Nævnet stadfæstede i februar 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk tajik og sunni muslim fra [en mindre by i], Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive dræbt af [K], fordi han har haft et seksuelt forhold og er blevet gift med [H], der er datter af [K] og uden hans tilladelse. Ansøgeren mødte [H] første gang i september eller oktober 2013 (1392), da han begyndte at arbejde for [K], som privatchauffør for hans seks børn, herunder [H]. [K] var chef for en minerydningsafdelingen, og han var altid bevæbnet og omringet af fem-seks livvagter. Efter ca. et år indledte ansøgeren et hemmeligt forhold til [H]. De skrev sms’er sammen, men så kun hinanden, når ansøgeren kørte hende og hendes søskende til og fra skole. Efter endnu et år havde ansøgeren og [H] samleje. De tog hen til ansøgerens vens bopæl, hvor de havde samleje. Samme dag tog ansøgeren hjem til sine forældre i nogle dage i forbindelse med nytåret i Afghanistan. Efter fem dage,[…], dukkende [H] pludselig op hos ansøgerens forældre, fordi hun var bange for sin far og var flygtet. Ansøgeren og [H] blev efter råd fra ansøgerens far viet af en mullah, som de blev hos efter vielsen for at være i sikkerhed. Samme aften, som vielsen fandt sted, opsøgte [K] ansøgerens bopæl sammen med flere af sine folk. Mullahen tog hjem til ansøgerens bopæl for at fortælle [K], at ansøgeren og [H] nu var blevet viet, og at de derfor kunne være sammen. Ansøgeren og [H] turde ikke blive hos mullahen, og de flygtede derfor til Kabul sammen med ansøgerens bror. Undervejs ringede ansøgerens far og fortalte, at mullahen var blevet dræbt. Han instruerede dem i at rejse videre til Nimruz, hvor der ville være en person, der kunne hjælpe dem videre ud af landet til Iran. I grænseområdet mellem Iran og Tyrkiet blev de beskudt, og ansøgeren blev adskilt fra [H] og [S] og har ikke haft kontakt med dem siden. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit forhold til [H] til grund. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at det på baggrund af de foreliggende baggrundsoplysninger forekommer utroværdigt, at [H], der efter det oplyste kommer fra en meget rig og magtfuld familie, skulle have indledt et seksuelt forhold til ansøgeren, der var familiens chauffør, og at hun efterfølgende skulle være løbet hjemmefra og ladet sig vie til ansøgeren. Hertil kommer, at ansøgerens forklaring for nævnet ikke forekommer selvoplevet, ligesom han har forklaret divergerende og usammenhængende om, hvordan han kørte [H] og hendes søskende i skole, samt om hvordan det lykkedes for ham og [H] at køre sammen hen til en lejlighed, hvor de kunne være alene. Ansøgeren har således under samtalen i Udlændingestyrelsen [i efteråret 2016] forklaret, at han først kørte de små børn i skole, og at han og [H] derfor var alene i bilen til sidst. Under mødet i Flygtningenævnet har ansøgeren forklaret, at han og [H] ikke var alene sammen i bilen, fordi han kørte hjemmefra om morgenen med [H] og drengene. Han afleverede først [H] og dernæst drengene, hvorefter han kørte hjem og hentede de sidste piger. Han har endvidere under mødet i Flygtningenævnet forklaret usammenhængende og afglidende om, hvordan det på den baggrund kunne lade sig gøre, at [H] ikke tog i skole den dag, hvor han og ansøgeren angiveligt havde et seksuelt forhold. Hertil kommer, at ansøgerens forklaring om, hvordan [H] kom hen til ham og hans familie forekommer utroværdig, udetaljeret og afglidende, ligesom det ikke forekommer troværdigt, at ansøgeren ikke har gjort andet for at finde [H] end at rette henvendelse til Røde Kors, der angiveligt har afslået at hjælpe, før ansøgerens egen sag er afsluttet. Nævnet kan således ikke lægge til grund, at ansøgeren er efterstræbt af [H’s] familie og finder derfor, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller overgreb efter § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” afgh/2018/67/smla
