afgh201920

Nævnet meddelte i februar 2019 opholdstilladelse (B-status) til en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015. 
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er afghansk statsborger, etnisk noroozi og sunni muslim fra Herat, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter Taleban, som har forsøgt at tvangsrekruttere ham. Ansøgeren har videre henvist til, at han frygter sin kærestes far, [A], og gruppen Ghulam Yahya. Ansøgeren har endelig henvist til, at han frygter den generelle sikkerhedssituation i Afghanistan, idet der er krig i landet. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at hans farbror, [S], og morbror, [Q], arbejdede for de afghanske myndigheder, mens hans fars fætter, [M], var medlem af Taleban. [Q] havde deltaget i en kamp mellem myndighederne og Taleban, i hvilken forbindelse [M]s bror, [B], blev slået ihjel. Derefter blev ansøgerens families bopæl opsøgt af Taleban, i hvilken forbindelse de forsøgte at tvangsrekruttere ansøgeren, hans far og hans brødre. Efter [Q] blev slået ihjel af Taleban, flyttede ansøgeren hjem til sin fætter, som boede omkring én til halvanden times kørsel fra familiens bopæl, hvor han boede i omkring tre til fem måneder, inden han udrejste af Afghanistan. Under opholdet hos sin fætter mødte ansøgeren [F], som han fik følelser for, efter de havde talt lidt sammen. En dag opdagede [F]s far, [A], at de talte sammen udenfor [F]s hjem. [A] slog dem begge og trak [F] væk. [A] havde truet ansøgeren på livet og fortalte ham, at han ville aflevere ansøgeren til Ghulam Yahyas sønner, hvilket er en stor kriminel gruppe, som [A] havde forbindelser til og samarbejdede med. Ansøgerens fætre tog derefter ansøgeren med til et hus i [en landsby], hvor fætteren fortalte ansøgeren, at [F] ville mødes med ham. Ansøgerens fætter og kusine hjalp derefter ansøgeren med at arrangere en flugt ud af Afghanistan. Derefter mødtes ansøgeren og [F], hvorefter de flygtede. [F] er efterfølgende blevet meddelt opholdstilladelse i Danmark. Flygtningenævnet bemærker, at en del af ansøgerens asylmotiv er sammenfaldende med hans forældres asylmotiv i den sambehandlede sag, hvori nævnet har udtalt følgende: ”Flygtningenævnet finder, at i hvert fald dele af ansøgernes forklaring om deres baggrund for at søge asyl i Danmark ikke kan lægges til grund. Ansøgerne har således forklaret uoverensstemmende, udbyggende, usammenhængende og indbyrdes forskelligt om helt centrale forhold vedrørende asylmotivet. Ansøgerne har således forklaret indbyrdes forskelligt om forløbet af de episoder, hvor de blev opsøgt på deres bopæl af [M]s folk, og hvem der var til stede under disse opsøgninger. Den mandlige ansøger har forklaret, at deres bopæl kun blev opsøgt en gang forud for sønnens [N]s flytning til mosteren, og at [N] kun var til stede på bopælen under denne ene opsøgning, der fandt sted omkring seks måneder forud for den næste opsøgning. Sønnen [N] har imidlertid forklaret, at bopælen blev opsøgt flere gange forud for hans flytning til mosteren, og at han var til stede på bopælen under flere af disse opsøgninger. Den mandlige ansøger har endvidere forklaret, at opsøgningerne stod på over en periode på omkring seks måneder, mens [N] har forklaret, at han vil tro, at perioden strakte sig omkring mere end et år. Ansøgerne har også forklaret forskelligt om, hvor den kvindelige ansøger og sønnerne gemte sig under opsøgningerne, idet den mandlige ansøger konsekvent har forklaret, at de gemte sig i stalden ved dyrene, mens den kvindelige ansøger først forklarede, at de gemte sig bag naboens hus. Den kvindelige ansøger ændrede imidlertid efterfølgende forklaring over for Udlændingestyrelsen, således at forklaringen kom til at stemme overens med den mandlige ansøgers forklaring, hvilket skete efter en kort pause, hvor ansøgerne havde mulighed for at tale sammen. Om baggrunden for opsøgningerne har ansøgerne også forklaret dels usammenhængende, dels forskelligt og udbyggende, idet ingen af ansøgerne under deres første samtaler med Udlændingestyrelsen (oplysnings- og motivsamtalerne) i 2015 nævnte noget om en specifik konflikt med [M]. Først under senere samtaler har den mandlige ansøger og til dels de øvrige ansøgere forklaret, at opsøgningerne skyldtes, at [M] ønskede hævn som følge af, at [M] mente, at den mandlige ansøgers bror var ansvarlig for drabet på [M]s bror, og at [M] ville have den mandlige ansøger og hans sønner til at tilslutte sig Taliban. Ansøgerne har også forklaret indbyrdes uoverensstemmende om indholdet af det brev, de angiveligt skulle have modtaget fra [M]. Den mandlige ansøger har således forklaret, at der i brevet stod, at [M] havde dræbt ansøgernes bror [S], mens sønnen [B] først har forklaret, at brevet alene omtalte drabet på [Q] og den kvindelige ansøger oprindeligt forklarede, at brevet omtalte drabene på både [Q] og [S]. Såvel den kvindelige ansøger som [B] ændrede imidlertid over for Udlændingestyrelsen forklaring, således at forklaringerne kom til at stemme overens, hvilket skete efter en kort pause, hvor ansøgerne havde mulighed for at tale sammen. Allerede på baggrund heraf må nævnet tilsidesætte ansøgernes forklaring om konflikten med [M] som utroværdig, hvorfor det ikke kan lægges til grund, at de som følge af en sådan konflikt er i risiko for at blive udsat for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2, ved en tilbagevenden til Afghanistan. Heller ikke den generelle sikkerhedssituation i Afghanistan kan begrunde opholdstilladelse efter Udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Det kan herefter heller ikke vedrørende ansøgeren lægges til grund, at han hverken som følge af den angivelige konflikt med [M] eller som følge af den generelle sikkerhedssituation i Afghanistan vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7 ved en tilbagevenden til Afghanistan. For så vidt angår ansøgerens selvstændige asylmotiv vedrørende en konflikt med navnlig [F]s far bemærker nævnet, at Udlændingestyrelsen i [F]s sag – hvorunder hun er blevet meddelt opholdstilladelse – har lagt [F]s forklaring om sit asylmotiv til grund, hvilken forklaring og asylmotiv i al væsentligt er identisk med ansøgerens. Der ses ikke i sagen at være holdepunkter for, at ansøgerens og [F]s asylsager skal vurderes forskelligt. Henset hertil og på baggrund af [ansøgerens] forklaring for nævnet lægges [N]s forklaring om denne del af asylmotivet til grund, ligesom det lægges til grund, at ansøgeren har en velbegrundet frygt for asylbegrundende overgreb fra [F]s fars side. Efter en samlet bedømmelse af ansøgerens forhold, herunder personlige og helbredsmæssige forhold, finder nævnet, at det ikke vil være rimeligt at henvise ansøgeren til at tage ophold noget andet sted i Afghanistan. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2.” afgh/2019/20/mme