Nævnet stadfæstede i januar 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk hazara og shiamuslim fra landsbyen […] i Jaghori Distriktet i Ghazni Provinsen, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive slået ihjel af sin farbror, [F], idet farbroren vil have den jord, som ansøgeren har arvet efter sin far. Han har endvidere ikke nogen til at tage sig af ham, hvis han vender tilbage til Afghanistan. Ansøgerens farfar havde meget jord, og ved hans død blev jorden fordelt mellem ansøgerens far og farbror. Ansøgerens far døde, da ansøgeren var omkring to år gammel. Farbroren ønskede at gifte sig med ansøgerens mor for at få jorden. Det afviste ansøgerens mor, hvorefter farbroren udsatte familien for chikane og fysiske overgreb. Da ansøgeren var omkring syv år gammel flyttede ansøgeren, hans mor og storebror til Iran. Kort tid derefter døde ansøgerens mor. Da ansøgeren var omkring 14 år gammel, døde hans storebror. På et tidspunkt før ansøgerens udrejse af Iran blev han ringet op af sin farbror, der ville have, at ansøgeren skulle rejse tilbage til Afghanistan. Da ansøgeren nægtede, truede farbroren ham. Ansøgeren udrejste af Iran i [efteråret] 2015. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om centrale dele af sit asylmotiv til grund, idet hans forklaring herom fremstår som konstrueret til lejligheden og dermed utroværdig. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren har afgivet oplysninger, der til dels er divergerende, udbyggende samt vage og usammenhængende. Flygtningenævnet har herved taget hensyn til, at ansøgeren var 7 år, da han udrejste af Afghanistan og efter det oplyste har modtaget sine informationer om den angivne jordkonflikt med farbroren fra andre. Ansøgeren har således ikke i sit asylansøgningsskema [fra efteråret] 2015 nævnt det telefonopkald, som han skulle have fået fra sin farbror, og som ifølge ansøgeren var den udslagsgivende begivenhed i forhold til hans udrejse. Ansøgeren har endvidere forklaret divergerende om, hvornår han modtog det pågældende telefonopkald. Under samtalen hos Udlændingestyrelsen [i vinteren] 2016 har ansøgeren således forklaret, at han modtog opringningen kort tid efter storebrorens død, der skete omkring tre år før udrejsen, at han derefter fandt et andet arbejde og mødte en ven, som han udrejste sammen med. Til samtalen [i vinteren] 2017 har ansøgeren oplyst, at han modtog opringningen en til to måneder inden udrejsen, mens han for nævnet har forklaret, at det var omkring en uge forinden, men at han ikke husker det helt præcist. Dette er imidlertid et forhold, som har væsentlig betydning for ansøgerens asylmotiv, og som ansøgeren må kunne huske mere nøjagtigt. Flygtningenævnet lægger endvidere vægt på, at det fremstår påfaldende, at ansøgeren ikke har større viden om forholdene i forbindelse med sin storebrors død, idet dette må anses for at have været en skelsættende begivenhed i ansøgerens liv. Ansøgeren har endvidere ikke på overbevisende måde kunnet redegøre for, på hvilken måde farbroren skulle have stået bag ansøgers storebrors død, eller hvordan farbroren skulle have skaffet ansøgerens telefonnummer i Iran. Det fremstår endvidere påfaldende, at ansøgerens farbror først skulle have fundet frem til ansøgeren omtrent tre år efter ansøgers storebrors død og derefter have truet ansøger. Flygtningenævnet har endvidere tillagt det en vis betydning, at arealet på den omstridte jord fremstår som værende i misforhold til ansøgerens oplysning under samtalen [i vinteren] 2016 om, at ansøgerens farfar skulle have været en stor jordbesidder. Efter det anførte har ansøgeren efter en samlet vurdering ikke sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i risiko for konkret, individuel forfølgelse eller for at blive udsat for dødsstraf, tortur eller anden umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf fra sin farbror. Det bemærkes i den sammenhæng, at de generelle forhold i Afghanistan efter de foreliggende baggrundsoplysninger – herunder om vanskelige forhold for hazaraer – ikke i sig selv er af en sådan karakter, at de i sig selv kan begrunde en opholdstilladelse. Betingelserne for opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1, og stk. 2, er derfor ikke opfyldt. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” afgh/2018/92/MKT
