Nævnet stadfæstede i marts 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk hazara og agnostiker fra byen Jaghatu i Ghazni-provinsen, Afghanistan. Ansøgeren har boet i Iran i cirka 13 til 14 år fra ansøgeren var cirka ti eller 11 år. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter sin morbror ved navn [A] som følge af ansøgerens konflikt med [B], idet ansøgeren indledte et udenomsægteskabeligt forhold med [B’s] ægtefælle ved navn [C] i Iran. Ansøgeren har som asylmotiv endvidere henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter befolkningen, idet ansøgeren ikke er troende og har taget afstand fra islam over for sin ældste morbror ved navn [B] og [B’s] ven. Flygtningenævnet lægger ansøgerens forklaring til grund. Flygtningenævnet finder ikke, at det er sandsynliggjort, at ansøgerens morbror har vilje og evne til at hævne sig på ansøgeren, såfremt ansøgeren vender tilbage til et andet område i Afghanistan end hjembyen. Flygtningenævnet finder endvidere ikke, at ansøgerens frafald fra islam indebærer, at ansøgeren risikerer forfølgelse, såfremt ansøgeren tager ophold i en større by i Afghanistan. Flygtningenævnet finder således ikke, at ansøgeren risikerer forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller har behov for beskyttelsesstatus, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2, ved en tilbagevenden til Afghanistan. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Afgh/2019/43/GJEY
