Nævnet stadfæstede i februar 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende et ægtepar samt tre medfølgende børn fra Afghanistan. Indrejst i 2017. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgerne er etniske hazaraer og shiamuslimer fra [en mindre by], Kunduz, Afghanistan. Ansøgerne har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgerne har som asylmotiv henvist til, at de ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter, at de vil blive slået ihjel af Taliban, og at deres ældste søn vil blive tvangsrekrutteret af Taliban. Til støtte for deres asylmotiv har ansøgerne oplyst, at Taliban har opsøgt ansøgernes bopæl nogle gange, hvor de trængte ind i deres hus og sagde, at de skulle flytte fra området. Ansøgerne formoder, at Taliban ville have dem til at flytte, idet de er hazaraer. Den mandlige ansøger er også blevet opsøgt af Taliban i sin købmandsbutik, ligesom han igennem mange år er blevet chikaneret på gaden. Ansøgerne havde efterladt 2500-3000 USD på bopælen, som deres ældste søn kunne tage, når han ville og kunne udrejse. For så vidt angår ansøgernes frygt for, at deres ældste søn ved en tilbagevenden til Afghanistan vil blive tvangsrekrutteret af Taliban, har ansøgerne oplyst, at der var mange unge drenge, som blev taget af Taliban med tvang, men Taliban havde aldrig truet med at tage deres ældste søn. Flygtningenævnet kan lægge til grund, at ansøgerne er blevet chikaneret som følge af deres oprindelse som hazaraer. Nævnet finder imidlertid, at de generelle forhold for afghanere i distriktet og for hazaraer ikke i sig selv er asylbegrundende. Det afgørende i sagen er derfor, om det kan lægges til grund, at familien et antal gange er blevet opsøgt på deres bopæl af Taliban med henblik på, at Taliban ville tvangsrekruttere deres ældste søn, [A]. Forklaringerne fra de to ansøgerne og [A] er på dette afgørende punkt væsentlig forskellige. Den mandlige ansøger har til oplysnings- og motivsamtalen forklaret, at familien blev opsøgt to gange. Første gang var for 12 år siden, og Taliban var alene på gårdspladsen. Anden gang familien blev opsøgt var i 2012/2013, og det ene Taliban-medlem var inde i huset. Den mandlige ansøger har ved samtalen [i efteråret] 2017 forklaret, at familien blev opsøgt to til tre gange ved bopælen. Taliban var kun inde i huset én gang, hvilket skete for omkring fem år siden. Den mandlige ansøger har for nævnet forklaret, at familien er blevet opsøgt to gange. Første gang var fem år før udrejsen, og Taliban-medlemmerne kom ikke ind i huset. Familien blev anden gang opsøgt to måneder før udrejsen af to personer, som var inde i huset. Ved den pågældende lejlighed var [A] også til stede. Den mandlige ansøger har forklaret, at Taliban-medlemmerne sparkede til møbler og talte grimt, men var ikke voldelige. Den kvindelige ansøger har til oplysnings- og motivsamtalen fortalt, at familien blev opsøgt to gange. Første gang var ét år før udrejsen. Taliban-medlemmerne var inde i huset, hvor de slog den mandlige ansøger og [A]. Den anden gang var en uge efter, hvor et Taliban-medlem var inde i huset, og hvor han blandt andet slog ægtefællen. Den kvindelige ansøger har ved samtalen [i efteråret] 2017 forklaret, at Taliban opsøgte familien to gange. Første gang var Taliban inde i huset, hvor de blandt andet slog den mandlige ansøger og [A]. Anden gang var en uge senere, hvor to Taliban-medlemmer trængte ind i huset, hvor de blandt andet slog den mandlige ansøger og [A]. Den kvindelige ansøger har for nævnet forklaret, at Taliban havde været på bopælen tre gange. Første gang fem år før udrejsen, hvor Taliban-medlemmerne ikke var inde i huset. Anden og tredje gang var med en uges mellemrum, hvor Taliban-medlemmerne var inde i huset, sparkede på deres ting og slog den mandlige ansøger. [A] har under sin sag, der er sambehandlet med nærværende sag, men hvor der er truffet en særskilt afgørelse, forklaret under sin oplysnings- og motivsamtale, at Taliban opsøgte familien hver eller hver anden dag det seneste år. Han har ikke forklaret om besøgene under sin samtale [i starten af] 2017. Han har for nævnet forklaret, at Taliban kom tre til fire gange til huset. Første gang var ca. fem år før udrejsen, hvor de kun var ved porten. Næstsidste gang var ca. to uger før [A’s] udrejse. Taliban-medlemmerne var inde i gangen, snakkede med hans far og gik derefter igen. En uge senere kom to Taliban-medlemmer til huset, hvor den ene var inde i et værelse og den anden i gangen. De sparkede til familiens ting, råbte og slog den mandlige ansøger og forlod derefter huset uden at søge kontakt til [A]. [A] er aldrig blevet slået af de Taliban-medlemmer, som har opsøgt huset. Flygtningenævnet finder, at de tre ansøgere har forklaret væsentlig divergerende på de helt afgørende episoder, både for så vidt angår tidsangivelse, antallet af besøg, hvorvidt Taliban var inde i huset, og om de udøvede vold mod beboerne. Flygtningenævnet tilsidesætter som følge heraf ansøgernes forklaringer. Ansøgerne har herefter ikke sandsynliggjort, at de ved en tilbagevenden til Afghanistan vil risikere overgreb som omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller konkrete og individuelle overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Afgh/2019/27/CHHA
