Nævnet stadfæstede i februar 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er afghansk statsborger, etnisk tadsjik og sunni muslim fra [en landsby i] Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive slået ihjel af Taleban, herunder [M], der er Talebans overhoved i ansøgerens nærområde. Ansøgeren har videre henvist til, at Taleban og [M] vil slå ansøgeren ihjel, idet han har angivet to talebanere til de afghanske regeringsstyrker. Ansøgerens familie har altid haft dyr og landbrug, og ansøgeren har altid hjulpet sin far med at passe landbruget og dyrene. En dag kom to personer fra Taleban og afkrævede nogle af familiens får, hvilket også var sket tidligere. Da ansøgeren protesterede, slog de to personer ham bevidstløs. Ansøgeren kom herefter på hospitalet og var indlagt i omkring en uge. Da ansøgeren blev udskrevet, gik der omkring to uger, hvor ansøgeren og hans familie ikke blev opsøgt af Taleban. Vicepræsidenten, general [D], holdt herefter en tale i byen, hvor han opfordrede indbyggerne til at angive medlemmer af Taleban. Ansøgeren valgte derefter at fortælle om de to personer fra Taleban. Ansøgeren fortalte endvidere, at han var træt af at blive chikaneret af medlemmer af Taleban, som ofte kom og afpressede ham. Herefter blev de to personer, der havde slået ansøgeren bevidstløs, arresteret. Efter noget tid ringede en af ansøgerens fars venner til ansøgerens far og sagde til ham, at ansøgeren skulle udrejse af Afghanistan. Kort tid herefter udrejste ansøgeren af Afghanistan. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om asylmotivet til grund. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren på flere centrale punkter har forklaret divergerende, ligesom hans forklaring for nævnet har fremstået udetaljeret og afglidende og dermed fremstår som konstrueret. Ansøgeren har således forklaret divergerende om bl.a., hvornår på året han blev slået bevidstløs af de to personer fra Taleban, om hvorvidt han i forbindelse med overfaldet blev stukket med kniv, om hvor mange gange hans familie er blevet opsøgt af Taleban efter ansøgerens udrejse, samt om hvorvidt han talte med soldaterne i forbindelse med, at han angiveligt angav de to personer fra Taleban. Flygtningenævnet finder således, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i risiko for overgreb omfattet af § 7, stk. 2. Nævnet bemærker, at de generelle forhold i Afghanistan, herunder i ansøgerens hjemområde, ikke kan føre til et andet resultat. Der er derfor heller ikke grundlag for opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” afgh/2018/89/MME]
