Nævnet stadfæstede i februar 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk pashtun og sunnimuslim fra […] Zabul Provinsen, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at bliver dræbt af Taliban, der har dræbt hans far, fordi hans to ældre brødre arbejder for de afghanske myndigheder, og fordi ansøgeren er den eneste måde, hvorpå gruppen kan få fat i hans brødre. Ansøgerens bror, [A], er en politimand af høj rang i Kabul, mens hans anden bror, [B], arbejder for den nationale hær i Kandahar. Ansøgeren boede sammen med sine forældre i […] Zabul Provinsen. På en for ansøgeren ukendt dato blev ansøgerens far første gang opsøgt af Taliban, der havde fået nys om, at ansøgerens brødre arbejdede for myndighederne, hvorfor de truede ansøgerens far med, at de ville dræbe ham, hvis ikke hans sønner vendte tilbage til deres hjemby. Ansøgerens far tog ikke disse trusler alvorligt, og fortalte derfor ikke noget til sine sønner herom og således heller ikke til ansøgeren. Omkring en måned senere, da hans far blev opsøgt af Taliban første gang, blev ansøgeren af sin far sendt til sin bror, [A], i Kabul, idet der var kamphandlinger mellem regeringen og Taliban i Zabul Provinsen, og det efterhånden blev mere usikkert at gå i skole. Mens ansøgeren boede i Kabul, blev hans far dræbt af Taliban. [A] fortalte først ansøgeren herom fire måneder efter drabet. Ansøgeren fik i samme forbindelse at vide, at deres far forud for sin død var blevet opsøgt og truet af Taliban omkring 10 gange, ligesom faren havde modtaget et trusselsbrev fra gruppen, hvor ansøgerens navn også fremgik. [I efteråret] 2015 udrejste ansøgeren af sit hjemland. Det var omkring en måned efter, at han havde fået besked om sin fars død. Efter sin ankomst til Danmark har ansøgeren af sin bror, [A], fået at vide, at Taliban om natten havde opsøgt [A]s bopæl i Kabul, mens [A] havde opholdt sig på politistationen. Ansøgeren har ydermere som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter ISIL og de generelle forhold i landet. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund, idet han på centrale punkter har forklaret divergerende, og idet hans forklaring i øvrigt forekommer påfaldende, usandsynlig og konstrueret til lejligheden. Ansøgeren har forklaret divergerende om, hvorvidt han havde kendskab til Talibans trusler, inden ansøgeren rejste til Kabul. Ansøgeren har i sit asylskema oplyst, at han og moren var i hjemmet, da Taliban kom med et trusselsbrev, hvor ansøgeren blev truet på livet, mens han ikke omtalte trusselsbrevet under oplysnings- og motivsamtalen. Flygtningenævnet finder det påfaldende, at ansøgeren under oplysnings- og motivsamtalen har forklaret detaljeret om Talibans trusler mod hans far, herunder at faren er blevet opsøgt mindst 10 gange af forskellige grupper, og at han selv så to til tre biler ankomme, mens ansøgeren samtidig har forklaret, at han var rejst til Kabul på tidspunktet for truslerne, som han kun har hørt om gennem sin ældste bror. Flygtningenævnet finder det endvidere usandsynligt, at ansøgerens bror, som ansøgeren boede hos i Kabul, ikke fortalte ansøgeren om farens død før omkring fem måneder efter dødsfaldet. Efter en samlet vurdering forekommer ansøgerens forklaring usandsynlig og konstrueret til lejligheden. Ansøgerens fremlæggelse af tazkira og et trusselsbrev kan ikke føre til et andet resultat. Flygtningenævnet bemærker, at tazkiraen er dateret [i foråret] 2016, og at ansøgeren ifølge sin forklaring ansøgte om den, inden han flyttede til Kabul, og at den først er blevet sendt til ham af hans bror i Kabul efter ansøgeren udrejste. Trusselsbrevet dateret [i foråret] 2015 har ansøgeren sendt til sin advokat efter mødet med advokaten kort før mødet i Flygtningenævnet. Ansøgeren har modtaget brevet fra sin bror, men har ikke kunnet redegøre for, hvordan broren er kommet i besiddelse af det. Det fremgår endvidere af de foreliggende baggrundsoplysninger, at det er nemt at få alle former for forfalskede dokumenter i Afghanistan. Ansøgeren har herefter ikke sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i en konkret og individuel risiko for forfølgelse, der er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller at han risikerer overgreb, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2, og Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” afgh/2018/93/MKT
