Nævnet stadfæstede i januar 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Ansøgeren er mindreårig. Indrejst i 2016. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk pashtun og sunni-muslim af trosretning fra landsbyen […] i Surkhrod-distriktet, Nangahar-provinsen, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til sit hjemland frygter at blive slået ihjel af Taliban, idet han er flygtet fra madrassaen (koranskolen) i sin landsby, som var drevet af Taliban. En dag, mens ansøgeren var i koranskolen, kom der to mænd, der sammen med hans lærer tilbød ham en plads i en anden koranskole. Ansøgeren havde på det tidspunkt været elev i koranskolen i landsbyen i omkring seks år. Ansøgeren fik at vide, at han skulle være i den nye koranskole i en måned, og at han i løbet af den måned ikke ville se sin familie. Ansøgeren aftalte med mændene og læreren, at han ville tale med sin mor om tilbuddet og vende tilbage med et svar. Ansøgerens mor blev glad, da hun hørte om tilbuddet, og hun accepterede, at ansøgeren tog afsted. Dagen efter tog ansøgeren tilbage til koranskolen i sin landsby. Han blev kørt afsted mod den nye koranskole af de to mænd, der havde været ved skolen dagen før. Turen derhen tog omkring to til to og en halv time, men ansøgeren kunne ikke se, hvor han blev kørt hen, da han fik bind for øjnene. Ansøgeren kom frem til den nye koranskole, som lå i et vildmarksområde og bestod af en bygning med to-tre værelser og en stor have omkranset af en høj mur. Da han kom frem til den nye skole, fik han at vide, at den nye koranskole var drevet af Taliban, og han fandt ud af, at der var omkring 25-30 drenge i skolen. Hverdagen i skolen bestod af morgenbøn og efterfølgende træning. Gruppen af de yngste drenge, som ansøgeren var en del af, bestod af 15-17 elever, som fik undervisning i brug af selvmordsveste og i at læse landkort. Gruppen af de ældste drenge trænede i brug af Kalashnikov-rifler. Om eftermiddagen modtog eleverne koranundervisning, hvorefter de drak te, talte og legede, indtil det omkring klokken 21 var sengetid. Efter omkring en måneds ophold i skolen fik ansøgeren at vide, at han nu var klar til at bruge selvmordsvesten, og at han skulle ind til byen og bruges som selvmordsbomber. Inden ansøgeren skulle afsted, bad han Taliban-folkene om lov til at besøge sin mor. Taliban-folkene var modvillige, og det var kun fordi, ansøgeren insisterede, at han fik lov til at tage hjem på besøg. På køreturen hjem til sin mor fik ansøgeren bind for øjnene igen. Ansøgeren blev sat af omkring 15-20 minutters gang fra sin bopæl, og han fik at vide, at han ville blive hentet senere af Taliban-folkene. Da ansøgeren kom hjem, fortalte han sin mor, at han var hjemme for sidste gang, fordi han skulle udføre jihad. Ansøgerens mor ville ikke acceptere dette og ringede til politiet, som ikke kunne hjælpe moren. Ansøgeren tog herefter sammen med sin mor, sine søskende og sin kusine til Kabul, hvor de boede hos ansøgerens faster og onkel. Efter tre dages ophold hos fasteren og onklen ringede Taliban til ansøgerens onkel og sagde, at ansøgeren skulle komme tilbage til dem, fordi han havde modtaget deres undervisning og vidste alt om dem. Ansøgerens onkel blev bange og mente ikke længere, at ansøgeren og hans familie kunne bo hos dem. Idet Taliban kun var efter ansøgeren, besluttede hans mor, at han skulle udrejse, og hun håbede derved, at Taliban på den måde ville lade resten af familien være. Ansøgeren udrejste herefter af Afghanistan. Indledningsvis tiltræder Flygtningenævnet Udlændingestyrelsens vurdering af, at ansøgeren er tilstrækkelig moden til at gennemgå en asylbehandling. Flygtningenævnet lægger herved vægt på, at ansøgeren generelt har svaret sammenhængende og relevant på de spørgsmål, der blev stillet i Flygtningenævnet, og på en måde, der viste, at ansøgeren forstod spørgsmålene og svarenes betydning. Flygtningenævnet lægger til grund, at ansøgeren har gået på en eller to forskellige koranskoler, og at han var en meget dygtig elev. Flygtningenævnet kan imidlertid ikke lægge ansøgerens forklaring om hans asylmotiv til grund. Flygtningenævnet kan således ikke lægge til grund, at ansøgeren har gået på en koranskole, der var drevet af taleban og dermed heller ikke, at han er blevet oplært som selvmordsbomber. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgerens forklaring om selve konflikten fremstår divergerende og udbyggende, ligesom hans forklaring om undervisningen i jihad og selvmordsvesten fremstår udetaljeret og upræcis. Ansøgeren har forklaret divergerende om, hvor mange talibanere der var på skolen. Han har endvidere forklaret divergerende om, hvornår på dagen undervisningen i selvmordsveste foregik, herunder om det var formiddag eller eftermiddag. Endelig har han forklaret divergerende om, hvorvidt han blev kørt hjem til sin mor af en eller to talibanere. Ansøgeren har under nævnsmødet forklaret udbyggende om, at der blev sendt trusselsbreve til hans farbror, mens han selv var der og efterfølgende, og han har tillige under nævnsmødet forklaret udbyggende om antallet af telefoniske henvendelser til farbroren. Det bemærkes i den forbindelse, at ansøgeren ikke tidligere har forklaret om skriftlige henvendelser, og at han tidligere alene har forklaret om et telefonisk opkald til sin farbror. Han har i øvrigt forklaret divergerende om, hvornår det første opkald til farbroren kom, herunder om det var på 1. eller 3. dagen. Ansøgeren har dertil afgivet en upræcis og udetaljeret forklaring om, hvad han lærte om selvmordsvesten og om det ritual, der skulle gå forud for det hellige selvmord. Endelig fremstår ansøgerens forklaring om morens accept af det midlertidige skoleskift og hans manglende kendskab til de andre elevers navne utroværdig. Der er herved lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret, at hans mor uden videre accepterede, at han skiftede skole i 30 dage og på, at han har forklaret, at hans hold blev kaldt frem ved nævnelse af navne hver dag i 30 dage, men at han alligevel ikke over for Udlændingestyrelsen har været i stand til at nævne mere end to navne på andre elever. Flygtningenævnet finder således, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i risiko for konkret og individuel forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Ansøgeren findes heller ikke at have sandsynliggjort at være i reel risiko for umenneskelig behandling eller andre forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Afgh/2019/1/MGO
