Nævnet stadfæstede i februar 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er afghansk statsborger, etnisk hazara og shia muslim fra [en landsby i] Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter Taleban, som har efterstræbt ansøgeren, fordi han har arbejdet som indkøber for firmaer, der havde udenlandsk indflydelse. Ansøgeren har endvidere henvist til, at han frygter den generelle diskrimination af etniske hazaraer i Afghanistan. Ansøgeren har videre oplyst, at han i 2013 eller 2014 blev stoppet i sin bil af Taleban. Ansøgeren, en chauffør og en chaufførmedhjælper fik bind for øjnene og blev transporteret i bil til en Taleban base. Transporten tog en til halvanden time, og ansøgeren ved ikke, hvor de blev kørt hen. De blev udsat for overgreb i nogle dage af talebanerne. Da ansøgeren en morgen vågnede, var talebanerne stukket af, hvorfor ansøgeren og de to andre flygtede. På grund af denne episode skiftede ansøgeren arbejde fra firmaet [C]. Nogle måneder senere fik ansøgeren arbejde i firmaet [I], hvor ansøgeren ikke behøvede at køre uden for [landsbyen], hvilket betød, at det ikke var så farligt. Samtidig fik ansøgeren arbejde som indkøber for [et hospital]. I 2015 opsøgte Taleban ved en fejl ansøgerens fætter på hans bopæl, hvor de spurgte efter ansøgeren. Ansøgerens fætter åbnede ikke døren, men oplyste til talebanerne, at de var kommet til det forkerte hus. Ansøgerens fætter ringede derefter til ansøgerens far og fortalte, at Taleban var efter ansøgeren. Ansøgerens far fortalte ansøgeren, at han hellere måtte udrejse af Afghanistan, hvilket ansøgeren gjorde med det samme uden at få sit afghanske pas med sig. I Danmark har ansøgeren efter sin oplysnings- og motivsamtale af [sommeren] 2016 fået at vide, at hans bror en ukendt dato har modtaget et trusselsbrev fra Taleban og efterfølgende er blevet bortført af Taleban, mens han var i selskab med ansøgerens farbror. Talebanerne dræbte ansøgerens farbror. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om asylmotivet til grund. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren på flere centrale punkter har forklaret divergerende og utroværdigt. Ansøgeren, der efter sine egne oplysninger har gået i skole i 12 år, har således forklaret divergerende om bl.a., hvornår han blev tilbageholdt af Taleban. Under samtalen i Udlændingestyrelsen [sommeren] 2016 har han først forklaret, at han blev tilbageholdt i 2011. Senere under samme samtale har han forklaret, at han var usikker på, hvorvidt tilbageholdelsen fandt sted i 2011 eller 2013, mens han under samtalen [vinteren] 2017 har forklaret, at tilbageholdelsen fandt sted i 2013 eller 2014. Under sin forklaring for Flygtningenævnet har ansøgeren forklaret, at tilbageholdelsen fandt sted i 2013. Han har endvidere forklaret divergerende om bl.a., hvorvidt han blev løsladt af Taleban eller selv slap fri, og om hvorvidt han blev tilbageholdt et eller to steder af Taleban. Ansøgeren har endvidere forklaret usammenhængende og divergerende på en sådan måde, at det beskrevne ikke virker selvoplevet om, hvad hans far fortalte ham i telefonen før samtalen i Udlændingestyrelsen [vinteren] 2017. Endelig har Flygtningenævnet lagt vægt på, at ansøgerens forklaring om, at Taleban forlod familiens bopæl, da de gennem døren fik oplyst, at ansøgeren ikke var til stede forekommer utroværdig, henset til at Taleban angiveligt efterfølgende har kidnappet ansøgerens bror og dræbt hans farbror, fordi de ikke kunne få fat i ansøgeren. Flygtningenævnet finder herefter, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i en individuel og konkret risiko for forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller overgreb omfattet af § 7, stk. 2. Nævnet bemærker, at de generelle forhold i Afghanistan, herunder i ansøgerens hjemområde, ikke kan føre til et andet resultat. Der er derfor heller ikke grundlag for opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” afgh/2018/90/MME
