Nævnet stadfæstede i januar 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende et ægtepar samt fire børn fra Afghanistan. Indrejst i 2016. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgerne er etniske hazaraer og shia-muslimer, der til de danske myndigheder har oplyst, at de er fra [byerne X og Y], Helmand, Afghanistan. Ansøgerne har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktive. Den mandlige ansøger har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive slået ihjel af Taliban. Den mandlige ansøger har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at Taliban for 10-12 år siden overtog hans families jord med magt, fordi hans far ikke havde indvilliget i at arbejde som spion for dem. Da Taliban overtog jorden, opstod der slåskamp mellem ansøgerens familie og Taliban, og i den forbindelse blev en del af ansøgerens ene finger skåret af, og hans arm blev ødelagt. Ansøgerens familie anmeldte det til politiet. Nogle dage senere opsøgte Taliban familiens bopæl og tog ansøgerens far og lillebror, [A], med. 1-2 måneder herefter flyttede ansøgeren, hans mor og hans anden lillebror, [B], til [byen Y]. Efter kort tid i [Y] blev han gift med den kvindelige ansøger. Lillebroren [B] arbejdede som hyrde i [Y]. En dag blev [B] opsøgt af Taliban i bjergene. De spurgte ham, hvem han var søn af, og hvor han boede. Familien sendte derpå [B] ud af landet, og han er nu i Sverige. Taliban har henvendt sig til ansøgerens naboer et ukendt antal gange og spurgt efter den mandlige ansøger. Han udrejste derfor af Afghanistan med sin familie. Den kvindelige ansøger har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter, at Taliban vil slå hendes ægtefælle ihjel og efterstræbe hende og parrets børn. Den kvindelige ansøger har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hendes ægtefælles far og bror blev kidnappet af Taliban, og at hendes ægtefælles familie har haft en konflikt med Taliban angående noget jord. Hun boede sammen med sin ægtefælle, hans mor og lillebror, [B], i byen [Y]. [B] arbejdede der som hyrde og blev en dag opsøgt af Taliban, som spurgte ham, om han kendte [sønnerne af navnet på den mandlige ansøgers far], hvortil han svarede, at han ikke kendte nogen med det navn. Familien besluttede derpå, at [B] skulle udrejse af Afghanistan. Den kvindelige ansøger har videre oplyst, at familiens naboer blev opsøgt af Taliban, som spurgte efter hendes ægtefælle, og at Taliban har skåret hendes ægtefælles finger af og ødelagt hans arm. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgernes forklaring om deres asylmotiv til grund, idet ansøgerne på væsentlige punkter har forklaret divergerende, og idet forklaringerne på centrale punkter ikke forekommer sandsynlige og fremstår konstruerede til lejligheden. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at ansøgerne har forklaret forskelligt om deres fødested og familieforhold. Det fremgår af oplysningerne fra de østrigske myndigheder, at den mandlige ansøger har oplyst, at han er født i Kabul, at han havde gået 6 år i grundskole i Kabul, og at han havde en bror. Til de østrigske myndigheder har den kvindelige ansøger oplyst, at hun er født Kabul, og at hun havde 1 navngiven bror og 4 navngivne søstre samt deres alder. Det fremgår af oplysningerne fra de tyske myndigheder, at den kvindelige ansøger har oplyst, at hun er født i Kabul. Til de danske myndigheder har den mandlige ansøger oplyst, at han er født i [X], Helmand, at han aldrig har gået i skole, og at han har to brødre. Til de danske myndigheder har den kvindelige ansøger oplyst, at hun er født i [Y], Helmand, og at hun aldrig har haft nogen søskende. Flygtningenævnet bemærker i den forbindelse, at det forekommer påfaldende, at den kvindelige ansøger til oplysnings- og motivsamtalen har oplyst, at hun hed [C] til efternavn, og at hun efter en kort pause forklarede, at hun huskede forkert, og udelukkende hedder [D] til efternavn. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at den mandlige ansøger og den kvindelige ansøger har forklaret forskelligt om, hvorvidt, hvor og hvornår hans finger blev afskåret og hans arm blev svært beskadiget. Til oplysnings- og motivsamtalen har den mandlige ansøger ikke oplyst om, at dette skulle være sket. Til asylsamtalen og for Flygtningenævnet har den mandlige ansøger forklaret, at dette skete, da Taliban overtog hans families jord i [X] med magt. Til oplysnings- og motivsamtalen har den kvindelige ansøger forklaret, at Taliban skar den mandlige ansøgers finger af 1-2 år efter, at de var blevet gift, hvor den mandlige ansøger arbejdede som hyrde og havde passet dyr på grønne arealer. Taliban havde stoppet ægtefællen og skåret hans finger af. Hun ikke var hjemme og vidste derfor ikke, hvad der var sket. Den kvindelige asylansøger har endvidere senere i oplysnings- og motivsamtalen forklaret, at den mandlige ansøger en enkelt gang er blevet truet og overfaldet af Taliban for 4-5 år siden, og at det skete uden for familiens bopæl i [Y] på grunden, hvor familiens hus er beliggende. Den kvindelige ansøger har til asylsamtalen oplyst, at dette skete 1-2 år inden, de blev gift. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at den mandlige ansøger har forklaret forskelligt om Talibans angivelige overfald på ham, og om hvem Taliban tog med, da Taliban opsøgte familiens bopæl. Til oplysnings- og motivsamtalen har den mandlige ansøger forklaret, at Taliban fratog faren hans jord for 10-12 år siden, og at Taliban tog ansøgerens far med, da han havde klaget over dette til de afghanske myndigheder, men har intet forklaret om, at den mandlige ansøger selv blev overfaldet, jf. ovenfor. Til asylsamtalen har den mandlige ansøger forklaret, at den mandlige ansøger, hans far og brødre blev overfaldet af Taliban, at der var slåskamp, og at Taliban både slog dem og tog jorden fra dem, at faren gik til myndighederne, hvorefter Taliban en tidlig morgen tog både ansøgerens far og lillebror, [A], med. Det bemærkes, at den mandlige ansøger ved oplysnings- og motivsamtalen oplyste, at han var vokset op med én bror. Flygtningenævnet har videre lagt vægt på, at den mandlige ansøger har forklaret forskelligt om, hvordan Taliban fik kendskab til, hvor ansøgeren var flyttet hen. Til oplysnings- og motivsamtalen har den mandlige ansøger forklaret, at han formodede, at Taliban havde fået kendskab hertil gennem hans tidligere naboer. Til asylsamtalen har den mandlige ansøger forklaret, at hans lillebror havde fortalt, hvilket område de boede i, da han blev opsøgt i bjergene. For Flygtningenævnet har den mandlige ansøger forklaret, at hans lillebror ikke svarede på spørgsmålet. Flygtningenævnet har videre lagt vægt på, at den mandlige ansøgers forklaring om Talibans gentagne opsøgninger af husene rundt om ansøgernes, men ikke ansøgernes hus, ikke forekommer sandsynlig. Flygtningenævnet har videre lagt vægt på, at den mandlige ansøger har forklaret forskelligt om, hvornår de forskellige begivenheder har fundet sted, særligt om hvornår hans lillebror og hans naboer blev opsøgt. Til oplysnings- og motivsamtalen har den mandlige ansøger oplyst, at Taliban opsøgte hans lillebror for 5-6 år siden, hvor han arbejdede som hyrde i bjergene. Til asylsamtalen har den mandlige ansøger forklaret, at Taliban opsøgte hans lillebror 3-4 måneder efter, at de var flyttet til [Y]. Flygtningenævnet har videre lagt vægt på, at selv hvis der skulle være en jordkonflikt med Taliban, fremstår det ikke sandsynligt, at Taliban skulle efterstræbe den mandlige ansøger, henset til, at den angivelige jordkonflikt blev afsluttet for 10-12 år siden, og at Taliban i den forbindelse overtog familiens jord. Flygtningenævnet finder således efter en samlet vurdering, at ansøgerne ikke har sandsynliggjort, at de ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i risiko for overgreb omfattet af § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Afgh/2019/14/ATN
