Nævnet stadfæstede i februar 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk tadjik og sunni muslim af trosretning fra [byen], Herat, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive dræbt af Taliban. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at Taliban har fået til opgave at slå ansøgeren ihjel af ældrerådet i ansøgerens område. Det er besluttet af ældrerådet, fordi de mener, at ansøgeren har samarbejdet med amerikanerne. Ældrerådet mistænkte ansøgeren for at samarbejde med amerikanerne. En dag, hvor ansøgeren var på arbejde i Herat, ringede hans far og bad ham om at komme hjem, fordi hans mor var syg. Det viste sig imidlertid, at ansøgerens far allerede var blevet taget af Taliban, og han var blevet truet til at ringe til ansøgeren for at få ansøgeren hjem […]. Ansøgeren tog bussen hjem samme dag, men undervejs blev han stoppet i bussen af Taliban. Taliban tog ansøgeren med hen til et hus, hvor de tilbageholdt ham resten af natten. Det lykkedes imidlertid ansøgeren at undslippe Taliban ved at grave jorden væk under døren, hvorefter han kravlede gennem hullet. Ansøgeren tog derefter til Herat, hvor hans moster boede. Ansøgerens mosters ægtefælle fortalte ansøgeren, at hans far allerede var blevet taget af Taliban, og at ældrerådet havde besluttet, at ansøgeren skulle slås ihjel. Ansøgerens mosters ægtefælle hjalp derfor ansøgeren med at udrejse af Afghanistan den næste dag. Efter ansøgerens udrejse af Afghanistan har ansøgeren talt med sin far, som blev løsladt af Taliban igen. Et flertal i nævnet finder, at ansøgeren har forklaret konsistent om sit asylmotiv. På den baggrund finder flertallet ikke tilstrækkelige holdepunkter for at tilsidesætte ansøgerens asylmotiv som usandsynligt. Flertallet vurderer derfor, at ansøgeren vil være omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Nævnet finder imidlertid, at ansøgeren kan henvises til at tage ophold i Kabul eller Mazar-e-Sherif som internt flugt alternativ. Nævnet har herved lagt vægt på, at ansøgerens konflikt med ældrerådet må anses for en lokal forankret konflikt. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgeren er en ung og arbejdsduelig mand med en håndværksmæssig uddannelse uden helbredsmæssige problemer. På den baggrund finder nævnet, at det må anses for rimeligt at henvise ansøgeren til at tage ophold de nævnte steder. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” afgh/2018/80/SMLA
