Nævnet stadfæstede i februar 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk uzbeker og sunnimuslim fra Kabul, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan blandt andet frygter Taliban og en imam ved navn [A]. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at han under en ferie i 2012 efter sit første studieår på civilingeniørstudiet på [B] Universitet sammen med sin far blev indkaldt til et møde i moskeen med en indflydelsesrig imam, [A]. Imamen truede ansøgeren og hans far, fordi ansøgeren havde udtalt sig om den rette forståelse af islam over for andre i området og på Facebook. Uoverensstemmelserne førte til, at ansøgeren blev slået under fødderne med en gren, mens alle så på. Ansøgeren er aldrig direkte blevet truet på livet i anledning af uoverensstemmelserne, men ansøgeren har i 2013 til 2015 modtaget trusler om kidnapning fra folk i området, herunder en rigmand ved navn [C], der havde forbindelse til [A]. Derudover blev ansøgeren på en ukendt dato i 2012 standset ved en kontrolpost af Taliban sammen med tre andre personer, som sammen med ansøgeren havde lejet en bil. Ansøgeren blev kropsvisiteret og bedt om at fremsige trosbekendelsen, hvorefter han fik lov at gå. Han er ikke på andre tidspunkter blevet standset af Taliban. Ansøgeren valgte at forlade Afghanistan, efter at der udbrød krig i Kunduz-provinsen. Ansøgerens universitet blev ramt af en raket, hvorefter alle forlod universitetet. Ansøgeren rejste til sin hjemby, hvor der også udbrød krig. Ansøgerens far sagde til ansøgeren, at han skulle forlade landet. Faren vidste, hvorfor ansøgeren skulle flygte. Ansøgeren vidste det ikke selv. Ansøgeren flygtede til Iran via Pakistan [i sommeren] 2015. Ansøgeren har efter sin flugt i Tyrkiet fået to tatoveringer, en på halsen med teksten ”elskede fader” og en på armen med teksten ”elsk mig eller slå mig ihjel”. Herudover har han optrådt på Facebook med fotos af sig selv med sin tatovering, hvilket har affødt mange kommentarer. En vens private fotos af ansøgeren med en kæde med et kors om halsen er bragt til Afghanistan, og ansøgeren har af sin far fået oplyst, at disse fotos er blevet set af andre i Afghanistan, hvorfor ansøgeren har problemer. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring til grund. Nævnet har herved navnlig lagt vægt på, at ansøgerens forklaring under asylsagens behandling er divergerende på helt centrale punkter. Ansøgeren har således ikke i asylansøgningsskemaet [fra vinteren] 2015 omtalt konflikten med imamen [A]. Ansøgeren har for Flygtningenævnet forklaret, at han ikke blev kidnappet af personer i en bil og efterfølgende formåede at flygte, hvorimod han under to samtaler med Udlændingestyrelsen i detaljer har forklaret om denne kidnapning. Den omstændighed, at der er krig i ansøgerens hjemområde, kan ikke i sig selv begrunde opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7. Heller ikke den omstændighed, at ansøgeren har optrådt på Facebook med fotos af sig selv med sine tatoveringer, eller at en vens private fotos af ansøgeren med en kæde med et kors om halsen er kommet til Afghanistan, kan begrunde opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet finder derfor, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at betingelserne for opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2, er opfyldt. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Afgh 2018/84/MAD.
