Nævnet stadfæstede i marts 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2016. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk pashtun og sunni-muslim af trosretning fra Kabul, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive slået ihjel af Taliban, eller at blive fængslet af myndighederne. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv forklaret, at han arbejdede som administrativ medarbejder for et amerikansk ejet firma ved navn [X]. Ansøgeren var ansat i firmaet fra [primo] 2014 til [ultimo] 2015. Ansøgeren blev på et tidspunkt kontaktet af sin far, som bad ham om at komme tilbage til bopælen. Da ansøgeren ankom på bopælen, fortalte faren, at myndighederne havde ransaget en ejendom, som ansøgerens far lejede ud. Myndighederne havde fundet våben, sprængstof samt regeringskritiske dokumenter. Myndighederne havde anholdt lejeren, som for myndighederne oplyste, at det var ansøgeren og hans far, som ejede de genstande, som var fundet i boligen. Ansøgeren tog derefter ophold i [by] sammen med sin far. Efter en uge blev ansøgeren stoppet af en talibaner, som havde kendskab til, at ansøgeren arbejdede for et amerikansk firma. Ansøgeren blev truet med at blive straffet, såfremt han ikke indstillede sit arbejde. Ansøgeren rejste herefter til Kabul, hvor han opsagde sin stilling hos [X] og udrejse af Afghanistan. Ansøgerens far er efterfølgende blevet slået ihjel af Taliban på grund af ansøgeren. Flygtningenævnet finder, at ansøgeren i al væsentligt har forklaret overensstemmende om den del af sit asylmotiv, der angår hans angivelige myndighedskonflikt. Ansøgerens angivelige konflikt med de afghanske myndigheder synes imidlertid alene at bero på en formodning hos ansøgeren, idet de afghanske myndigheder ifølge ansøgerens egen forklaring tilsyneladende aldrig har opsøgt familiens bopæl i anledning af våbenfundet i faderens udlejningsejendom, ligesom lejeren af den bolig, hvor våbnene blev fundet, fortsat skulle være tilbageholdt af myndighederne. Hertil kommer, at det var faderens og ikke ansøgerens udlejningsejendom, ligesom det efter ansøgerens forklaring må lægges til grund, at ansøgerens far – uanset den formodede konflikt med myndighederne – tog ophold i Kabul forud for sin død. Oplysningerne i sagen peger derfor ikke i retning af, at ansøgerens far – og i hvert fald slet ikke ansøgeren – skulle være eller have været i myndighedernes søgelys på en måde, som kan begrunde asyl for ansøgeren. Der er således ikke holdepunkter i sagen for at antage, at ansøgeren skulle være efterstræbt af myndighederne i Afghanistan som følge heraf. For så vidt angår ansøgerens forklaring om en konflikt med Taliban kan det lægges til grund, at ansøgeren i Kabul har arbejdet for et amerikansk firma. Ifølge ansøgerens forklaring har han i Afghanistan ikke oplyst andre end sin nærmeste familie og venner om sin ansættelse, og det forekommer nævnet helt usandsynligt, at Taliban var i stand til – efter at ansøgeren havde opholdt sig i 20 minutter i en bazar i en fremmed landsby – at identificere ansøgeren, der ikke er særlig profileret, og koble ham til en ansættelse for den amerikanske virksomhed. Hertil kommer, at ansøgeren har forklaret, at han alene blev opsøgt denne ene gang, hvor han blev bedt om at ophøre med sit samarbejde med virksomheden, hvilket ansøgeren i øvrigt imødekom ved at sige sin stilling op. Ansøgerens forklaring om at være blevet opsøgt af Taliban på den skete måde kan derfor ikke lægges til grund, og det kan i hvert fald ikke lægges til grund, at ansøgeren fortsat skulle være efterstræbt af Taliban. Ansøgerens forklaring om sin faders død kan ikke ændre på denne vurdering, allerede fordi det alene beror på ansøgerens formodning, at faderens død har nogen sammenhæng med ansøgerens tidligere ansættelse. På denne baggrund finder Flygtningenævnet, at det ikke kan lægges til grund, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i risiko for at blive udsat for overgreb eller forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Afgh/2019/36/CABV
