Nævnet stadfæstede i marts 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig ansøger samt medfølgende barn fra Afghanistan. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk tajik og oprindeligt shiamuslim af trosretning fra Kabul, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiver henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive slået ihjel, idet hendes ægtefælle blev dræbt som følge af, at han var blevet kristen, og at hun i Danmark er konverteret til kristendommen. Til støtte for asylmotivet har ansøgeren forklaret, at hun og hendes tre børn blev døbt [i sommeren] 2016 i Danmark. Endvidere har ansøgeren oplyst, at hendes afdøde ægtefælle blev introduceret til kristendommen i forbindelse med sit arbejde for en udenlandsk organisation. Ægtefællen havde fået en bibel, som han læste med stor interesse. Ægtefællen talte godt om kristendommen og havde ændret sig, således at han var mere kærlig og venlig mod børnene. En dag blev ægtefællens bibel fundet af ægtefællens farsbrors søns barn, da familien var på besøg hos ansøgeren. Farbrorens søn fortalte om denne episode til ansøgerens far og ægtefællens familiemedlemmer samt til andre bekendte. Omkring en måned efter episoden forsvandt ægtefællen. Ansøgerens ægtefælle blev meldt savnet. Farbrorens søn hentydede til, at ansøgeren skulle lede efter sin ægtefælle i Paghman, hvor politiet efterfølgende fandt ham dræbt. Flygtningenævnet har ved sin afgørelse været opmærksom på, at ansøgeren er analfabet. Flygtningenævnet kan i det væsentlige lægge ansøgerens forklaring om sine asylmotiver til grund trods en række mindre, indbyrdes divergenser mellem ansøgerens og hendes søn, [M’s], forklaringer. Flygtningenævnet har således lagt til grund, at ansøgerens ægtefælle blev dræbt som følge af, at han var blevet kristen, og at både ansøgerens og ægtefællens familier lagde afstand til ansøgeren og hendes børn, hvorfor hun frygtede, at også hun og hendes børn risikerede at blive dræbt som følge af, at det var blevet kendt i familierne, at ægtefællen var blevet kristen. Flygtningenævnet lægger endvidere til grund, at ansøgeren med baggrund i, at ægtefællen var blevet kristen, selv fik interesse for kristendommen og er konverteret til kristendommen efter, at hun er kommet til Danmark. Flygtningenævnet finder på baggrund af ansøgerens forklaring, at der er tale om en reel konversion, som udspringer af en personlig, indre overbevisning hos ansøgeren, der har forklaret, at hun selv ved en tilbagevenden til Afghanistan ville forblive kristen og ville søge at udbrede det kristne budsskab til andre. Flygtningenævnet har i den forbindelse endvidere tillagt det betydning, at ansøgeren er blevet døbt, og at hun fortsat går i kirke og deltager i forskellige kirkelige aktiviteter i den menighed, som hun nu tilhører. Flygtningenævnet finder derfor, at ansøgeren har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Afghanistan risikerer konkret og individuel forfølgelse omfattet af udlændingeloven § 7, stk. 1. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren samt medfølgende barn opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.” Afgh/2019/45/HZC
