Nævnet stadfæstede i februar 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2016. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk pashtun og sunni-muslim fra landsbyen […] Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive slået ihjel af Taliban, fordi han har arbejdet for de udenlandske styrker. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren oplyst, at han arbejdede som tjener og bartender […] i [en bar] på den militære base […] i Kabul i perioden [sommer 2015] til [vinter 2016]. Efter at have været på arbejde [en nat i begyndelsen af 2015] tog ansøgeren hjem til sin farbror, [A]. [A] fortalte ansøgeren, at Taliban havde opsøgt hans forældres bopæl og slået hans far. [En morgen i begyndelsen af 2016] bragte [A] ansøgerens forældre til Kabul, hvor ansøgerens far fik hospitalsbehandling for de skader, som Taliban havde påført ham. Ansøgeren har oplyst, at hans mor fortalte ham, at talebanerne havde sagt, at de vidste, at ansøgeren arbejdede for de udenlandske styrker, at de ønskede, at han samarbejdede med dem, og at hvis han ikke indvilgede, ville de slå ham ihjel. Faren havde sagt til talebanerne, at ansøgeren ikke ville forråde sit hjemland, hvorefter han var blevet slået i hovedet med en geværkolbe. Talebanerne havde også givet faren et brev, hvori de truede med at slå ansøgeren ihjel, hvis han ikke samarbejdede med dem. Herefter tog ansøgeren og hans forældre ophold hos [A] i Kabul, og de er ikke sidenhen blev opsøgt af Taliban.[Primo 2016] var ansøgeren vidne til tre bilbombeangreb i nærheden af hans arbejdsplads, og han blev lettere såret under det tredje angreb. Da ansøgeren vågnede på hospitalet senere samme aften, konstaterede han, at han havde fået en flænge i hagen og fraktioner i håndleddet. Ansøgeren blev udskrevet senere samme nat, fordi hans skader ikke var livstruende. Ansøgeren har oplyst, at kombinationen af trusselsbrevet fra Taliban og bilbombeangrebene [primo 2016], gjorde, at han besluttede sig for at udrejse fra Afghanistan. Ansøgeren forlod Kabul [vinteren 2016] og udrejste via Nimruz til Iran. Flygtningenævnet kan efter en samlet vurdering af ansøgerens forklaring om asylmotivet ikke lægge til grund, at ansøgeren personligt er efterstræbt af Taliban. Der henvises til, at ansøgerens forklaring på centrale punkter fremstår divergerende, usammenhængende og udbyggende og derfor forekommer konstrueret til lejligheden. Nævnet lægger vægt på, at ansøgeren i asylansøgningsskemaet alene har angivet Talibans henvendelse på familiens bopæl og Talibans trusselsbrev som baggrund for sin udrejse. Ansøgeren har efterfølgende under samtalerne med Udlændingestyrelsen og for nævnet udbyggende forklaret, at det var en kombination af trusselsbrevet og tre selvmordsbombeangreb, der førte til udrejsen. Nævnet lægger endvidere vægt på, at ansøgeren under oplysnings- og motivsamtalen [sommeren 2016] først har forklaret, at de tre selvmordsangreb fandt sted omtrent i slutningen af […] 2015, mens han senere under samtalen har forklaret, at angrebene fandt sted [senere] og omtrent en uge efter farens indlæggelse på hospitalet. Ansøgeren har hertil forklaret, at faren blev bragt til hospitalet [i begyndelsen af 2016]. Flygtningenævnet lægger i øvrigt vægt på, at ansøgerens forklaringer om ophøret af ansættelsen som tjener og bartender i […] Kabul fremstår divergerende og usammenhængende. Han har i ansøgningsskemaet anført, at han opsagde arbejdet, da han tog ind til […] kontoret og fortalte, at han ville opsige arbejdet. Under asylsamtalen har ansøgeren først forklaret, at han ikke opsagde sin stilling, idet han blot udrejste af Afghanistan uden at informere sin arbejdsgiver herom. Foreholdt divergensen har ansøgeren forklaret, at han opsagde sin stilling ved personlig henvendelse til sin chef, [B], da det var for farligt at arbejde på basen. Flygtningenævnet bemærker hertil, at Udlændingestyrelsen under sagens behandling har rettet henvendelse til ansøgerens arbejdsgiver i Kabul, og at arbejdsgiveren har oplyst, at ansøgeren blev fyret fra sin stilling på grund af uoverensstemmelser med hans chef. Flygtningenævnet henviser i øvrigt til, at ansøgeren under oplysnings- og motivsamtalen har forklaret, at han efter den tredje bilbombe havde svært ved at orientere sig, mens han udbyggende under asylsamtalen har forklaret, at han vågnede op på hospitalet senere den samme aften, efter at politiet havde taget fat i ansøgeren og havde hjulpet ham. Nævnet lægger i øvrigt vægt på, at ansøgeren først under nævnsmødet har forklaret, at han vil være i fare ved en tilbagevenden til Afghanistan, idet flere familiemedlemmer er medlemmer af et islamisk parti, der har relation til Taliban. Ansøgeren har også forklaret usammenhængende om delingen på Facebook af fotos af ansøgeren i baren i […] Kabul, herunder at ansøgeren selv har liket et sådant foto, selvom der var stor risiko forbundet med hans arbejde […]. Flygtningenævnet bemærker i den forbindelse, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at de pågældende fotos er kommet til Talibans kendskab. Flygtningenævnet finder i øvrigt ikke, at ansøgerens forklaring under nævnsmødet om politiets mistanke om tyveri af en mobiltelefon i 2019 rettet mod ansøgerens bror og ansøgeren udgør et asylbegrundende forhold. Flygtningenævnet finder herefter, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i en individuel og konkret begrundet risiko for forfølgelse, der er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller at han risikerer overgreb, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” afgh/2019/31/thv
