Nævnet stadfæstede i februar 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk hazara og shia muslim fra [byen], Ghazni, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har i asylansøgningsskemaet som asylmotiv anført, at en magtfuld kommandant havde bedt om ansøgerens søsters hånd. Da kommandanten blev afvist, blev både ansøgeren og hans familie udsat for vold, og ansøgeren flygtede, fordi han var bange for at blive slået ihjel. Ansøgeren har under samtalerne i Udlændingestyrelsen oplyst, at det ikke var sandt, hvad han skrev i skemaet og har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter, at han vil blive udsat for trusler og overgreb, fordi der går rygter om, at han er homoseksuel. Han frygter også, at hans familie vil slå ham ihjel. Endelig frygter han de generelle forhold i Afghanistan. Ansøgeren har til støtte asylmotiv oplyst, at han som 7-8 årig så sin fætter og kusine omfavne hinanden, hvorefter han fortalte det til alle i lokalområdet. Fætteren brød sig ikke om dette og fortalte folk, at ansøgeren var en bøssekarl og godt kunne lide at have sex med mænd. Fætteren fortalte også, at han havde udført et seksuelt overgreb på ansøgeren. Da ansøgeren blev ældre oplevede han, at folk i hans lokalområde sagde ubehagelige og uanstændige ting til ham, og at han havde et dårligt ry som følge af de rygter, som hans fætter havde spredt om ham. En person truede også ansøgeren gentagne gange med en kniv, fordi han ville have, at ansøgeren skulle udføre seksuelle ydelser for ham. Personen slog ansøgeren og truede med at kidnappe ham. To personer, [E] og [A], slog og truede ansøgeren på livet, fordi de ønskede, at han skulle udføre seksuelle ydelser for dem. Ansøgeren fik det dårligt psykisk på grund af rygterne, chikanen og truslerne, og han besluttede til sidst at forlade Afghanistan. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv om sin familie forklaret, at han frygter, at hans familie vil slå ham ihjel, hvis de får kendskab til indholdet af rygterne, som hans fætter har spredt om ham. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring til Udlændingestyrelsen om sit asylmotiv til grund. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren i asylansøgningsskemaet har angivet et helt andet og meget detaljeret asylmotiv, ligesom det ikke forekommer troværdigt, at alle i lokalområdet, bortset fra ansøgerens familie, har kendskab til rygterne, der efter det oplyste har verseret siden ansøgeren var 7-8 år gammel. Hertil kommer, at ansøgeren først under samtalen i Udlændingestyrelsen [i foråret 2017] har oplyst, at han frygter at blive slået ihjel af sin familie som følge af rygterne om homoseksualiteten. På denne baggrund, og da der efter de aktuelle baggrundsoplysninger ikke er holdepunkter for at antage, at forholdene for shiamuslimske hazaraer i Afghanistan er af en sådan karakter, at de i sig selv kan medføre opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, har ansøgeren ikke sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller for at blive udsat for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” afgh/2018/68/smla
