Nævnet stadfæstede i januar 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2017. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk pashtun og sunnimuslim af religiøs overbevisning fra [by] i [provins], Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive slået ihjel af Taliban, fordi han har arbejdet for et amerikansk firma. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at han fra 2013 til 2014 arbejdede som elektriker for det amerikanske firma [firmanavn]. Efter omkring et halvt års ansættelse fik ansøgeren at vide, at Taliban, der betragter amerikanerne som deres fjender, ledte efter ham, idet de ville have ham til at holde op med at arbejde for amerikanerne. Ansøgeren blev bekendt hermed gennem rygter fra beboerne i landsbyen [landsbynavn], hvor hans familie ejer jord, og hvor hans morbror og morfar bor. I 2014 blev ansøgerens morbror og morfar opsøgt af Taliban to gange, idet Taliban ønskede at få oplyst, hvor ansøgeren befandt sig. I forbindelse med den sidste opsøgning truede Taliban med at slå ansøgeren ihjel. Ansøgeren har videre oplyst, at hans far i 2015 modtog et telefonopkald fra Taliban, der sagde, at ansøgeren var vantro, fordi han arbejdede for amerikanerne, hvorfor han skulle slås ihjel. I løbet af de efterfølgende måneder modtog ansøgerens far omkring otte til ti opkald fra Taliban, hvorefter han indgav en klage på den lokale politistation, som imidlertid aldrig blev behandlet. Opkaldene til faren ophørte, da faren skiftede sit SIM kort ud. Ansøgeren har endelig oplyst, at han efterfølgende selv modtog to telefonopkald. I det første opkald fik han at vide, at han skulle henvende sig til personen, der ringede til ham, i byen [bynavn]. I det andet opkald sagde vedkommende, der ringede, at han var fra Taliban og truede med, at Taliban nok skulle finde ansøgeren og dræbe ham. Ansøgeren gemte sig i 1 ½ måned på sin bopæl, mens hans udrejse blev arrangeret, og udrejste herefter illegalt med hjælp fra en agent i [efteråret] 2015. Flygtningenævnet lægger den del af ansøgerens forklaring til grund om, at han har arbejdet som elektriker på en amerikansk base i [bynavn], idet forklaringen herom har været konsistent og i det væsentlige uden divergenser. Nævnet kan derimod ikke lægge ansøgerens forklaring om, at han som følge af sit arbejde er asylretligt relevant forfulgt af Taliban, til grund. Nævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren alene arbejdede på basen i godt 10 måneder som en ud af femten elektrikere, og at der på basen var ansat i alt omkring 100 afghanere. Nævnet har videre lagt vægt på, at ingen måtte vide, at han var ansat på basen, og at han boede på den samme adresse i såvel den tid, han var ansat fra [foråret] 2013, som i tiden efter ansættelsens ophør i begyndelsen af 2014, uden på noget tidspunkt personligt at blive opsøgt af Taliban. Heller ikke i tiden efter ansættelsens ophør og frem til udrejsen er ansøgeren blevet personligt opsøgt på bopælen af Taliban, ligesom hans familie heller ikke efter hans udrejse er blevet opsøgt på bopælen. Nævnet har videre lagt vægt på, at det ikke er sandsynligt, at ansøgeren på trods af, at han frygtede Taliban, og at hans far havde modtaget 8-10 telefonopkald på en måned, fortsat skulle være forblevet på bopælen, og at han også forblev på bopælen i de godt 1½ måned, der gik fra, at han selv skulle være begyndt at modtage opkald, og til at han udrejste. Det forekommer i den forbindelse heller ikke sandsynligt, at ansøgeren på trods af familiens forudgående forgæves henvendelse til politiet i [bynavn], selv skulle begive sig ud til samme politistation, der var beliggende i et Taliban-domineret område for at anmelde truslerne. Endelig bemærkes, at det alene beror på ansøgerens formodning, at det skulle være et medlem af hans familie, der har givet oplysninger om ham til Taliban. Det bemærkes i den forbindelse, at det burde have været nemt for Taliban at finde frem til ansøgerens bopæl i [bynavn], hvis dette skulle have været tilfældet. Forklaringen forekommer heller ikke sandsynlig set i lyset af, at ansøgerens far kunne undgå yderligere opkald fra Talibans side alene ved at skifte SIM-kort, ligesom familien ved at flytte til et andet sted i [bynavn] efter ansøgerens udrejse, mente sig i sikkerhed for Taliban. Endelig bemærkes, at det er mere end knap 5 år siden, at ansøgeren ophørte med at arbejde for Taliban, og at det alene beror på hans formodning, at Taliban anser ham for at være spion, fordi han har arbejdet for [firmanavn]. Flygtningenævnet kan herefter ikke lægge til grund, at ansøgeren har været forfulgt ved udrejsen, eller at han ved en tilbagevenden til Afghanistan risikerer forfølgelse eller overgreb efter udlændingelovens § 7, stk. 1, eller stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.”Afgh/2019/4/TLNJ
