Nævnet stadfæstede i februar 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk hazara og shia-muslim fra [en mindre landsby], Ghazni-provinsen, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til sit hjemland frygter at blive forfulgt, idet han er shia-muslim og etnisk hazara. Ansøgeren har yderligere henvist til, at han ved en tilbagevenden til sit hjemland frygter kuchierne samt pastho-talende person fra sin landsby. Endeligt har ansøgeren henvist til, at han frygter Taliban. Ansøgeren har til støtte for sin frygt for forfølgelse på baggrund af sin trosretning og etnicitet oplyst, at det generelt er et problem at være etnisk hazara og shia-muslim i Afghanistan. På flugten fra Pakistan til Iran modtog ansøgeren mange trusler, fordi han er shia-muslim. Ansøgeren har til støtte for sin frygt for kuchierne oplyst, at der hvert år kom kuchier til hans landsby, og at de har slået mange etniske hazaraer ihjel. Ansøgeren har til støtte for sin frygt for pashto-talende personer oplyst, at han i Afghanistan har oplevet, at pashto-talende personer har generet ham, når han var på vej til og fra skole. Disse personer kaldte ansøgeren for skældsord og rev hans bøger i stykker. De pashto-talende personer har ligeledes ved fire lejligheder slået ansøgeren. Ansøgeren har til støtte for sin frygt for Taliban oplyst, at hans far var politimand og blev slået ihjel af Taliban, og at ansøgerens storebror er i nationalhæren. Ansøgeren var dygtig i skolen og god til engelsk, hvilket Taliban ikke kunne lide. Seks til syv måneder inden ansøgerens udrejse ankom Taliban til hans skole. De råbte ansøgerens og andre drenges navne op, hvorefter de tog billeder af ansøgeren og de andre drenge. Omkring ti dage inden ansøgerens udrejse fik han to dage i træk fortalt af andre drenge fra hans skole, at Taliban var efter ansøgeren. En dag stod ansøgeren udenfor sin nabos hus, hvor ansøgeren boede efter sin mors død. Ansøgeren så fem personer fra Taliban komme kørende på deres motorcykler. To af personerne kørte mod moskeen, mens de tre andre kørte ad vejen mod ansøgerens families hus. Nabokonen tog ansøgeren med til en lade, hvor ansøgeren blev gemt under noget hø. Efter to til tre timer kom nabokonen og fortalte ansøgeren, at personerne fra Taliban havde spurgt efter ham. De havde haft et billede af ansøgeren, og de kendte hans navn og vidste, hvem hans far og bror var. Herefter forlod ansøgeren Afghanistan sammen med nabokonens søn. Flygtningenævnet lægger i det væsentlige ansøgerens forklaring om sit asylmotiv vedrørende Taliban til grund. Ansøgeren har under Flygtningenævnets behandling af sagen ikke gjort gældende, at han frygter kuchierne eller de pashto-talende personer i området. Flygtningenævnet lægger således til grund, at ansøgerens far, der var politimand, må formodes at være blevet slået ihjel af Taliban, og at ansøgerens bror var ansat i nationalhæren. Endvidere lægger Flygtningenævnet til grund, at Taliban opsøgte ansøgerens skole flere gange, og at Taliban den tredje gang tog billeder af blandt andre ansøgeren, hvis familiemæssige forhold de havde kendskab til. Yderligere har Flygtningenævnet lagt til grund, at Taliban efterfølgende rettede henvendelse til den nabokone, som tog sig af ansøgeren, efter forældrenes død og spurgte efter ham, idet de fremviste papirer vedrørende ansøgeren og endvidere fremviste foto af ham. Flygtningenævnet lægger derfor til grund, at ansøgeren er kommet i søgelyset hos det lokale Taliban. Flygtningenævnet finder imidlertid, at ansøgeren kan henvises til at tage ophold i en anden del af Afghanistan som internt flugt alternativ. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren, trods Talibans interesse for ham i lokalområdet, ikke kan anses for at være så højt profileret i forhold til Taliban, at Taliban vil efterstræbe ham uden for Ghazni-provinsen. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgeren ikke kan anses for at være forfulgt af myndighederne i Afghanistan. Flygtningenævnet finder efter en samlet vurdering, herunder en vurdering af ansøgerens personlige forhold, at det kan anses for rimeligt, at ansøgeren tager ophold et andet sted i Afghanistan end i Ghazni-provinsen. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren er en ung, enlig og arbejdsduelig mand, som ikke lider af væsentlige helbredsproblemer. Flygtningenævnet finder endvidere efter de foreliggende baggrundsoplysninger, at ansøgeren vil have mulighed for at indgå i etniske og kulturelle relationer i for eksempel Kabul, ligesom Flygtningenævnet finder, at ansøgeren vil kunne opnå levevilkår, som efter afghanske forhold må anses for rimelige. Flygtningenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at ansøgeren har gået ni år i skole, at han har været dygtig i skolen, og at han har lært engelsk. Flygtningenævnet finder endvidere ikke at kunne lægge til grund, at de generelle forhold i Afghanistan, herunder forholdene for etniske hazaraer, kan føre til, at ansøgeren meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Afgh/2018/85/EMU
