Nævnet stadfæstede i januar 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk pashtun og sunni muslim fra landsbyen […] i Paktia-provinsen, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive slået ihjel af Taliban og ISIL. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren forklaret, at hans far omkring 2005 begyndte at arbejde for et udenlandsk firma, der dengang hed [A]. Noget tid herefter blev ansøgerens morbror tilbageholdt af Taliban i fire-fem dage. Efter tilbageholdelsen videregav morbroren en besked fra Taliban til ansøgerens far om, at han skulle stoppe med at arbejde for amerikanerne. Skete dette ikke, ville de halshugge ham, hvis de fik fat i ham. Firmaet skiftede senere navn til [B]. Ansøgeren begyndte selv at arbejde for firmaet i 2008 som håndværker. Både ansøgeren og hans far stoppede med at arbejde for firmaet, da det projekt, de var en del af, blev færdigt i 2011. Et par år senere udrejste ansøgerens far til Iran. Ansøgeren udrejste selv af Afghanistan i [efteråret] 2015. Ansøgerens morbror er blevet tilbageholdt af Taliban op til flere gange, idet ansøgeren også begyndte at arbejde for det udenlandske firma. Ældrerådet talte i den forbindelse med Taliban og sagde, at de kun skulle gå efter personer, der selv arbejdede for udenlandske virksomheder, og ikke vedkommendes familie eller slægtninge. Ansøgerens morbror blev herefter ikke tilbageholdt yderligere af Taliban, men de fortsatte med at fremsætte trusler om, at de ville slå ansøgeren, hans far og bror, […], ihjel, fordi de arbejdede for henholdsvis amerikanerne og myndighederne. Da ansøgerens familie fortalte Taliban, at de ikke længere arbejdede for [B], sagde Taliban, at de skulle komme tilbage og arbejde for dem. Endvidere har ansøgeren til støtte for sit asylmotiv forklaret, at hans familie har fortalt ham, at ISIL er kommet til hans hjemegn efter hans udrejse. Flygtningenævnet finder at kunne lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund, idet det dog bemærkes, at Flygtningenævnet ikke finder at kunne lægge ansøgerens forklaring under nævnsmødet om, at Taliban efter Udlændingestyrelsens afslag på ansøgerens asylansøgning igen skulle have opsøgt ansøgers morbror, til grund. Flygtningenævnet finder imidlertid ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved at opholde sig i Afghanistan er i konkret og individuel risiko for at blive udsat for overgreb af Taliban eller ISIL. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at Talibans trusler mod ansøgerens familie ikke har givet anledning til personlige problemer for ansøgeren. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at det er længe siden, at ansøgeren arbejdede for [B], hvor han arbejdede fra 2008-2011, og han havde en underordnet stilling i firmaet og kun var 15-18 år gammel, da han arbejdede i firmaet. Flygtningenævnet har videre lagt vægt på, at ansøgeren gennem hele sin opvækst og frem til sin udrejse opholdt sig i provinsen Paktia, og at ansøgeren først udrejste i [efteråret] 2015. Samlet set finder Flygtningenævnet således ikke, at ansøgeren, der må anses som helt uprofileret i forhold til Taliban, skulle være i Talibans søgelys. Det forhold, at ISIL er kommet til stede i provinsen efter ansøgerens udrejse, fører ikke til en ændret vurdering. Flygtningenævnet finder således, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved sin tilbagevenden til Afghanistan vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i risiko for overgreb omfattet af § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” afgh/2018/7/SSM
