Nævnet stadfæstede i februar 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk afghaner og shia-muslim af trosretning. Ansøgeren er fra Ghazni-provinsen, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive slået ihjel af Taliban, idet de beskylder ansøgeren for at have stjålet deres våben. Herudover har ansøgeren henvist til, at han frygter at blive slået ihjel af myndighederne, idet de tror, at ansøgeren har solgt våben til Taliban. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv henvist til, at hans morbror er våbenhandler og solgte våben til Taliban. I sommeren 2014 (4. eller 5. måned i 1393) havde ansøgerens morbror anbragt nogle våben på ansøgerens bopæl, som skulle leveres til Taliban. Omkring to uger herefter blev ansøgeren bopæl angrebet af de amerikanske styrker, og ansøgeren far blev skudt. Under samme episode stak ansøgerens morbror af. Ansøgeren var ikke hjemme, da myndighederne konfiskerede våbnene. Ansøgeren ankom til bopælen et døgn efter denne episode. Omkring 40 dage efter episoden krævede Taliban betaling fra ansøgerens farbror, idet de havde lidt et tab, da deres våben var blevet konfiskeret af myndighederne. I de efterfølgende 40 dage forhandlede Taliban og ældrerådet om, hvad ansøgerens farbror skulle betale til Taliban. På et tidspunkt truede Taliban med, at de ville angribe ansøgerens familie og bortføre ansøgerens søster, indtil ansøgerens familie kunne betale gælden. Ansøgeren og hans familie flygtede af denne grund til Iran. Ansøgeren og hans familie udrejste fra Afghanistan omkring [vinteren] 2004 (9. måned i 1393). Ansøgeren og hans familie opholdt sig i Iran omkring et år uden opholdstilladelse. Ansøgeren og hans familie udrejse fra Iran, eftersom de ikke havde opholdstilladelse. Ved den tyrkiske grænse blev ansøgeren familie tilbageholdt og deporteret til Afghanistan. Ansøgerens familie opholder sig i en landsby i Ghazni-provinsen, som ligger omkring tre eller fire timeres kørsel fra ansøgeren hjemby. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om, at han har en konflikt med Taliban og myndighederne i Afghanistan til grund. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgerens forklaring fremstår divergerende og udbyggende. Nævnet har ved denne vurdering navnlig lagt vægt på, at ansøgeren som asylmotiv i sit asylskema har angivet, at han er flygtet på grund af usikkerhed og, fordi han gerne vil studere, samt fordi han har mistet sin far, og fordi hans liv er i fare, mens han efterfølgende har angivet, at han frygter Taliban, som skulle mistænke ham for at have givet Talibans våben til myndighederne samt, at han frygter myndighederne, fordi myndighederne mistænker ham for at samarbejde med Taliban. Ansøgeren har forklaret divergerende om, hvorvidt det var almindeligt for morbroren at gemme våben hos familien samt om, hvornår våbnene skulle afhentes af Taliban. Han har endvidere forklaret divergerende om, hvor hans far var, da han blev skudt og om antallet af kasser med våben. Han har således senest under nævnsmødet forklaret, at der nok var 60 til 70 kasser med våben, mens han tidligere har forklaret, at han ikke kunne sige, om der var mere eller mindre end 10 kasser eller mere eller mere end 100 kasser med våben. Ansøgeren har generelt afgivet en forklaring, der er præget af manglende detaljer, og som er uden tidsmæssig sammenhæng. Ansøgeren har ikke under mødet i Flygtningenævnet været i stand til at svare uddybende på spørgsmål om sin og familiens rolle i de påberåbte konflikter, og Flygtningenævnet finder efter en samlet vurdering af ansøgerens forklaring, at han ikke har sandsynliggjort, at han er profileret over for Taliban eller myndighederne. Flygtningenævnet kan derfor ikke lægge til grund, at ansøgeren har en asylbegrundende konflikt med Taliban eller myndighederne. Det filmklip fra ansøgerens landsby, som ansøgeren fremviste under nævnsmødet, ændrer ikke herved. Der er herved lagt vægt på, at filmklippet ikke indeholder sekvenser, som underbygger ansøgerens forklaring om, at han er forfulgt af Teliban og myndighederne. Flygtningenævnet finder på den baggrund, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved sin tilbagevenden til Afghanistan vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller for at blive udsat for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.”afgh/2018/99/TBP
