Nævnet meddelte i februar 2018 opholdstilladelse (K-status) til en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2016.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren har oplyst, at han er pashtun og kristen, samt at han, som sin far, er afghaner. Han er imidlertid født i Iran, hvor han har boet sammen med sine forældre indtil omkring [sommeren] 2015, hvor familien flyttede til Afghanistan. Han har ikke været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive slået ihjel af medlemmer af en familie i Afghanistan, som hans far har haft en konflikt med. Da han er konverteret, frygter han tillige at blive dræbt af Taliban, lokale indbyggere, myndighederne eller sin fars nevø, [A]. Ansøgeren har herved henvist til, at han har haft interesse for kristendommen siden 2011, hvor han var stofmisbruger, og en mullah havde afvist at hjælpe ham. En ven og arbejdskollega, [B], fortalte, at han var kristen. [B] gav ham en bibel på farsi. De talte sammen om kristendommen, og de var også to gange i en huskirke i 2011, hvor han blev døbt af en præst. Kort efter blev huskirken ifølge [B] lukket af myndighederne. [B] sagde, at flere af dem, der kom i huskirken var blevet arresteret. Ansøgerens nye tro havde hjulpet ham til at blive stoffri, og han fortsatte efter lukningen med at praktisere sin tro ved at læse biblen og bede. Han mistede sin bibel i 2013 hos en pige, der vidste, han var konverteret. Han blev hos pigen endvidere udsat for et overgreb af to mænd, der bl.a. voldtog ham. Han har stadig brændemærker efter overfaldet. Hans mor vidste, han da havde en bibel. Måske var det hans morbror, der havde arrangeret overfaldet. Som følge heraf har han i Danmark været hos psykolog mange gange. Ansøgerens far var som 15-årig flygtet fra Afghanistan til Iran, da han i forbindelse med en jordkonflikt uagtsomt var kommet til at slå en person ihjel i landsbyen […] i Wardak provinsen. Da familien omkring 30 år senere, i [sommeren] 2015, blev deporteret til Afghanistan, tog familien ophold i […], hvor faren stadig havde et hus. Ansøgeren selv flyttede dog til Kabul, hvor han havde fået arbejde. I sensommeren 2015 kom ukendte mænd til boligen i landsbyen. De pågældende dræbte hans eneste søster, sårede hans mor og kidnappede hans far. Han formoder, at faren nu er død. Moderen døde på vej til et hospital i Kabul. Ansøgeren går ud fra, at det er brødrene til den person, faren kom til at slå ihjel, der er ansvarlig for angrebet. Ansøgeren deltog i begravelsen i [landsbyen]. Han spurgte ikke nogen i landsbyen om overfaldet, herunder hvem der havde begået det. Dagen efter sagde flere i landsbyen, at det var farligt for ham at blive. Han tog derfor tilbage til Kabul. To dage senere så en arbejdskollega, [C], at han gjorde korsets tegn og beskyldte ham for at være kristen. Som følge heraf forlod ansøgeren omgående sin bopæl og udrejste hurtigt illegalt til Pakistan. Han mistede sin iranske dåbsattest under transport fra Tyrkiet til Grækenland. Efter udrejsen oplyste ansøgerens fars nevø [A] under telefonsamtale, at han havde hørt, at man stræbte efter ansøgeren. Under senere telefonsamtale sagde [A], at [C] havde fortalt ham, at ansøgeren var kristen. Det havde [C], ifølge [A], informeret Taliban og de lokale i landsbyen om. [A] sagde til ansøgeren, at han ville slå ham ihjel, hvis han fik fat på ham. Ansøgeren er i Danmark blevet døbt på ny den [nærmere angiven dato i foråret] 2016. Han har her i landet, som det fremgår af skriftlige erklæringer, deltaget i en række kirkelige aktiviteter og sammenkomster. Han har en åben facebook-profil med sin danske dåbsattest og mange kristne tekster. En del af hans over 700 venner er fra Afghanistan. Nogle af ”vennerne” har truet ham på grund af hans religion. Han har taget screenshot af mindst en af truslerne. Det er vigtigt for ham at deltage i kristne sammenhænge. Han vil forsøge at hjælpe dem, der har syndet. Det vil han i givet fald også gøre i Afghanistan. Han vil også i Afghanistan leve et aktivt kristent liv i selskab med trosfæller, og han vil også i Afghanistan så godt han kan følge det kristne missioneringspåbud, f.eks. via facebook. Hverken befolkningen, Taliban eller myndighederne vil acceptere dette. Flygtningenævnet finder ikke, det er sandsynliggjort, hvad der var årsag til overfaldet på familien samt at dette vil indebære, at ansøgeren derefter er i risiko for at blive udsat for overgreb. For så vidt angår konversionen i Danmark bemærker Flygtningenævnet, at ansøgeren har udvist et stort kendskab til biblen og kristne læresætninger, samt at han i nævnet på overbevisende måde har sandsynliggjort, at han reelt er konverteret til kristendommen, og at han i givet fald i Afghanistan vil fortsætte med at leve et aktivt kristent liv, samt at det må påregnes, at dette vil blive bemærket af omgivelserne. Nævnet finder herefter, at der er reel risiko for, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Afghanistan vil blive udsat for forfølgelse på grund af sin tro. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.” Afgh/2018/78/MJM
