Nævnet meddelte i februar 2018 opholdstilladelse (K-status) til en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er afghansk statsborger, etnisk hazara og shia muslim fra [en landsby i] Ghazni, Afghanistan. Ansøgeren har uddelt politisk materiale for præsidentkandidaten Dr. Abdullah Abdullah og har bistået i forbindelse med valghandlingerne i 2014. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til sit hjemland frygter Taleban, idet Taleban ønsker at slå ansøgeren ihjel. Ansøgeren har oplyst, at han på sin farbrors foranledning har uddelt politisk materiale til støtte for præsidentkandidaten Dr. Abdullah Abdullah i forbindelse med præsidentvalget i Afghanistan i 2014. Omkring en måned forud for valget uddelte ansøgeren og ansøgerens fætter [M] løbesedler, ophængte plakater og malede slogans i sin hjemby i […]. Befolkningen i hjembyen er hazaraer. Ansøgeren hjalp endvidere sammen med sin fætter til på et valgsted i hjembyen både ved valget den 5. april 2014, og ved omvalget den 16. maj 2014. Omkring 20 til 30 dage efter omvalget blev [M] taget til fange af Taleban, mens han sad i en bus på vej til Kabul for at besøge familie der. Et par dage senere blev fætterens mishandlede lig fundet af en chauffør ved en vej tæt på landsbyen Qarabagh. Ansøgeren forsatte med at gå i skole, og der skete ikke umiddelbart noget med ham. Kort tid efter sendte Taleban imidlertid et trusselsbrev til befolkningen i [landsbyen]. Brevet blev som det var sædvane omdelt af buschaufførerne. I brevet stod der, at dem, der havde deltaget i arbejdet med valget, ville blive slået ihjel, hvis de blev fanget af Taleban. Ansøgerens far blev selv taget til fange af Taleban, fordi han havde bragt brød ud til soldaterne på politistationen ved [en anden landsby]. Ansøgerens far blev på den baggrund af Taleban beskyldt for at samarbejde med myndighederne. Taleban slog faren meget. Ansøgerens far blev løsladt om aftenen samme dag, som han var blevet tilbageholdt. På baggrund af Talebans trusler besluttede ansøgerens far, at det var nødvendigt, at ansøgeren flygtede. Ansøgeren har videre oplyst, at han i Danmark er konverteret til kristendommen. Ansøgeren begyndte at gå i kirke med [R], en anden asylansøger, da han blev flyttet til voksenasylcenteret i [en by i Danmark]. Ansøgeren føler, at han konverterede [i vinteren 2016/2017], hvor han begyndte at komme i [en kirke] regelmæssigt og deltog i undervisning. Ansøgeren blev døbt i den lokale folkekirke [i vinteren 2017/2018], efter at have deltaget i et længerevarende dåbsforløb. Der er under sagen fremlagt erklæringer fra sognepræst [T], der bekræfter ansøgerens oplysninger om ansøgerens deltagelse i de kirkelige aktiviteter og den undervisning ansøgeren har modtaget forud for dåben. Flygtningenævnet kan i det væsentlige lægge ansøgerens forklaring om sit oprindelige asylmotiv til grund, idet forklaringen har fremstået detaljeret og selvoplevet. På grundlag af ansøgerens forklaring, der støttes af de foreliggende baggrundsoplysninger vedrørende valgets forløb, finder nævnet, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han har udført de beskrevne opgaver i forbindelse med valget i 2014, og at ansøgerens far på grundlag af Talebans ageren efter valget besluttede, at ansøgeren måtte flygte. Flygtningenævnet finder, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han på grund af, at han bistod i forbindelse med begge valghandlinger, vil risikere at blive udsat for overgreb fra Talebans side, såfremt han i dag måtte vende tilbage til hjemområdet, men nævnet finder ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at ansøgeren kan anses for profileret i forhold til Taleban på en sådan måde, at ansøgeren risikerer overgreb, såfremt han tager ophold andetsteds i hjemlandet. Spørgsmålet er herefter, om ansøgeren kan henvises til at tage ophold i et andet område i Afghanistan end sit hjemområde i Ghazni. Ansøgeren er en enlig, ung mand, der må anses for arbejdsduelig. og det vil derfor efter nævnets opfattelse, uanset at ansøgeren er hazara, være muligt for ham at tage ophold i Kabul, Herat eller Mazar-e-Sharif uden risiko for overgreb fra Taleban. Ansøgeren har forklaret sammenhængende og troværdigt om baggrunden for sin konversion og sine kirkelige aktiviteter. Nævnet har herved lagt vægt på ansøgerens oplysninger om baggrunden for den opståede interesse for kristendommen, undervisningsforløbet, dåbsforløbet og engagementet i kirkelige aktiviteter gennem en længere periode, hvilke oplysninger støttes af skrivelserne fra sognepræst [T]. Nævnet har endvidere lagt vægt på ansøgernes fremtræden under nævnsbehandlingen. Ansøgeren har givet udtryk for en oprigtig tro, som han ikke finder at kunne eller ville skjule, såfremt han måtte vende tilbage til hjemlandet. Flygtningenævnet finder på denne baggrund, at ansøgerens konversion til kristendommen må anses for at være reel, og at ansøgeren som følge heraf risikerer forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, ved en tilbagevenden til Afghanistan. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.” afgh/2018/63/mme
