Nævnet stadfæstede i februar 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk pashtun og sunni-muslim af trosretning fra Nangarhar-provinsen Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved tilbagevenden til Afghanistan frygter Taliban og ISIL. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at hans far arbejdede som chauffør for regeringsansatte. Omkring otte-ni måneder inden ansøgerens udrejse blev ansøgerens fars bil undersøgt af ISIL. Ansøgeren har også oplyst, at hans far en dag fik besked på at stoppe sit arbejde som chauffør for regeringsansatte, ellers ville Taliban slå ham ihjel. Omkring en uge efter denne episode blev der skudt mod ansøgerens fars bil. Ansøgerens far har ligeledes modtaget et trusselsbrev fra Taliban. To-tre dage efter at ansøgerens far fik trusselbrevet, udrejste ansøgeren fra Afghanistan sammen med sin far og sine to lillebrødre. Ansøgerens blev væk fra sin familie på rejsen til Danmark. Flygtningenævnet tiltræder, at ansøgeren er tilstrækkeligt moden til at gennemgå en asylsagsbehandling. Flygtningenævnet har i vurderingen heraf lagt vægt på, at ansøgeren under nævnsmødet har svaret relevant på de stillede spørgsmål, og at han har været i stand til at forklare om sit asylmotiv og sin baggrund. Flygtningenævnet bemærker indledningsvist, at selv om der er en række forhold, ansøgeren ikke har kunnet redegøre nærmere for, herunder om faderens arbejde, indholdet af et brev, detaljerne i en skudepisode og den tidsmæssige sammenhæng, må der tages hensyn til ansøgerens alder og til, at ansøgeren ikke selv har overværet episoderne. Ansøgeren har imidlertid under nævnsmødet forklaret udbyggende om en central del af sit asylmotiv, idet ansøgeren har oplyst, at hans far – og passagererne i bussen – blev standset og tilbageholdt, og at faderen flygtede efter 6 dages tilbageholdelse. Ansøgeren har ikke tidligere forklaret om denne episode, der efter det oplyste medførte, at ansøgeren i faderens fravær var alene hjemme med lillebrødrene, og uden at kende faderens skæbne. Flygtningenævnet finder ligeledes, at det forekommer usandsynligt, at Taliban, efter at ansøgerens far angiveligt flygtede fra en lejr, alene sendte faderen et trusselsbrev om, at han skulle holde op med at arbejde for myndighederne. Flygtningenævnet kan derfor ikke lægge ansøgerens forklaring til grund. Ansøgeren har herefter ikke sandsynliggjort, at hans far har en asylbegrundende konflikt med Taliban eller Islamisk Stat. Ansøgeren har videre forklaret, at han aldrig selv er blevet kontaktet af eller har talt med Taliban eller Islamisk Stat, at han aldrig har set sidstnævnte, og at han ikke har nogen konflikter. Det forhold, at Taliban er til stede i ansøgerens hjemområde er ikke i sig selv asylbegrundende, og de generelle forhold i Afghanistan er ikke af en sådan karakter, at dette i sig selv er asylbegrundende. Ansøgeren har herefter ikke sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb, omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.”afgh/2018/73/TBP
