Nævnet stadfæstede i marts 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger samt medfølgende barn fra Afghanistan. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk tajik og oprindeligt shiamuslim af trosretning fra Kabul, Afghanistan. Ansøgeren er konverteret til kristendommen i Danmark. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiver henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive slået ihjel, idet hans far blev dræbt som følge af, at han var blevet kristen, og at han i Danmark er konverteret til kristendommen. Til støtte for asylmotiverne har ansøgeren oplyst, at han er blevet døbt [i sommeren] 2016. Endvidere har ansøgeren oplyst, at hans far arbejdede for en udenlandsk organisation, hvorigennem han fik kendskab til kristendommen. Faren var interesseret i kristendommen og havde en bibel. En dag kom farens fætter på besøg i ansøgerens hjem og fandt farens bibel. Farens fætter mistænkte ansøgerens familie for at være konverteret til kristendommen. Efter denne episode forsvandt faren. Ansøgerens mor meldte faren savnet og ledte efter ham. Faren blev senere fundet dræbt. Hans mor har fortalt ham, at det formentlig er farens farbrors søn, [A W], der har slået ham ihjel som følge af, at faren var blevet kristen. Moren frygtede, at hun og hendes børn ville blive slået ihjel som følge af, at faren var blevet kristen, og at dette var blevet almindeligt kendt i familierne. En måned efter farens begravelse udrejste ansøgeren sammen med sin mor og to søskende fra Afghanistan. Flygtningenævnet har ved sin afgørelse været opmærksom på, at ansøgeren er analfabet. Flygtningenævnet kan i det væsentlige lægge ansøgerens forklaring om sine asylmotiver til grund trods en række mindre, indbyrdes divergenser mellem ansøgerens og hans mors forklaringer. Flygtningenævnet har således lagt til grund, at ansøgerens far blev dræbt som følge af, at han var blevet kristen, og at både ansøgerens fars og mors familier lagde afstand til ansøgerens mor og hendes børn, hvorfor moren frygtede, at også hun og hendes børn risikerede at blive dræbt som følge af, at det var blevet kendt i familierne, at ansøgerens far var blevet kristen. Flygtningenævnet lægger endvidere til grund, at ansøgeren, der oprindeligt blev meget vred på sin far, da han blev bekendt med, at faren var blevet kristen, selv fik interesse for kristendommen og er konverteret til kristendommen efter, at han er kommet til Danmark. Flygtningenævnet finder på baggrund af ansøgerens forklaring, at der er tale om en reel konversion, som udspringer af en personlig, indre overbevisning hos ansøgeren, der har forklaret, at han selv ved en tilbagevenden til Afghanistan ville forblive kristen og ville søge at udbrede det kristne budsskab til andre. Ansøgeren, der har en herboende dansk-afghansk kæreste, der er muslim, har forklaret, at hans kæreste følger med ham i kirke og læser op af biblen for ham, lige som han forventer, at de skal giftes i kirken. Flygtningenævnet har endvidere tillagt det betydning, at ansøgeren er blevet døbt, og at han fortsat går i kirke og deltager i forskellige kirkelige aktiviteter i den menighed, som han nu tilhører. Flygtningenævnet finder derfor, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan risikerer konkret og individuel forfølgelse omfattet af udlændingeloven § 7, stk. 1. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.” Afgh/2019/46/HZC
