Nævnet stadfæstede i marts 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk tajik og sunnimuslim af trosretning fra Mazar-e-Sharif, Balkh, Afghanistan. Ansøgeren har senest opholdt sig i Kabul, Afghanistan. Ansøgeren har oplyst, at han er konverteret til kristendommen. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive slået ihjel af Taliban. Ansøgeren har videre henvist til, at han frygter at blive slået ihjel af sin svigerfar eller at blive anholdt af myndighederne, idet ansøgerens svigerfar har meldt ansøgeren til myndighederne. Ansøgeren har endelig henvist til, at han er konverteret til kristendommen. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at Taliban har ringet til ham og truet ham tre gange. Den [forår] 2015 modtog ansøgeren første gang et opkald. En ukendt person sagde til ansøgeren, at de havde valgt ansøgeren til at samarbejde med dem, at de ønskede at komme ind på den militærbase, hvor ansøgeren arbejdede og at ansøgeren ikke måtte sige dette til nogen. Ansøgeren fortalte herefter sin afdelingsleder om opkaldet. Ansøgeren var til samtale hos afdelingslederen tre gange, hvor sagen blev undersøgt. Den [sommer] 2015 blev afdelingslederen slået ihjel ved sin bopæl. Den [sommer] 2015 modtog ansøgeren det andet opkald. En person sagde til ansøgeren, at han ikke skulle have fortalt om opkaldet til nogen, og at han nu havde set konsekvensen af, at han fortalte det videre. Personen lagde på, inden ansøgeren kunne nå at sige noget. Den [sommer] 2015 modtog ansøgerens bror et opkald, hvor en person sagde til ansøgerens bror, at han skulle bede ansøgeren om at gøre det, som de bad ham om. Den [sommer] 2015 modtog ansøgeren det sidste opkald. Ansøgeren indvilligede i at samarbejde med personerne, men han sagde, at han var på orlov på daværende tidspunkt, hvorfor han ville hjælpe dem, når han var tilbage på sit arbejde igen. Den [efterår] 2015 blev ansøgeren hjemsendt fra militæret og den [efterår] 2015 udrejste han med sin familie. Ansøgeren er efter ankomsten til Danmark blevet separeret fra sin ægtefælle. Et flertal af Flygtningenævnets medlemmer kan lægge ansøgerens forklaring til grund om, at han flere gange er blevet kontaktet af Taliban, der ønskede at indgå et samarbejde med ansøgeren for at få adgang til og sprænge en bilbombe på den militærbase, hvor ansøgeren gjorde tjeneste. Flertallet henviser til, at ansøgeren under samtalerne med Udlændingestyrelsen har forklaret konsistent og sammenhængende om Talibans henvendelser til ansøgeren, herunder om antallet og om tidspunkterne herfor. Flertallet kan endvidere lægge til grund, at henvendelserne har ført til, at ansøgeren har opsagt sin stilling i militæret, og at han er udrejst af Afghanistan sammen med sin familie. Flertallet finder imidlertid ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han fortsat er efterstræbt af Taliban, og der lægges herved vægt på, at ansøgeren i [efterår] 2015 har opsagt sin stilling i militæret, og at han udrejste den [efterår] 2015. Flertallet lægger i den forbindelse vægt på, at ansøgeren ikke modtog yderligere henvendelser fra Taliban i perioden fra det sidste opkald den [sommer] 2015 til udrejsen den [efterår] 2015. Ansøgerens familie i Afghanistan har heller ikke oplevet henvendelser fra Taliban efter ansøgerens udrejse. For så vidt angår ansøgerens forklaring om den del af asylmotivet, der vedrører konflikten med hans tidligere svigerfar, finder Flygtningenævnet, at der ikke er tale om asylbegrundende forhold. Nævnet henviser til, at konflikten mellem ansøgeren og hans tidligere svigerfar i hovedsagen ses begrundet i separationen mellem ansøgeren og hans ægtefælle, og at der således er tale om et privatretligt forhold. Ansøgerens forklaring om konflikten med den tidligere svigerfar fremstår i øvrigt ikke overbevisende, idet der henvises til, at ansøgeren under samtalen den [sommer] 2017 med Udlændingestyrelsen har oplyst, at svigerfaren fortalte, at han tilgav ansøgeren. Der henvises endvidere til, at forklaringen om konflikten fremstår udbyggende. Ansøgeren har således først under nævnsmødet forklaret, at konflikten også beror på, at ansøgeren har fortalt sin familie, at den tidligere svigerfar sælger narkotika og handler med våben, samt at han har bestukket folk til at stemme på ham ved parlamentsvalg. Ansøgeren har ikke tidligere forklaret herom. Endvidere har ansøgeren forklaret, at først under nævnsmødet forklaret, at svigerfaren har opsøgt ansøgerens mor og slået hende. Nævnet henviser i øvrigt til, at ansøgeren under samtalen den [sommer] 2017 med Udlændingestyrelsen har oplyst, at ansøgerens tidligere svigerfar udover at være parlamentsmedlem repræsenterer [ministerium A] som nationalrådgiver, mens han under nævnsmødet har forklaret, at svigerfaren er sikkerhedsrådgiver i [ministerium B]. Flygtningenævnet kan i øvrigt ikke lægge ansøgerens forklaring om, at han er konverteret til kristendommen til grund, idet der ikke ses at være tale om en reel konversion. Flygtningenævnet lægger herved vægt på, at ansøgeren under sine samtaler med Udlændingestyrelsen har oplyst, at han er sunnimuslim, og at han først, efter han har fået afslag på sin asylansøgning og under sin samtale med sin advokat, har oplyst, at han er konverteret til kristendommen, og at han blevet døbt den [vinter] 2019. Der lægges endvidere vægt på, at ansøgeren under nævnsmødet ikke har været i stand til at redegøre nærmere for tidspunktet for sin konversion eller på en overbevisende måde kunne redegøre for sin kristne overbevisning. Han har ikke kunne oplyse om kristne højtider, og han har ikke kunne forklare om indholdet af Biblen. Det forhold, at ansøgeren er blevet døbt den [vinter] 2019 kan ikke føre til en anden vurdering. Flygtningenævnet finder herefter ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i en individuel og konkret begrundet risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller at han risikerer overgreb, jf. udlændingelovens 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Afgh/2019/38/GJEY
