Nævnet stadfæstede i februar 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk hazara og shia muslim fra Ghazni, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter Taliban. Han har også henvist til, at det er meget usikkert i hans hjemområde, fordi både Taliban og ISIL er til stede i området. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hans forældre har modtaget et brev fra Taliban, hvor der stod, at de ville rekruttere ham til Taliban. Ansøgerens forældre mente derfor, at hans liv var i fare, og at han var nødt til at udrejse af Afghanistan. Ansøgeren rejste derfor først til sin morbror i Kabul, hvor han opholdt sig i en uge, inden han udrejste fra Afghanistan. Ansøgerens forældre er kort efter ansøgeren forlod sin landsby blevet slået ihjel af Taliban, formentlig fordi Taliban ikke kunne finde ansøgeren. Ansøgeren har som nyt asylmotiv oplyst, at han går til kristendomsundervisning, interesserer sig for kristendommen og ønsker at blive døbt på et tidspunkt. Ansøgeren har også oplyst, at han som følge af, at han bærer en ørering med form som et kors vil blive slået ihjel, hvis han vender tilbage til Afghanistan. Flygtningenævnet kan ikke lægge til grund, at ansøgerens familie har modtaget et brev fra Taliban, hvori Taliban angiver, at de vil have, at ansøgeren slutter sig til dem. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren ikke har kunnet give nogen nærmere forklaring om indholdet af brevet, ligesom det ikke forekommer troværdigt, at ansøgeren ikke selv har set brevet, idet ansøgerens forældre angiveligt er analfabeter, mens ansøgeren kan læse. Hertil kommer, at det fremgår af nævnets baggrundsmateriale, herunder Landinfos temanotat af 29. juni 2017 ”Afghanistan: Rekruttering til Taliban”, at Taliban fortsat er en hovedsagelig pashtunsk bevægelse, og at rekruttering til Taliban ikke kendetegnes af tvang, trusler og vold, idet tvungen rekruttering er undtagelsen. Flygtningenævnet kan heller ikke lægge til grund, at ansøgerens familie er blevet dræbt af Taliban mens ansøgeren opholdt sig hos sin morbror i Kabul. Nævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren først har forklaret herom under mødet i nævnet, idet ansøgerens forklaring om, at han først har fået oplysningen umiddelbart forud for nævnsmødet ikke forekommer troværdig. Flygtningenævnet kan således ikke lægge til grund, at ansøgeren er konkret og individult efterstræbt af Taliban. Ansøgerens generelt begrundede frygt for Taliban, herunder for eventuel tvangsrekruttering, kan heller ikke føre til, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han har behov for international beskyttelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2, jf. herved ligeledes Landinfos temanotat af 29. juni 2017 ”Afghanistan: Rekruttering til Taliban”. Flygtningenævnet finder endelig ikke, at det kan tillægges asylretlig betydning, at ansøgeren de seneste 2-3 måneder har været i kirke en gang om ugen, idet nævnet ikke kan lægge til grund, at der er tale om en reel konversion til kristendommen. Nævnet her herved lagt vægt på, at ansøgeren ikke har kunnet give en plausibel forklaring på, hvorfor han har valgt kristendommen, ligesom han under nævnsmødet alene udviste et særdeles begrænset kendskab til kristendommen. Det forhold, at ansøgeren bærer en ørering udformet som et kors kan ikke føre til en ændret vurdering og kan ikke i sig selv give grundlag for asyl. Flygtningenævnet finder herefter, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” afgh/2018/69/smla
