Nævnet stadfæstede i februar 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Afghanistan og hendes mindreårige barn. Indrejst i 2016. Flygtningenævnet udtalte: Ansøgeren er afghansk statsborger, etnisk tadjik og født og opvokset i Herat, hvor hun har boet i hele sit liv, bortset fra en tre-årig periode fra omkring 2011-2014, hvor hun og hendes familie boede i Mashad, Iran. Under opholdet i Iran blev ansøgeren gift med sin herboende ægtefælle. Ansøgeren har ikke været medlem af nogen politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter ansøgeren at blive dræbt af sin ægtefælles fjender, der tilhører Taliban. Endvidere frygter hun at blive dræbt af farens fjender. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hendes familie udrejste til Iran omkring 2011 som følge af farens jordkonflikt, der handlede om, at personer, der ønskede at købe farens jord, truede faren til ikke at sælge jorden. I begyndelsen af 2015 blev ansøgeren og hendes familie sendt tilbage til Afghanistan. Omkring seks-syv måneder efter familiens tilbagevenden til Afghanistan opsøgte fem-seks personer familiens bopæl og tog faren med. Samme aften dag vendte faren tilbage til familiens bopæl. Han Faren var blevet udsat for fysiske overgreb, blødte og fortalte senere, at personerne, der havde taget ham med, havde spurgt efter ansøgerens ægtefælle. Omkring to måneder senere blev ansøgeren forsøgt kidnappet af to personer, mens hun sammen med sin mor var på indkøb i en basar i Herat. Kidnapningen blev forhindret af de tilstedeværende i forretningen. Samme dag flygtede ansøgeren og hendes familie. Familien tog ophold hos en af farens venner, inden familien udrejste til Iran en uge senere. Efter ansøgerens indrejse i Danmark har hendes forældre og to brødre fået asyl i [et europæisk land]. Flygtningenævnet finder, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort sit asylmotiv, idet nævnet i alt væsentligt ikke kan lægge ansøgerens forklaring til grund. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren under asylsagens behandling har forklaret divergerende vedrørende centrale punkter, herunder om hvorvidt hun og familien blev truet, efter at de vendte tilbage fra Iran til Afghanistan. Ansøgeren har således ikke til oplysnings- og motivsamtalen den […] 2016 oplyst, at hun og familien modtog trusler, efter at de vendte tilbage til Afghanistan. Nævnet finder endvidere, at ansøgerens forklaring på centrale punkter findes usandsynlig. Det findes blandt andet usandsynligt, at ansøgerens familie valgte at flygte straks som følge af den angivelige episode, hvor ansøgeren blev overfaldet af to mænd, uden at familien ifølge det forklarede havde nogle konkrete holdepunkter for, at episoden havde sammenhæng med familiens påståede konflikt i øvrigt. Nævnet bemærker i endvidere, at ansøgerens far efter det oplyste ikke solgte den jord, der ifølge forklaringen var anledningen til konfliktens opstart. Flygtningenævnet finder derfor, at betingelserne for opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2, ikke er opfyldt. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. Afgh 2019/31/MNR
