Nævnet stadfæstede i januar 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2016.
Flygtningenævnet udtalte:
Ansøgeren er etnisk pashtun og sunni-muslim af trosretning fra Khunar-provinsen, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter Taliban, som han er forsøgt rekrutteret til. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han en dag var på den lokale fodboldbane med andre børn fra området, hvor en person fra Taliban ved navn [A] kom og sagde til dem, at det var bedre, hvis de tog til Madrasa for at lære noget. [A] opsøgte derefter ansøgerens far. Efter ansøgerens familie blevet opsøgt og truet tre gange. Familien har blandt andet modtaget et trusselbrev, ligesom deres bopæl er blevet opsøgt af [A]s mænd, der slog ansøgerens forældre og tog ansøgerens søster med. [A]s mænd sagde til ansøgerens familie, at de havde tre dage til at give dem ansøgeren og ansøgerens brødre, ellers ville de voldtage ansøgerens søster og dele det med landsbyen. Taliban har efterfølgende slået søsteren ihjel. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring til grund, idet ansøgeren har forklaret divergerende og udbyggende om centrale dele af sit asylmotiv. Ansøgeren har under begge samtaler med Udlændingestyrelsen forklaret, at Taliban krævede, at både ansøger og hans brødre skulle deltage i undervisning, mens ansøgeren under nævnsmødet har forklaret, at hans brødre var for små, og at det kun var ham, Taliban efterspurgte. Videre har ansøgeren under den anden samtale med Udlændingestyrelsen forklaret, at da Taliban opsøgte bopælen, gemte han sig bag sin mor, mens ansøgeren under nævnsmødet har forklaret, at hans mor gemte ham under familiens sengetøj. Ansøgeren har under nævnsmødet fremlagt 2 efterlysninger/trusselsbreve, som en bekendt angiveligt har fremskaffet fra Afghanistan. Det ene brev er dateret [en nærmere bestemt dato i sommeren] 2015, det andet [en nærmere bestemt dato i sommeren] 2017. Efter ansøgerens forklaring om sin konflikt fandt alle henvendelser fra Taliban sted indenfor 2 uger, familien rejste samme aften, som den sidste henvendelse fra Taliban fandt sted, de opholdt sig få dage i Jalalabad, inden de udrejste af Afghanistan og var ca. en måned undervejs, inden ansøgeren indrejste i Danmark [i begyndelsen af] 2016. Efter denne forklaring skulle ansøgerens konflikt med Taliban have fundet sted i [slutningen af] 2015, hvorfor der allerede efter ansøgerens egen forklaring ikke har verseret en konflikt, og familien var ikke udrejst af landet, da det første brev angiveligt blev skrevet. Flygtningenævnet finder herefter ikke anledning til at udsætte sagen på en nærmere undersøgelse af brevene. Flygtningenævnet finder, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb, omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. Afgh/2018/9/STR
