Nævnet stadfæstede i februar måned Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig stats-borger fra Afghanistan. Indrejst i 2016. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk hazara og shiamuslim fra Ghazni, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter de generelle forhold som etnisk hazara. Ansøgeren har som asylmotiv endvidere henvist til, at ansøge-ren frygter ansøgerens bror, idet han har udsat ansøgeren for fysisk vold. Ansøgeren har som asyl-motiv endelig henvist til, at han frygter [A’s] familie. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv om, at han frygter de generelle forhold som etnisk hazara oplyst, at hazara-befolkningen i Afghanistan bliver undertrykt af blandt andre Taliban. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv om, at han fryg-ter sin bror oplyst, at han har slået ansøgeren op til flere gange. Ansøgeren har til støtte for sit asyl-motiv om, at han frygter [A’s] familie oplyst, at ansøgeren hjalp [A] med at passe nogle dyr. Plud-selig faldt nogle sten ned fra en bakke, hvorefter [A] kom til skade. Ansøgeren bar herefter [A] til-bage til landsbyen, hvorefter [A] kort tid efter afgik ved døden som følge af skaderne. Ansøgerens fætter rådede ansøgeren til at udrejse, idet [A]s familie var etnisk pashtun, hvorfor de ikke kunne lide etniske hazaraer. Ansøgeren udrejste herefter fra Afghanistan. Efter ansøgerens udrejse og efter at ansøgeren havde opholdt sig i Danmark i et år, fortalte ansøgerens fætter, [B], til ansøgeren, at [A’s] familie havde ledt efter ansøgeren hos sine søstre i ansøgerens landsby i Afghanistan. [A’s] familie holdt ansøgeren ansvarlig for [A’s] død. Flygtningenævnet finder ikke, at ansøgerens kon-flikt med broderen i sig selv er asylbegrundende. Flygtningenævnet finder i det væsentlige at kunne lægge ansøgerens forklaring til grund, hvorefter han ved en tilbagevenden til hjemmeområdet vil være i risiko for at blive udsat for blodhævn fra [A’s] familie. Ansøgeren er herefter isoleret set omfattet af udlændingelovens § 7 stk. 2, i forhold til sin hjemegn. Ansøgerens konflikt vurderes at være lokal, og ansøgeren findes ikke at være profileret i forhold til Taliban eller andre grupper. Her-til kommer, at konflikten ligger mere end tre år tilbage. Henset til, at ansøgeren er en enlig og ar-bejdsduelig mand, der tidligere har arbejdet i både Afghanistan og Iran, finder Flygtningenævnet, at ansøgeren vil være i stand til at etablere sig på et rimeligt niveau et andet sted end sin hjemegn, her-under i Kabul, Herat eller Mazar-e-Sharif. Det tilføjes, at de generelle forhold i Afghanistan, her-under også for etniske hazaraer omend vanskelige, ikke er asylbegrundende. Flygtningenævnet fin-der derfor, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Afgh/2019/29/GJEY
