Nævnet meddelte i januar 2018 opholdstilladelse (B-status) til en kvindelig statsborger, hendes tre børn og hendes medfølgende nevø fra Afghanistan. Indrejst i 2016. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk pashtun og sunni-muslim af trosretning fra landsbyen […] i Sorkhrod-distriktet, Nangahar-provinsen, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til sit hjemland frygter at blive slået ihjel af Taliban, idet hendes ægtefælle har været med i bevægelsen. Ansøgerens ægtefælle gik ind i Taliban for mange år siden, og ægtefællen kom hjem til familiens bopæl en til to gange om måneden. På et tidspunkt havde ansøgerens ægtefælle ikke været hjemme i fire måneder, da det bankede på døren om natten. Da ansøgerens søn åbnede døren, stod der fire Taliban-folk, der sagde, at de var venner med ansøgerens ægtefælle. De sagde derudover, at ansøgerens sønner skulle gøre det samme som deres far, og at når et familiemedlem dør som martyr, skal man hævne dets død. De fire personer tog en boks med fra bopælen, som ægtefællen havde placeret, og de sagde endelig, at de ville komme tilbage og hente dem. Efter de fire Taliban-folk var gået, sørgede ansøgeren med sine børn over ægtefællens død. Ansøgeren og hendes børn opholdt sig herefter hos ansøgerens bror, som boede en halv times kørsel fra hendes bopæl, i tre-fire dage frem til udrejsen af Afghanistan. To dage efter, de fire Taliban-folk havde været på ansøgerens bopæl, tog ansøgeren og broren tilbage til ansøgerens bopæl for at hente ting i huset. Porten til huset var ødelagt, og de tog derfor tilbage til broren. Samme dag, som ansøgeren var tilbage på sin bopæl, fik ansøgerens bror et opkald fra en ven, som er medlem af Taliban. Vennen kunne fortælle, at Taliban var klar over, at broren skjulte ansøgeren og hendes familie, og at Taliban derfor også var efter broren. En til to dage herefter udrejste ansøgeren af Afghanistan med sine mindreårige børn og sin bror og nevø. Ansøgeren blev skilt ad fra sine to sønner under udrejsen. Sønnerne kom senere hen til Danmark og fik asyl i 2013. Ansøgeren boede fra udrejsen og til indrejsen i Danmark i Tyrkiet med sine øvrige børn og sin bror og nevø. Ansøgeren mistede kontakten til sin bror i Tyrkiet, og hun har derfor taget sig af sin nevø siden. Ansøgeren indrejste i Danmark med sine børn og sin nevø i [slutningen af] 2016. Flygtningenævnet lægger ansøgerens forklaring, der er i overensstemmelse med de to sønners forklaringer, til grund. Flygtningenævnet lægger således til grund, at ansøgerens ægtefælle var med i taleban, og at taleban efter ægtefællens død opsøgte familien med henblik på at hverve sønnerne, hvorefter familien, der havde modtaget konkrete trusler fra Taleban, flygtede fra Afghanistan. Ansøgernes sønner blev oprindeligt meddelt opholdstilladelse med dette asylmotiv, og den ene søn har fået forlænget sin opholdstilladelse på dette grundlag, mens den anden søn har opnået andet opholdsgrundlag. Det lægges endvidere til grund, at ansøgeren opholdt sig i Iran og Tyrkiet frem til sin brors forsvinden, hvorfor hun først indrejste i Danmark nogle år efter sønnerne. Uanset konflikten ligger år tilbage, og uanset den ene søn på et tidspunkt er rejst gennem Afghanistan, finder Flygtningenævnet, at ansøgeren har sandsynliggjort, at hun har en afledt konflikt med Taleban, og at denne konflikt fortsat består i hendes hjemområde, der er kontrolleret af Taleban. Herefter, og idet ansøgeren, der er enlig kvinde med flere mindreårige børn, ikke har et rimeligt internt flugtalternativ, meddeler Flygtningenævnet ansøgeren, hendes tre børn og hendes medfølgende nevø opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2. Ansøgeren har ikke sandsynliggjort, at der er grundlag for at meddele hende opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1.” Afgh/2019/2/MGO
