsamtalen om divergensen, men nævnet finder, at forklaringen er udbyggende, og den kan ikke føre til en anden vurdering. Flygtningenævnet lægger endvidere vægt på, at det svækker troværdigheden af ansøgerens forklaring, at han til samtalerne med Udlændingestyrelsen ikke har været i stand til at forklare, hvor lang tid der gik fra, at ansøgerens far, onkel og fætter angiveligt blev beskudt i bilen på vej hjem fra den amerikanske militærbase og til, at familiens hus blev beskudt. Ansøgeren forklarede til oplysnings- og motivsamtalen, at han ikke vidste, hvor lang tid der gik mellem episoderne, men det var ikke så lang tid. Til asylsamtalen forklarede ansøgeren, at han ikke vidste, om det var tættest på at være et par dage eller et år imellem de to episoder. Nævnet lægger vægt på, at der er tale om meget alvorlige episoder, som er helt centrale i ansøgerens asylmotiv. Flygtningenævnet finder endvidere, at det svækker troværdigheden af ansøgerens forklaring, at ansøgeren heller ikke for nævnet end ikke omtrentligt har kunnet angive, hvor lang tid efter det sidste telefonopkald fra Taliban, at han udrejste, hvor lang tid udrejsen varede, eller hvornår skoleåret i Afghanistan begyndte. Nævnet finder, at ansøgeres forklaring om det tidsmæssige forløb i sagen bærer præg af at være afglidende, og det kan ikke føre til en anden vurdering, at det for nævnet er oplyst, at ansøgeren ikke ønsker at udtale sig – heller ikke med cirka-angivelser – om det tidsmæssige forløb for ikke at skade farens asylsag, når faren kommer til Danmark. Flygtningenævnet er opmærksom på, at ansøgeren til oplysnings- og motivsamtalen har forklaret, at han aldrig har brugt kalender, men til ansøgeren forklarede samtidig, at han vidste, at der er syv dage i en uge, og at der er tolv måneder i et år, og for nævnet har ansøgeren vist, at han ved, at der ikke er lige mange dage i årets måneder. Endelig finder Flygtningenævnet, at det svækker ansøgerens generelle troværdighed, at ansøgeren til oplysnings- og motivsamtalen forklarede divergerende og udbyggende om sin kontakt med familien i Afghanistan efter udrejsen. Indledningsvis forklarede ansøgeren, at han ikke havde talt med sin familie, siden han kom til Danmark, og at han sidst talte med sin familie i forbindelse med sin udrejse. Herefter forklarede ansøgeren forespurgt, om det var korrekt forstået, at han ikke havde haft kontakt med nogen fra sin familie, siden han forlod Afghanistan, at han havde talt med sin mor – senest for et par dage side. Derefter forklarede ansøgeren, at han indimellem savner sin familie og ringer til dem. Forespurgt om, ansøgeren havde et telefonnummer til sin mor, forklarede ansøgerne, at det havde han ikke, fordi politiet i Ungarn ødelagde hans telefon. Dernæst forklarede ansøgeren, at han talte med sin mor på en anden telefon og via internettet. Hvorefter ansøgeren forespurgt, om han havde kontaktoplysninger på sin mor forklarede, at det havde han ikke, og at han havde kontakt med moren via Facebook. Det bemærkes, at nævnet ved vurdering af ansøgerens forklaring har været opmærksom på ansøgerens unge alder, men også på, at ansøgeren har forklaret, at han har gået i skole i ni år. For så vidt angår de generelle forhold i Afghanistan bemærkes, at den generelle sikkerhedssituation i Afghanistan er ikke af en sådan karakter, at enhver ved sin blotte tilstedeværelse risikerer overgreb omfattet af Menneskerettighedskonventionens artikel 3. UNHCR’s rapport af 30. august 2018, ”Guidelines for Asylumseekers from Afghanistan”, kan ikke føre til et andet resultat. På denne baggrund finder Flygtningenævnet efter en samlet vurdering, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved ophold i Afghanistan vil være i en risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Afgh/2019/52/CABV
