Nævnet stadfæstede i marts 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag vedrørende en mandlige og en kvindelige anssøger samt tre medfølgende børn fra Afghanistan. Indrejst i 2016. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgerne er etnisk pashtuner og sunnimuslimer af trosretning fra Kabul Afghanistan. Ansøgerne har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgerne har som asylmotiv henvist til, at de ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive slået ihjel af den kvindelige ansøgers familie, idet ansøgerene er blevet gift imod familiens vilje. Herudover har den mandlige ansøger henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter Taliban, idet han som barn er blevet kidnappet af Taliban, hvor han var tilbagehold i to uger, og at han under tilbageholdelsen blev udsat for fysisk og seksuelle overgreb. Til støtte for asylmotivet vedrørende den kvindelige ansøgers familie, har ansøgerne oplyst, at de var kærester og ønskede at gifte sig med hinanden. Den kvindelige ansøgers familie var imod ægteskabet. Den kvindelige ansøgers far og bror var medlemmer af Taliban, og de ønskede, at den kvindelige ansøger skulle blive gift med en søn af [Q], en magtfuld mand Amre De Marouf. Ansøgerne blev gift uden den kvindelige ansøgers families viden og flyttede til Kapisa-provinsen, hvor de boede hos den mandlige ansøgers moster i omkring to år. Herefter flyttede ansøgerne til Parwan-provinsen, hvor de boede hos den mandlige ansøgers fætre i omkring to år. Ansøgerene har også boet i Kabul-provinsen og Jalalabad-provinsen i en periode. Senest har ansøgerne boet i byen Kabul i omkring et år. I Kabul blev ansøgerne opsøgt og overfaldet af nogle ukendte mænd på ansøgernes bopæl. Efter overfaldet valgte ansøgerne at udrejse fra Afghanistan. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgernes forklaringer til grund. Flygtningenævnet finder det usandsynligt, at ægteskabet mellem ansøgerne skulle være kommet i stand på den måde, som er forklaret. Det er usandsynligt, at den mandlige ansøger kom på besøg på en pigeskole, hvor den kvindelige ansøger var elev, og hvor han besøgte en kvindelig ansat, der derefter medvirkede til, at den mandlige ansøger flere gange kunne færdes på skolen og træffe den kvindelige ansøger. På denne baggrund forekommer ansøgernes forklaring om baggrunden for og optakten til ægteskabet konstrueret til lejligheden. Herudover er der, selv med skyldig hensyntagen til en vis risiko for sproglige misforståelser, en række divergenser i ansøgernes forklaringer vedrørende væsentlige aspekter af ansøgernes asylmotiv. Den mandlige ansøger har således ved fremmøde i Flygtningenævnet forklaret, at han modtog tre trusselsbreve, som han selv modtog idet det ene dog blev fundet af den kvindelige ansøger. Han har tidligere i sin asylsamtale [i sommeren] 2017 side 11n forklaret, at der var to breve. Ligeledes har han side 12ø forklaret afglidende om, hvorvidt den kvindelige ansøger var bekendt med brevene. Ved fremmøde i Flygtningenævnet har den mandlige ansøger forklaret, at ægteparret opholdt sig 1 år og 4 måneder i Karte Now. Ved asylsamtale [i sommeren] 2017 side 11 forklarede han, at de opholdt sig i området i 6 – 7 måneder. Den kvindelige ansøger forklarede ved fremmøde i Flygtningenævnet at hun bl.a. fulgtes med sin søster til skole. Ved asylsamtale [i sommeren] 2017 har hun gentagne gange forklaret, at hun fulgtes med naboens datter, jf. således side 8 og side 11. Den mandlige ansøger har forklaret, at han mødte den kvindelige ansøger såvel på skolen, som på gaden, jf. asylsamtale [i sommeren] 2017 side 6n til 7ø, og at han ikke alene mødte den kvindelige ansøger på gaden måske 3 - 4 gange, men også, at han ved disse lejligheder sagde, at han elskede hende. Den kvindelige ansøger har forklaret, jf. asylsamtale den [i sommeren] side 11, at hun og den mandlige ansøger udelukkende mødtes på skolen. Endelig bemærker Flygtningenævnet, at der er uklarhed om omstændighederne ved parternes bryllup, herunder vedrørende antallet af tilstedeværende personer. Efter en samlet vurdering finder Flygtningenævnet således, at ansøgernes forklaring må tilsidesættes i det hele. Det kan herefter ikke lægges til grund, at ansøgerne ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i risiko for konkret individuel forfølgelse, eller for at blive udsat for dødstraf, tortur eller anden umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf. Betingelserne for opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, skt. 1, og stk. 2, er derfor ikke opfyldt. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” afgh/2019/37/TBP
