Nævnet stadfæstede i januar 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk hazara og shiamuslim af religiøs overbevisning fra Afghanistan. Han er født og opvokset i [by], Iran. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive slået ihjel af sin afdøde svogers familie. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hans svoger [A] blev slået ihjel af indbrudstyve i slutningen af 2007. Ansøgerens søster [B], som havde været til stede på bopælen under indbruddet, men ikke lagt mærke hertil, da hun er døvstum, blev beskyldt for at være indblandet i drabet på [A] af dennes familie. [B] blev fængslet og frikendt i alt to gange, hvorefter [A]’s familie, som ønskede at hævne hans død, begyndte at fremsætte flere trusler mod ansøgerens familie. Medlemmer af [A]’s familie har blandt andet overfaldet ansøgeren på gaden og kidnappet ansøgerens nevø. Da truslerne fra [A]’s familie intensiveredes, besluttede ansøgeren og hans familie sig for at udrejse af Iran, hvilket de gjorde i efteråret 2015. Ansøgerens asylmotiv udspringer af søstrene [B] og [C]’s asylmotiver. Af de grunde der er anført i [B] og [C]’s sager, har ansøgeren ikke sandsynliggjort, at han ved udsendelse til Afghanistan vil være forfulgt, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i reel og individuel risiko for overgreb, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Afgh/2019/5/TLNJ
