Nævnet stadfæstede i februar 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2016. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk hazara og shiamuslim fra Bakawel, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive slået ihjel af en kommandant ved navn B og andre fra Bs gruppering. Ansøgeren har endvidere som asylmotiv henvist til, at han frygter, at de afghanske myndigheder vil henrette ham. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv om B oplyst, at han arbejdede med køb og salg af biler i Afghanistan. En af de personer, som ansøgeren solgte biler til, hed C, som er vokset op i samme landsby som ansøgeren. De biler, som ansøgeren solgte til C, havde ikke de nødvendige papirer, og ansøgeren havde ikke betalt bilafgifterne. En dag kom politiet forbi ansøgerens arbejdsplads og anholdt ham. De gav ansøgeren håndjern på og en pose over hovedet, hvorefter de kørte ham til politistationen i Ghazni. På politistationen spurgte de ansøgeren om hans forbindelser til kommandant B og hans nevø C. Politiet sagde til ansøgeren, at B og hans nevø C var kriminelle, da de samarbejdede med mafiaen og Taliban. Ansøgeren nægtede at have kendskab til B og C, men efter at politiet udsatte ansøgeren for fysisk vold op til flere gange, indrømmede han til sidst at have kendskab til C som følge af, at ansøgeren havde solgt en bil ham. Ansøgeren sagde også til politiet, at han kendte B ved navn, men at ansøgeren ikke vidste mere om B. Politiet fortalte til ansøgeren, at en af de biler, som ansøgeren havde solgt til C, var blevet anvendt til en bilbombe. Politiet sagde til ansøgeren, hvis han samarbejdede med dem og hjalp med at anholde C, ville hans straf blive mildere, og ansøgeren ville ikke blive straffet for at have solgt ulovlige biler til C. Ansøgeren ville derimod blive betragtet som medskyldig, såfremt han nægtede at samarbejde med dem. Ansøgeren indvilligede i at indgå et samarbejde med politiet om at anholde C. Ansøgeren tog kontakt til C fra politistationen, og ansøgeren aftalte at mødes med ham samme aften i Naw Abad-området. Ansøgeren tog hen til det pågældende område, hvorefter politiet fulgte efter ansøgeren i en bil. Mens C var i gang med at tjekke bilen, som C skulle købe af ansøgeren, omringede politiet C og lagde ham i håndjern. C råbte efter ansøgeren og truede med, at han ville slå ansøgerens familie ihjel. Under anholdelsen af C, flygtede ansøgeren fra stedet, hvorefter politiet skød efter ansøgeren. De ramte dog ikke ansøgeren, hvorfor det lykkedes ansøgeren at flygte. Ansøgeren løb hen til sin ven ved navn A. Under ansøgerens ophold hos sin ven, modtog han et opkald. Vedkommende spurgte ansøgeren, hvorfor han havde udleveret C til politiet, og den pågældende person truede ansøgeren med, at de ville slå ham og ansøgerens familie ihjel, uanset hvor ansøgeren befandt sig. Ansøgerens ven, A, hentede ansøgerens familie til sin bopæl. Da ansøgerens familie ankom, modtog ansøgeren på ny et opkald, hvor den pågældende sagde næsten det samme som sidst. Ansøgeren tog samme aften til Kandahār og herefter til Herat, hvor ansøgerens familie ankom dagen efter. Ansøgeren udrejste alene fra Afghanistan. Efter ansøgerens udrejse af Afghanistan, er ansøgerens familie blevet opsøgt en gang af personer, der oplyste at være fra politiet. De ville have, at ansøgerens familie tog med hen til politistationen, men ejeren af bopælen, hvor ansøgerens familie befandt sig, tillod ikke politiet at komme ind. Ansøgerens familie rejste efter denne episode til Mazar-e Sharif. Ansøgeren ven, A, har modtaget et trusselsbrev efter ansøgerens udrejse. Flygtningenævnet finder ikke, at kunne lægge ansøgerens forklaring til grund, idet den på centrale punkter indeholder divergenser og udbygninger. Han har blandt andet forklaret til asylsamtalen, at den seneste bil solgt til C var registreret i ansøgerens navn, mens han i gensamtalen har forklaret, at bilen var uregistreret, og at han ikke havde papir på den. Ansøgeren har endvidere forklaret uklart og svævende om, hvorvidt han var bekendt med om, C købte biler kun af ham eller også fra andre. Ansøgeren har først for nævnet forklaret, at en i hvert fald medvirkende årsag til hans flugt fra politiet, var et forsøg på angreb fra Cs side. Ansøgeren har også forklaret divergerende om, hvorvidt han genkendte stemmen på den, der truede ham umiddelbart efter flugten. Flygtningenævnet finder endvidere ikke at kunne tillægge det fremlagte trusselsbrev angiveligt fra Taliban nogen betydning blandt andet under hensyn til en diskrepans mellem brevets udstedelsesdato og den i brevet indeholdte frist for at melde sig. Flygtningenævnet finder efter en samlet vurdering ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i konkret eller individuel risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, hverken i relation til myndigheder eller grupperinger. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Afgh/2019/19/GJEY
