Nævnet stadfæstede i februar 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende et ægtepar fra Afghanistan. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgerne er afghanske statsborgere, etniske noroozi og sunni muslim fra Herat, Afghanistan. Ansøgerne har ikke været medlemmer af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktive. Den mandlige ansøger har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive halshugget af sin fætter, som er medlem af Taleban. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at hans lillebror, Seyed, og hans ægtefælles bror, Qassem, begge arbejdede for de afghanske myndigheder. Ansøgerens to fætre, Masoud og Moudod, har været en del af Taleban gennem mange år, og de har tidligere sendt et brev til Seyed om, at han skulle stoppe sit arbejde for de afghanske myndigheder. En aften blev politistationen, hvor Seyed arbejdede, angrebet af Taleban, i hvilken forbindelse Moudod blev slået ihjel. Masoud opsøgte efter angrebet ansøgeren, idet han anklagede Seyed for at have slået Moudod ihjel. Omkring 15 dage efter angrebet blev Qassem slået ihjel af Masoud, fordi han var i familie med ansøgeren. Omkring et halv år efter Qassem blev slået ihjel, opsøgte Masouds folk ansøgeren på hans bopæl, hvor de tilkendegav, at de ville slå Seyed ihjel. Noget tid derefter fandt ansøgeren en seddel på sin dør fra Masoud, hvoraf det fremgik, at Seyed og Seyeds bror var blevet slået ihjel, og at Masoud også ville slå resten af familien ihjel. Tre dage senere blev ansøgeren opsøgt på sin bopæl af fem af Masouds folk. Ansøgeren fik at vide, at han selv og hans ældste søn skulle kæmpe for Taleban, samt at hans to yngre sønner skulle være selvmodsbombere. Idet ansøgeren nægtede dette, blev han udsat for fysiske overgreb. Efter yderligere tre dage blev ansøgeren igen opsøgt på sin bopæl, og de samme krav blev fremført. Da ansøgeren stadig nægtede, blev han igen slået. Efter omkring 3 yderligere dage blev ansøgerens bopæl opsøgt igen, og denne gang accepterede ansøgeren kravene. Den næste morgen besluttede ansøgeren, hans ægtefælle, og deres to sønner, [B] og [F], at de skulle udrejse. Den kvindelige ansøger har henvist til sin mands asylmotiv. Flygtningenævnet finder, at i hvert fald dele af ansøgernes forklaring om deres baggrund for at søge asyl i Danmark ikke kan lægges til grund. Ansøgerne har således forklaret uoverensstemmende, udbyggende, usammenhængende og indbyrdes forskelligt om helt centrale forhold vedrørende asylmotivet. Ansøgerne har således forklaret indbyrdes forskelligt om forløbet af de episoder, hvor de blev opsøgt på deres bopæl af Masouds folk, og hvem der var til stede under disse opsøgninger. Den mandlige ansøger har forklaret, at deres bopæl kun blev opsøgt en gang forud for sønnens [N]s flytning til mosteren, og at [N] kun var til stede på bopælen under denne ene opsøgning, der fandt sted omkring seks måneder forud for den næste opsøgning. Sønnen [N] har imidlertid forklaret, at bopælen blev opsøgt flere gange forud for hans flytning til mosteren, og at han var til stede på bopælen under flere af disse opsøgninger. Den mandlige ansøger har endvidere forklaret, at opsøgningerne stod på over en periode på omkring seks måneder, mens [N] har forklaret, at han vil tro, at perioden strakte sig omkring mere end et år. Ansøgerne har også forklaret forskelligt om, hvor den kvindelige ansøger og sønnerne gemte sig under opsøgningerne, idet den mandlige ansøger konsekvent har forklaret, at de gemte sig i stalden ved dyrene, mens den kvindelige ansøger først forklarede, at de gemte sig bag naboens hus. Den kvindelige ansøger ændrede imidlertid efterfølgende forklaring over for Udlændingestyrelsen, således at forklaringen kom til at stemme overens med den mandlige ansøgers forklaring, hvilket skete efter en kort pause, hvor ansøgerne havde mulighed for at tale sammen. Om baggrunden for opsøgningerne har ansøgerne også forklaret dels usammenhængende, dels forskelligt og udbyggende, idet ingen af ansøgerne under deres første samtaler med Udlændingestyrelsen (oplysnings- og motivsamtalerne) i 2015 nævnte noget om en specifik konflikt med Masoud. Først under senere samtaler har den mandlige ansøger og til dels de øvrige ansøgere forklaret, at opsøgningerne skyldtes, at Masoud ønskede hævn som følge af, at Masoud mente, at den mandlige ansøgers bror var ansvarlig for drabet på Masouds bror, og at Masoud ville have den mandlige ansøger og hans sønner til at tilslutte sig Taliban. Ansøgerne har også forklaret indbyrdes uoverensstemmende om indholdet af det brev, de angiveligt skulle have modtaget fra Masoud. Den mandlige ansøger har således forklaret, at der i brevet stod, at Masoud havde dræbt ansøgernes bror Seyed, mens sønnen [B] først har forklaret, at brevet alene omtalte drabet på Qassem og den kvindelige ansøger oprindeligt forklarede, at brevet omtalte drabene på både Qassem og Seyed. Såvel den kvindelige ansøger som [B] ændrede imidlertid over for Udlændingestyrelsen forklaring, således at forklaringerne kom til at stemme overens, hvilket skete efter en kort pause, hvor ansøgerne havde mulighed for at tale sammen. Allerede på baggrund heraf må nævnet tilsidesætte ansøgernes forklaring om konflikten med Masoud som utroværdig, hvorfor det ikke kan lægges til grund, at de som følge af en sådan konflikt er i risiko for at blive udsat for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2, ved en tilbagevenden til Afghanistan. Heller ikke den generelle sikkerhedssituation i Afghanistan kan begrunde opholdstilladelse efter Udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” afgh/2019/21/mme
