Nævnet stadfæstede i marts 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2001.
Flygtningenævnet udtalte:
”Klageren har haft opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Opholdstilladelsen er bortfaldet som følge af udvisning ved dom, og der skal herefter i medfør af udlændingelovens § 49 a træffes afgørelse om, hvorvidt klageren kan udsendes efter udlændingelovens § 31. Klageren er etnisk pashtun og sunni-muslim fra Afghanistan. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har oplyst, at han ikke kan vende tilbage til Afghanistan, fordi han frygter overgreb fra personer, der har sendt et trusselsbrev til ham. Han frygter endvidere overgreb som følge af de forhold, der begrundede, at hans far blev meddelt opholdstilladelse i Danmark. Han frygter tillige de generelle forhold i Afghanistan, herunder som tidligere flygtet til Vesten at blive tvangshvervet til militæret eller kidnappet. Klageren har nærmere oplyst, at hans familie udrejste fra Afghanistan som følge af hans fars politiske og militære baggrund. Klagerens far var oberst i militæret og kæmpede mod Mujahedin og Taleban. Klagerens familie modtog i [efteråret] 2017 et trusselsbrev rettet mod klageren, hvorefter han ved en tilbagevenden til hjemlandet ville blive udsat for overgreb som farens forhold. Flygtningenævnet kan ikke lægge klagerens forklaring om modtagelsen af et trusselsbrev i anledning af farens forhold til grund. Nævnet finder det således ikke sandsynliggjort, at personer i Afghanistan efterstræber klageren som følge af farens forhold. Det må anses usandsynligt, at personer, der reelt efterstræber klageren, ville advare ham gennem et trusselsbrev. Det findes endvidere påfaldende, at brevet sendes umiddelbart før, at klagerens udsendelse kan vurderes, og at brevet sendes direkte til familiens adresse, henset til de ikke tidligere har modtaget lignende trusler. For så vidt angår farens medlemskab af PDPA og militære baggrund finder Flygtningenævnet efter de foreliggende baggrundsoplysninger, at dette ikke i sig selv kan medføre, at klageren er i risiko for overgreb af udlændingelovens § 7. Nævnet har herved blandt andet lagt vægt på, at tidligere medlemmer af PDPA ifølge de foreliggende baggrundsoplysninger ikke er i risiko for overgreb ved en tilbagevenden til hjemlandet. Flygtningenævnet finder derfor, at, at det påberåbte asylmotiv ikke kan begrunde opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2. For så vidt angår den generelle sikkerhedsmæssige situation i Afghanistan finder Flygtningenævnet, at den ikke er af en sådan karakter, at der er en reel risiko for overgreb i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3 alene som følge af den blotte tilstedeværelse i området, jf. det foreliggende baggrundsmateriale. Flygtningenævnet har i øvrigt lagt vægt på, at klageren er en ung rask mand i den arbejdsduelige alder, der til en vis grad behersker det lokale sprog. På denne baggrund finder Flygtningenævnet, at udlændingelovens § 31, stk. 1 og 2, ikke er til hinder for klagerens udsendelse til Afghanistan. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Afgh/2019/44/STRAA
