Nævnet meddelte i februar 2018 opholdstilladelse (K-status) til en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2009. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk hazara og efter det oplyste konverteret fra shia-islam til kristendommen. Han var bosat i Afghanistan frem til syvårsalderen, hvor han seks til ni måneder før den amerikanske invasion flygtede til Pakistan sammen med sin faster og hendes familie. Han opholdt sig herefter illegalt i Pakistan i omkring syv til otte år og senere i Iran i et til et og et halvt år. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som oprindeligt asylmotiv henvist til en privatretlig konflikt, samt at Taliban ønskede at slå ansøgeren og hans familie ihjel. Derudover henviste ansøgeren til, at hans familie var blevet beskyldt for at være kristne og kommunister. Ansøgeren har som nyt asylmotiv i genoptagelsesanmodningen af [sommeren] 2017 henvist til, at han er konverteret til kristendommen, og at han ikke vil kunne holde dette hemmeligt ved en tilbagevenden til Afghanistan. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at han begyndte at interessere sig for kristendommen i 2010, idet han blev venner med kristne flygtninge og var frivillig hjælper i Internationalt Kristent Center. I 2012 opfattede ansøgeren sig selv som kristen. Ansøgeren blev døbt i 2015 i Sct. Johannes Kirken i Herning, idet han havde en ven, som var knyttet til denne kirke. Ansøgeren går til gudstjenester og er fortsat frivillig i Internationalt Kristent Center, hvor han fungerer som tolk. Flygtningenævnet kan i det væsentlige lægge ansøgerens forklaring til grund. Flygtningenævnet lægger således til grund, at ansøgerens konversion til kristendommen er reel. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren på troværdig måde har kunnet redegøre for sin kristne tro og sin viden om kristendommen. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgerens kristne overbevisning er blevet skabt over en længere periode fra omkring 2010 og frem til 2015, hvor han blev døbt. Ansøgeren har ikke deltaget i en formel dåbsoplæring, men er blevet oplært af sin ven [A], som fortsat sender ham bibelvers på telefonen. Flygtningenævnet finder derfor, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan risikerer konkret og individuel forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.” Afgh/2018/86/EMU
