Nævnet stadfæstede i marts 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2016. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk hazara og shia muslim af trosretning. Ansøgeren er født og opvokset i Iran, men er afghansk statsborger. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive slået ihjel grundet en familiekonflikt i Afghanistan. Ansøgeren har videre henvist til, at han frygter de generelle forhold i Afghanistan, herunder særligt at blive udsat for overgreb af Taliban og ISIL, hvor han er særligt udsat grundet sin etnicitet. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv anført, at ansøgerens farfar, [A], for omkring 40 år siden slog sin nevø ihjel, hvorefter han flygtede med sin familie, herunder ansøgerens far, til Iran. Familien har boet og opholdt sig i Iran lige siden. Nevøens bror, [B], opsøgte for omkring 12 år siden ansøgerens familie på deres daværende adresse i Iran, hvor han truede med blodhævn. I dagene efter opsøgte nogle af [B’s] slægtninge familien ved to separate lejligheder. Familien flyttede herefter til Teheran, og er ikke efterfølgende blevet opsøgt. For et år siden blev ansøgeren bekendt med, at [B] havde forhørt sig hos andre familiemedlemmer om oplysninger vedrørende familiens nye opholdssted i Teheran. Ansøgeren har videre oplyst, at [B] er meget magtfuld og ansat ved den afghanske politikommandør i [X]-provinsen, hvorfor ansøgeren finder, at [B] både evnen og viljen til at eftersøge, finde og udsætte ansøgeren for overgreb. Flygtningenævnet finder, at ansøgerens forklaring om sit asylmotiv fremstår utroværdigt og konstrueret med henblik på at opnå opholdstilladelse i Danmark, og nævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring til grund. Flygtningenævnet lægger vægt på, at ansøgeren først har forklaret om familiens angivelige konflikt og den generelle situation for hazaraer i Afghanistan som asylmotiv til asylsamtalen [sommeren] 2017. Til oplysnings- og motivsamtalen [foråret] 2016 forklarede ansøgeren alene, at han flygtede fra Iran, fordi han frygtede, at de sociale og generelle problemer i Iran, herunder at han ikke havde bevægelsesfrihed eller adgang til universiteter grundet sin nationalitet, og at han frygtede, at de iranske myndigheder ville sende ham til Syrien for at kæmpe, da han er afghaner. Ansøgeren forklarede videre, at han aldrig har været i Afghanistan, fordi hans familie flygtede til Iran på grund af konflikten mellem sunnimuslimer og shiamuslimer i Afghanistan, at han frygter krigen i Afghanistan, og at han aldrig har haft konflikter med folk fra Afghanistan. Endvidere har ansøgeren i sin forklaring for nævnet udbyggende forklaret, at han udrejste fra Iran, fordi han var eftersøgt af myndighederne mistænkt for en forbrydelse som kan medføre henrettelse. Flygtningenævnet er opmærksom på, at ansøgeren for nævnet har forklaret, at han nævnte familiekonflikten i sin første samtale med Udlændingestyrelsen, men at han ikke nævnte detaljer, fordi han ikke blev spurgt om. Nævnet finder imidlertid ikke, at det kan føre til en anden vurdering, idet ansøgeren ifølge referatet af oplysnings- og motivsamtalen [foråret] 2016 forklarede, at han aldrig har haft konflikter med folk fra Afghanistan. Det havde i den sammenhæng været naturligt i det mindste et nævne den konflikt, som ansøgeren påberåber sig til støtte for, at han ikke kan tage ophold i Afghanistan. Det bemærkes, at referatet blev oversat for ansøgeren, der ikke havde bemærkninger hertil. Videre lægger Flygtningenævnet vægt på, at ansøgerens forklaring om den angivelige konflikt med [B] som følge af, at ansøgerens farfar skulle have slået [B’s] bror ihjel, fremstår overordnet og udetaljeret. Ansøgeren har således ikke til asylsamtalen kunnet fortælle nærmere om centrale elementer i konflikten, herunder om hvorfor farfaren skulle have slået [B’s] bror ihjel, ligesom ansøgeren ikke har kunnet fortælle om antallet af eller navnene på [B’s] brødre. For nævnet har ansøgerens forklaring også fremstået overordnet, og nævnet finder ikke, at det kan føre til en anden vurdering, at ansøgeren for nævnet har kunnet oplyse navnene på [B’s] brødre som følge af, at han siden asylsamtalen skulle have fået oplysninger herom i telefonsamtaler med sin mor. Flygtningenævnet lægger endvidere vægt på, at ansøgeren for nævnet har forklaret udbyggende om konflikten i Afghanistan, at [B] skulle have angrebet ansøgerens families bolig, inden ansøgerens familie udrejste af Afghanistan. Nævnet lægger herved vægt på, at det er en oplysning af central oplysning i forhold til den angivelige familiekonflikt, og at det må forventes, at ansøgeren ville være bekendt hermed allerede ved indrejsen i Danmark, såfremt den havde fundet sted. Flygtningenævnet lægger derudover vægt på, at ansøgeren ikke har givet nogen troværdig forklaring på, hvorfor [B] skulle have opsøgt ansøgerens far i Iran 28 år efter, at farfaren angiveligt slog [B’s] bror ihjel. Endelig lægger Flygtningenævnet vægt på, at ansøgerens forklaring til asylsamtalen om, at [B] for et år siden skulle have ringet til slægtninge for at høre, hvor ansøgerens far opholdt sig fremstår udbyggende. Ansøgeren havde således tidligere i samtalen forklaret, at der ikke var sket yderligere i konflikten siden, at nogle familiemedlemmer et par dage efter [B’s] besøg havde opsøgt familiens bopæl, men da han blev foreholdt, at han havde forklaret, at der ikke var sket yderligere, henholdt ansøgeren sig til, at ”han jo tidligere i dag sagde, at der efter [B’s] henvendelse havde været personer på bopælen, der truede faren”. For så vidt angår de generelle forhold i Afghanistan, herunder situationen for etniske hazaraer og shiamuslimer, bemærkes, at den generelle sikkerhedssituation, herunder situationen for hazaraer og shiamuslimer, i Afghanistan er ikke af en sådan karakter, at enhver ved sin blotte tilstedeværelse risikerer overgreb omfattet af Menneskerettighedskonventionens artikel 3. UNHCR’s rapport af 30. august 2018, ”Guidelines for Asylumseekers from Afghanistan”, kan ikke føre til et andet resultat. På denne baggrund finder Flygtningenævnet efter en samlet vurdering, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved ophold i Afghanistan vil være i en risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Afgh/2019/51/CABV
