Nævnet stadfæstede i februar 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk tadjik og shiamuslim fra Ghazni, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive slået ihjel af Taliban, idet han har angivet nogle talebanere og deres skjulested og afsløret, at de solgte narkotika. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at han havde på fornemmelsen, at hans ældre bror, [B], var involveret i kriminalitet. [I sommeren] 2015 fulgte ansøgeren derfor efter sin bror og så, at broren gik ind i et hus i bydelen [K] i deres hjemby, Ghazni. Efter 30 til 35 minutter kom [B] ud af huset, hvorefter ansøgeren skyggede ham til gaden [G], hvor ansøgeren forlod sin bror. Dagen efter fulgte ansøgeren igen efter [B] til huset i [K], hvor [B] denne gang opholdt sig i en times tid, før han forlod huset igen. Ansøgeren fortsatte med at følge efter sin bror, der imidlertid opdagede ham efter ti til femten minutter. Ansøgeren forklarede sin bror, at han var på vej til sit skrædderjob. To til tre uger efter, [i sommeren] 2015, blev ansøgeren ringet op af sin mor, der fortalte ham, at [B] havde været hjemme for at gemme noget i huset. Ansøgeren tog hjem og fandt ud, at hans bror havde gemt noget narkotika, som han smed i toilettet. Da [B] kom hjem om aftenen og fandt ud af, hvad ansøgeren havde gjort, kom de op at slås, og broren fortalte, at det ikke var hans narkotika. De efterfølgende dage forlod [B] ikke huset. Nogle dage senere blev ansøgeren ringet op af sin søster, der fortalte, at en nabo havde set, at [B] var blevet hentet på familiens bopæl af nogle mænd, der havde tvunget [B] ind i en bil. Ansøgeren har hverken set eller hørt fra sin bror siden. Samme dag rettede ansøgeren henvendelse til sin afdøde fars gode ven, [V], der kendte politimanden [P], som de sammen opsøgte. Dagen efter tog ansøgeren sammen med [P] og to soldater hen til det hus i [K], som [B] havde besøgt. [B]s ven så dem komme og gik straks herefter ind i huset. Politiet trængte ind i huset, hvor der opstod sammenstød mellem politiet og folkene i huset, og der blev skudt. Da [P] kom ud af huset igen, sagde han til ansøgeren, at ansøgeren ikke havde fortalt ham, at hans bror var medlem af Taliban, hvortil ansøgeren svarede, at han ikke havde været klar over det. [P] fortalte ansøgeren, at huset tilhørte Taliban, og at det havde tjent som et sikkert tilholdssted for gruppen. Samme dag flyttede ansøgeren med sin familie hjem til [V], fordi [B]s ven havde set ham sammen med politiet. Efter mørkets frembrud to til tre dage senere tog ansøgeren hjem igen for at hente sin mors medicin, deres dokumenter og penge. Ansøgeren opdagede, at huset var gennemrodet og hørte pludselig nogle lyde, hvorefter han så tre maskerede og bevæbnede mænd trænge ind i bopælen. Ansøgeren flygtede op på tagterrassen og herfra videre til naboens hus, mens de tre mænd skød efter ham. Ansøgeren kom uskadt derfra og overnattede hos en ven. Om morgenen dagen efter rejste ansøgeren til Kabul, hvor han midlertidigt tog ophold hos sin fars slægtning, [S], mens hans familie blev tilbage hos [V] i Ghazni. Omkring fem dage efter, at han ankom til Kabul, ringede [S] til ansøgeren og fortalte ham, at han var blevet opsøgt på sin bopæl af personer, der havde slået ham, og som havde sagt, at de ledte efter ansøgeren. Ansøgeren tog herefter ophold på et herberg og ringede til [V] og bad ham om at køre sin familie til Kabul. Dagen efter, […], udrejste ansøgeren til Iran sammen med sin ægtefælle, sin mor og sin søster. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund, idet ansøgerens forklaring på en række punkter ikke fremstår sandsynlig. Flygtningenævnet bemærker, at ansøgerens forklaring om, at broren opbevarede en stor mængde narko let tilgængeligt i en taske i et opbevaringsrum i hjemmet, ikke forekommer sandsynlig. Det forekommer påfaldende, at ansøgeren under sin forklaring i Flygtningenævnet har været usikker på, om det var fire eller fem pakker med hvidt pulver, han skyllede ud i toilettet. Flygtningenævnet bemærker endvidere, at det forekommer usandsynligt, at kun tre myndighedspersoner var involveret i ransagningen af et hus, som man havde grund til at formode blev brugt af narkohandlere, og hvor ansøgerens bortførte bror kunne befinde sig. Endelig bemærker Flygtningenævnet, at det forekommer mindre sandsynligt, at de personer, som angiveligt efterstræbte ansøgeren, var i stand til at finde ham i Kabul efter kun fire til fem dage. Flygtningenævnet bemærker i denne forbindelse, at ansøgeren under mødet i Flygtningenævnet har forklaret udbyggende om, at han blev registreret som tilflyttet i lokalområdet i Kabul, da ansøgeren tog ophold hos sin slægtning, [S]. Efter en samlet vurdering af ansøgerens forklaring, finder Flygtningenævnet, at forklaringen i det hele fremstår konstrueret til lejligheden. Flygtningenævnet finder således, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved sin tilbagevenden til Afghanistan vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i risiko for overgreb omfattet af § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” afgh/2018/94/MKT
